Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1801191_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
10. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
407 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 407:
J.nr.
”Ministeren
bedes opdatere skønnet for de økonomiske konsekvenser af kontant-
hjælpsloft, 225-timers regel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
m.v., som det fremgår af L 113 (2015-16), tabel 1. Ministeren bedes opgøre de
økonomiske konsekvenser frem til og med 2025 og i varig virkning.”
Svar:
Det er ikke muligt at opdatere skønnet over de samlede økonomiske konsekvenser
af Jobreform fase I med en tilstrækkelig sikkerhed, idet der ikke foreligger et til-
strækkeligt vidensgrundlag for at opgøre de faktiske adfærdsvirkninger af refor-
men.
Det er muligt at opgøre, hvor mange personer, der har oplevet ydelsesreduktion el-
ler bortfald af ydelse efter indførelse af kontanthjælpsloft og 225-timers reglen.
Dette ligger til grund for besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 337
af 7. marts 2017 (alm. del) til ministeren omkring de faktiske økonomiske konse-
kvenser af reformen i 4. kvartal 2016. I besvarelsen er det opgjort, hvor mange per-
soner, der var berørt af 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet i 4. kvartal 2016,
og hvor meget disse personer blev berørt.
Disse opgørelser er imidlertid påvirket af de adfærdsmæssige konsekvenser af re-
formen. Det er ikke muligt at identificere, hvor mange, der er afgået fra kontant-
hjælpssystemet, som en konsekvens af reformen og hvor mange, der er afgået af
andre årsager. Denne identifikation er afgørende for en opdatering af reformøko-
nomien, da afgang som følge af andre årsager end reformen ikke skal indregnes.
Der findes således ikke data for, hvordan udviklingen på området ville have været,
hvis Jobreformen ikke var blevet indført. På den baggrund, er det ikke muligt at
opdatere reformøkonomien for Jobreform fase I på et tilstrækkeligt oplyst grund-
lag.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 407: Spm. om at opdatere skønnet for de økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsloft, 225-timers regel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v., til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2