Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
24. maj 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
409 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem
af udvalget Mattias Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 409:
J.nr. 17/06283
”Hvad
det vil koste (før og efter skat og tilbageløb), hvis fleksjobbere skal have
lov til at opsætte deres folkepension og fortsætte i deres fleksjob efter de har
nået folkepensionsalderen, ligesom ordinært ansatte kan i dag?”
Svar:
Det vurderes med usikkerhed, at forslaget om mulighed for opsættelse af
folkepensionen fra de nuværende 65 år vil medføre årlige offentlige merudgifter
for 66 mio. kr. før skat og tilbageløb og 31 mio. kr. efter skat og tilbageløb fuldt
indfaset.
I beregningen lægges til grund, at fleksjobberen, der ønsker at få opsat sin
folkepension, får udbetalt en forhøjet pension de resterende år, nøjagtigt som det er
tilfældet på det ordinære arbejdsmarked, det såkaldte ventetillæg. Ventetillægget
opgøres som forholdet mellem de antal måneder, pensionen har været opsat, og den
gennemsnitlige middellevetid for alderen, som borgeren har ved overgangen til
folkepension. Dermed afspejler ventetillægget i princippet, at en person, som
opsætter pensionen i en periode, bliver kompenseret herfor, ved at få en tilsvarende
højere pension i den resterende pensionsperiode.
Udgiften til folkepension er således samlet set
–
alt andet lige
–
uændret, og den
offentlige merudgift skyldes udelukkende øgede udgifter til fleksjobordningen.
Den skønnede merudgift er beregnet under antagelse af, at andelen blandt
fleksjobbere, der ønsker at opsætte deres folkepension, er som på det ordinære
arbejdsmarked. Fleksjobberne er dog en udsat gruppe af borgere, der ikke i samme
grad kan forventes at opsætte deres folkepension.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen