BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om at opdatere skønnet for de økonomiske konsekvenser ved reform af efterlønsordningen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

18. januar 2018

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

403 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Finn Sørensen (EL).

Spørgsmål nr. 403:

J.nr. 2017-3595

”Ministeren

bedes opdatere skønnet for de økonomiske konsekvenser ved reform af

efterlønsordningen, som det fremgår af lovforslag L 19 (2011-2012), tabel 1, idet

der samtidig tages højde for senere forhøjelse af pensionsalderen. Ministeren bedes

opgøre de økonomiske konsekvenser frem til og med 2025 og i varig virkning.”

Svar:

Til besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Finansministeriet, som

oplyser følgende:

”Tabel 1 i lovforslag L 19 (2011-2012)

vedrører skøn over de økonomiske konse-

kvenser af

Aftale om senere tilbagetrækning

for årene 2012-2015. Disse dækker

primært over skøn over udbetalingen af efterlønsbidrag til personer, der udmeldte

sig af efterlønsordningen i 2012, færre indbetalinger af efterlønsbidrag i de følgen-

de år, samt færre personer på efterløn som følge af forhøjelserne af efterlønsalde-

ren.

Ved indgåelse af politiske aftaler er beslutningsgrundlaget de beregninger og skøn,

som forelå på aftaletidspunktet. Det er normal praksis, at der ikke foretages genbe-

regninger af virkninger af allerede gennemførte regelændringer. Såfremt den reali-

serede virkning af et gennemført tiltag er anderledes end det oprindeligt vurderet,

hvad enten det er i positiv eller negativ retning, vil dette

–

på linje med andre nye

informationer

–

blive indarbejdet i forbindelse med de løbende opdateringer af de

mellemfristede fremskrivninger og vurderingen af de offentlige finanser.

At der generelt ikke foretages genberegninger af allerede gennemførte regelæn-

dringer skal blandt andet ses i lyset af, at en egentlig opdatering af skøn såsom

dem, der fremgår af tabel 1 i L 19, på baggrund af det efterfølgende faktiske forløb,

ville kræve en udsondring af, i hvilket omfang efterfølgende ændringer i fx tilbage-

trækningsadfærden kan tilskrives

Aftale om senere tilbagetrækning,

og i hvilket

omfang de kan tilskrives andre forhold, herunder både øvrige reformer og under-

liggende tendenser i økonomien såsom stigende levetid og forbedret sundhedstil-

stand blandt seniorer.

For tilbagetrækningsreformer gælder fx, at de

fremadrettede

reformvirkninger, som endnu ikke er slået igennem i øko-

nomiens struktur, løbende kan ændre sig som følge af opdaterede befolkningsprognoser mv. Disse ændringer indar-

bejdes løbende i de mellemfristede fremskrivninger.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om at opdatere skønnet for de økonomiske konsekvenser ved reform af efterlønsordningen, til beskæftigelsesministeren

På denne baggrund redegøres i det følgende for, i hvilket omfang de to centrale

forudsætninger bag de historiske skøn i tabel 1 i L 19

umiddelbart

synes at være

blevet opfyldt; det gælder antallet, der trådte ud af efterlønsordningen i 2012 og be-

skæftigelsesvirkningen af forhøjelserne af efterlønsalderen.

Til L 19 blev det på forhånd skønnet, at ca. 415.000 personer ville benytte sig af

muligheden for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og i den forbindelse udtræde

af efterlønsordningen. Det blev skønnet, at dette ville give anledning til en samlet

tilbagebetaling af bidrag på 17,6 mia. kr. svarende til i gennemsnit ca. 42.500 kr.

pr. person.

Det faktiske antal udmeldelser blev ca. 655.300 personer med en samlet tilbagebe-

taling på ca. 28�½ mia. kr. svarende til i gennemsnit ca. 43.500 kr. pr. person,

jf.

svar på § 17 spørgsmål nr. 2 og 3 til L 193 (Forslag til finanslov for finansåret

2013) af 5. september 2015.

Det højere antal udmeldelser skal blandt andet ses i ly-

set af, at det realiserede antal omfatter ca. 122.900 ikke-efterlønsberettigede perso-

ner, dvs. personer som var udmeldt af ordningen inden anmodningstidspunktet,

men som ikke havde fået udbetalt eller overført deres tidligere indbetalte bidrag til

anden pensionsordning. Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag til disse personer

påvirker ikke indtægter fra efterlønsbidrag eller antal efterlønsmodtagere i de efter-

følgende år.

Det større antal udmeldelser vil herudover også have bidraget til færre indbetalte

medlemsbidrag

i årene 2013-2015 og vil isoleret set også bidrage til en større ef-

terfølgende arbejdsudbudsvirkning (som følge af færre efterlønsmodtagere) end

skønnet til L 19. Det større antal udmeldelser vil isoleret set have haft en negativ

virkning på den offentlige saldo i de første år, men en positiv nettovirkning på de

offentlige finanser på sigt som følge af højere arbejdsudbud og beskæftigelse.

For så vidt angår forhøjelserne af efterlønsalderen til 60�½ år i 2014 og 61 år i 2015,

blev det til L 19 skønnet, at antallet af efterlønsmodtagere isoleret set ville falde

med 3.900 personer i 2014 og 11.000 personer i 2015. Dette blev baseret på en for-

udsætning om, at de berørtes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ville udskydes

som følge af udskydelsen af efterlønsalderen.

Der kan efterfølgende konstateres en meget tydelig tendens til, at de årgange, som

har fået forhøjet deres efterlønsalder, også har udskudt deres tilbagetrækningstids-

punkt og er fortsat i beskæftigelse. Hvor der tidligere var et fald i beskæftigelses-

frekvensen ved 60-årsalderen (fx for årgang 1953, som havde en efterlønsalder på

60 år) er dette fald således udskudt til højere alderstrin for senere årgange svarende

til forhøjelserne af efterlønsalderen,

jf. figur 1.

Det samme gælder for det yderlige-

re fald i beskæftigelsesfrekvensen, der for årgang 1953 var ved 62-års alderen; det-

te er også blevet udskudt svarende til forhøjelsen af efterlønsalderen. Overordnet

har forhøjelsen af efterlønsalderen således haft (godt og vel) den virkning på be-

skæftigelsesomfanget blandt personer over 60 år, som var ventet på forhånd.

Forhøjelsen af efterlønsalderen siden 2014 har medført et vigtigt bidrag til stigende

arbejdsstyrke under det igangværende konjunkturopsving og været med til at fore-

bygge større mangel på arbejdskraft end det aktuelt er tilfældet. Gennemførelsen og

Se også tabel 4 i lovforslaget.

Det blev også vurderet, at færre personer ville melde sig ud af efterlønsordningen på almindelige vilkår i de følgende

år, da de skønnedes at ville benytte sig af muligheden for udmeldelse på gunstigere vilkår i 2012.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om at opdatere skønnet for de økonomiske konsekvenser ved reform af efterlønsordningen, til beskæftigelsesministeren

timingen af reformen bidrager derfor afgørende til at forlænge og forstærke det

igangværende opsving i dansk økonomi.

Figur 1

Beskæftigelsesfrekvens for lønmodtagere, årgange 1953-1955

Pct.

59 år

59�½ år

60 år

60�½ år

61 år

61�½ år

62 år

62�½ år

Jan 53 (efterløn 60 år)

Jan 54 (efterløn 60�½ år)

Jul 54 (efterløn 61 år)

Jan 55 (efterløn 61�½ år)

Jul 55 (efterløn 62 år)

Anm.: Beskæftigelsesfrekvenserne er opgjort på baggrund af alle lønmodtagere i registeret Beskæftigelse for

Lønmodtagere (BFL). Tallene omfatter således også lønmodtagere, som ikke er medlem af

efterlønsordningen. Beskæftigelsesfrekvenserne for 2. kvartal 2017 er baseret på opregning af foreløbige tal.

Kilde: Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger.

For skøn over virkninger af fremtidige forhøjelser af efterløns- og folkepensionsal-

deren henvises til

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 401 af 15. juni 2017.”

Jeg henholder mig til svaret fra Finansministeriet.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen