Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1687873_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Kaare Dybvad
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
15. november 2016
J.nr. 16/15996/2016-7071
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 42 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Kaa-
re Dybvad (MFU) (S).
Spørgsmål nr. 42:
”Ministeren bedes skønne over antallet af kontanthjælpsmodtagere i Danmark,
der som følge af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen bliver tvunget til at
flytte fra deres bolig”
Svar:
Det er min opfattelse, at hverken kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen i sig
selv vil medføre, at flere kontanthjælpsmodtagere end tidligere bliver sat ud af de-
res boliger.
Indførelsen af loftet over kontanthjælpen ændrer ikke på satserne i kontanthjælps-
systemet. Det vil sige, at borgerne stadig modtager den samme forsørgelsesydelse
som hidtil. Desuden vil den enkelte borger – ved at arbejde selv få timer om ugen –
kunne skabe plads under loftet til igen at modtage hele eller dele af den særlige
støtte eller boligstøtte, vedkommende måtte have mistet på grund af loftet. Endelig
er der ved indretningen af reglerne for 225-timersreglen en række forlængelses- og
undtagelsesmuligheder, således at personer, der slet ikke kan arbejde, ikke bliver
omfattet.
Der kan ikke peges på en simpel sammenhæng mellem lav indkomst og udsættelser
af bolig. En tidligere SFI undersøgelse har vist, at når en lejer udsættes af sin bolig,
så skyldes det oftest et sammenfald af flere forskellige faktorer såsom manglende
evne til at administrere egen økonomi, stor gæld, psykiske problemer og misbrug.
Efter min opfattelse har modtagere af kontanthjælp m.v. forsat et rimeligt forsør-
gelsesgrundlag, men det er klart, at det kan være relevant for den enkelte at foreta-
ge nye prioriteringer, herunder flytning til en billigere bolig, hvis man bor i en dyr
lejlighed.
I den sammenhæng er det væsentligt at huske på, at lovgivningen om kontant-
hjælpsloftet og 225-timersreglen trådte i kraft den 1. april 2016, men at reglerne
først har haft betydning for ydelserne fra 1. oktober 2016. Modtagere af kontant-
hjælp har således haft et halvt år til at indrette sig på de nye regler, dvs. opsøge el-
ler fastholde lønnet arbejde eller tilpasse deres udgifter, så den passer til deres øko-
nomiske råderum.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: MFU spm. om ministeren vil skønne over antallet af kontanthjælpsmodtagere i Danmark, der som følge af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen bliver tvunget til at flytte fra deres bolig, til beskæftigelsesministeren
Endelig vil jeg gøre opmærksom på, at kommunerne har en række muligheder for
at forebygge og undgå udsættelser. Kommunerne har således mulighed for at yde
midlertidig hjælp til husleje, at yde hjælp til flytning, fx ved flytning til en billigere
bolig, og mulighed for at yde et nyt beboerindskudslån ved flytning.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2