Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1769354_0001.png
15. juni 2017
J.nr. 2017 - 2702
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 413 af 28. april 2017 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
BEU, Alm.del - 2016-17 - Foreløbigt svar på spørgsmål 413: Spm. om, hvor meget af de opgjorte samlede reguleringer på 764 mio. kr., jf,. tabel 4.2, side 11, på BEU alm. del. bilag 176, som udgør et skattemæssigt merprovenu, til skatteministeren
1769354_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor meget af de opgjorte samlede reguleringer på 764
mio. kr., jf. tabel 4.2, side 11, på BEU alm. del. bilag 176 (Afrapportering af myndigheds-
indsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012
2016), som udgør et skattemæssigt
merprovenu.
Svar
Som det fremgår af BEU alm. del. bilag 176 (Afrapportering af myndighedsindsatsen for
ordnede forhold (social dumping) 2012
2016), svarer de opgjorte reguleringer ikke til
det skattemæssige merprovenu forbundet med indsatsen. Reguleringerne vedrører såvel
beskatning som beskatningsgrundlag. Samlet skønnes den skyldige skattebetaling som
følge af indsatsen i perioden at udgøre knap 550 mio. kr.
Der kan dog ikke sættes lighedstegn mellem dette beløb og det skattemæssige merpro-
venu. Det skyldes bl.a., at stort set hele den skyldige skattebetaling må antages at ende
som restskatter og en væsentlig del heraf som restancer. Da der i et vist omfang er tale
om, at restancerne vedrører udlændinge, der kun opholder sig i Danmark i en kortere pe-
riode, formodes det, at en betydelig andel vil ende som uinddrivelige restancer.
Herudover skal der, ved en vurdering af provenuet, tages højde for, at øget skattebetaling
reducerer den indkomst, der er disponibel til forbrug, dvs. indtægter fra moms for for-
brugsafgifter reduceres (mindre afgiftsmæssige tilbageløb).
På baggrund heraf skønnes det skattemæssige merprovenu, som følge af myndighedsind-
satsen for ordnede forhold (social dumping), med betydelig usikkerhed at udgøre i stør-
relsesorden 230-350 mio. kr. efter tilbageløb, men før adfærd.
Det skal bemærkes, at noget af provenuet formentlig kunne være kommet ind via SKATs
almindelige indsats. Omvendt vil indsatsen mod social dumping kunne have en præventiv
effekt via øget opdagelsesrisiko og dermed større regelefterlevelse fremadrettet. Der er
ikke umiddelbart grundlag for at skønne over provenuvirkningen af de to modsatrettede
forhold, hvorfor der er set bort herfra.
Side 2 af 2