Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
3. juli 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
404 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 404:
J.nr.
”Ministeren
bedes opdatere skønnet for de økonomiske konsekvenser ved reform af
førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb. rehabiliterings-
teams, fleksløntilskud, som det fremgår af lovforslag L 53 (2012-13), tabel 1. Mi-
nisteren bedes opgøre de økonomiske konsekvenser frem til og med 2025 og i va-
rig virkning
”
Svar:
Reformen af førtidspension og fleksjob er en meget omfattende reform, som bl.a.
indebærer nye tilbud til nye målgrupper. Derudover indebærer reformen nye krav
til lægelige udredning og en helhedsorienteret sagsbehandling i kommunerne.
De økonomiske konsekvenser af reformen af førtidspension og fleksjob er bl.a. ba-
seret på forskellige beregningstekniske antagelser om vekselvirkninger i indkomst-
overførselssystemet.
Efter indførelsen af L 53 (2012-2013) er der gennemført flere andre reformer
–
f.eks. sygedagpengereformen og kontanthjælpsreformen
–
der indebærer omfatten-
de vekselvirkninger til b.la. førtidspension og fleksjob. Det er på basis af tilgænge-
lige regnskabs- og aktivitetsdata ikke muligt at adskille de enkelte reformers bidrag
til udviklingen i aktivitet og udgifter til førtidspension og fleksjob.
Som følge herfra er det ikke muligt at opdatere skønnet over de økonomiske kon-
sekvenser af reformen af førtidspension og fleksjob.
Jeg kan oplyse, at Beskæftigelsesministeriet i løbet af 2017 gennemfører en større
evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob, hvor også de økonomiske
konsekvenser af reformen belyses. Så vidt det er muligt vil det i den forbindelse
blive analyseret nærmere, om forudsætninger og antagelser i reformen har holdt
stik.