Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
24. maj 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
410 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem
af udvalget Mattias Tesfaye (S).
”Hvad det vil koste (før og efter skat og tilbageløb) at hæve aldersgrænsen for,
hvornår en person kan være i et fleksjob til 70 år og samtidig åbne mulighed
for, at fleksjobbere kan opsætte deres folkepension indtil de bliver 70 år?”
Svar:
Spørgsmål nr. 410:
J.nr. 17/06283
Det vurderes med usikkerhed, at forslaget om at hæve aldersgrænsen for ansættelse
i et fleksjob til 70 år samt at give fleksjobbere adgang til at opsætte folkepension til
70-årsalderen fra de nuværende 65 år vil medføre årlige offentlige merudgifter for
56 mio. kr. før skat og tilbageløb og 26 mio. kr. efter skat og tilbageløb fuld
indfaset. På sigt vil merudgiften blive mindre, hvis en stigende
tilbagetrækningsalder lægges til grund i forhold til principperne for
levetidsindeksering, jf. lov om social pension.
Som det også gælder for min samtidige besvarelse af BEU nr. 409, lægges det i
beregningen til grund, at fleksjobberen, der ønsker at få opsat sin folkepension, får
udbetalt en forhøjet pension de resterende år, nøjagtigt som det er tilfældet på det
ordinære arbejdsmarked, det såkaldte ventetillæg.
Ventetillægget opgøres som forholdet mellem de antal måneder, pensionen har
været opsat, og den gennemsnitlige middellevetid for alderen, som borgeren har
ved overgangen til folkepension. Dermed afspejler ventetillægget i princippet, at en
person, som opsætter pensionen i en periode, bliver kompenseret herfor, ved at få
en tilsvarende højere pension i den resterende pensionsperiode.
Udgiften til folkepension er således samlet set
–
alt andet lige
–
uændret, og den
offentlige merudgift skyldes udelukkende øgede udgifter til fleksjobordningen.
Den skønnede merudgift er beregnet under antagelse af, at andelen blandt
fleksjobbere, der ønsker at opsætte deres folkepension, er som på det ordinære
arbejdsmarked. Fleksjobberne er dog en udsat gruppe af borgere, der ikke i samme
grad kan forventes at opsætte deres folkepension.