BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om arbejdsmiljø i Grønland, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

22. maj 2017

J.nr. 20175200171

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

401 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-

an Juhl.

Spørgsmål nr. 401:

”I

svar på lovforslag L 140

–

spørgsmål 4 anfører ministeren, at lov nr. 295 af

4. juni 1986 om arbejdsmiljø i Grønland som ændret senest ved lov nr. 1382

af 23. december 2012 i hovedtræk svarer til dansk arbejdsmiljølov - dog tilpasset

grønlandske forhold.

Ministeren bedes på denne baggrund besvare følgende spørgsmål:

a) Hvad er årsagen til, at det ikke er lovgivningen for Danmark, der gælder for

Grønland - med evt. nødvendige tilpasninger?

b) På hvilke områder giver arbejdsmiljøloven for Grønland en dårligere dækning

for arbejderne/de ansatte end arbejdsmiljølovgivningen for Danmark - udover

lovgivningen der er omfattet af lovforslag L 140 om ændring af lov om

arbejdsmiljø i Grønland og lov om arbejdsskadesikring i Grønland. (Betaling

for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter og indsamling og videregivelse af

oplysninger om arbejdsulykker og erhvervssygdomme m.v.)?

c) Vil ministeren fremsende ulykkes- og erhvervssygdomsstatistikker for

Grønland for de seneste 10 år - i en form så de kan sammenlignes med danske

statistikker?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Arbejdstil-

synet, der har oplyst følgende:

”Ad

a) Grønland har et væsentligt mindre arbejdsmarked og en anden erhvervs-

struktur end Danmark og har bl.a. derfor brug for et andet og mindre regelsæt på

arbejdsmiljøområdet end det danske. Lov nr. 225 af 19. maj 1971 om arbejdsbe-

skyttelse i Grønland var den første lovgivning på området. Ved udarbejdelsen og

vedtagelsen af loven blev det fundet hensigtsmæssigt at lave en særskilt arbejds-

miljølov for Grønland tilpasset grønlandske forhold frem for at lade hele eller dele

af den danske arbejdsmiljølov gælde for Grønland. Det var med tilslutning fra

Grønlands Landsråd, at der blev lavet en særskilt arbejdsmiljølov for Grønland.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om arbejdsmiljø i Grønland, til beskæftigelsesministeren

Ad b) Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 4 til L 140, så svarer lov om

arbejdsmiljø i Grønland i hovedtræk til den danske arbejdsmiljølov, men er tilpas-

set grønlandske forhold. Som det er tilfældet efter den danske arbejdsmiljølov, in-

debærer lov om arbejdsmiljø i Grønland, at arbejdsgiveren skal sørge for, at ar-

bejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Og begge re-

gelsæt fastsætter, at stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for

eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, kun må fremstilles og anvendes ved

arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og

sygdomme. Der stilles således de samme grundlæggende krav til beskyttelse af ar-

bejdstagere i Grønland som i Danmark.

Der er dog visse forskelle i reguleringen. Disse forskelle skyldes blandt andet im-

plementering af EU-regulering, der ikke gælder for Grønland. Reglerne vedrørende

virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation (AMO) og arbejdspladsvurdering

(APV) er heller ikke fuldt identiske. Endnu et eksempel på forskellighed er, at reg-

lerne om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat ikke gælder for Grønland.

Der blev i 2013 indført en ny § 1 a i den danske arbejdsmiljølov, der præciserer, at

lovens anvendelsesråde omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Selvom der ikke er sket en tilsvarende præcisering af den grønlandske arbejdsmil-

jølov, er psykisk arbejdsmiljø dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen i Grøn-

land. Fx kan Arbejdstilsynet efter bekendtgørelse nr. 395 af 24. juni 1986 for Grøn-

land om arbejdets udførelse stille krav om, at der ved arbejde, som virker fysisk el-

ler psykisk skadeligt eller belastende på kort eller langt sigt, gennemføres særlige

arbejdsmæssige foranstaltninger.

Det kan endvidere oplyses, at det forslag til inatsisartutlov om arbejdsmiljø, som

Landsstyret har foreslået, skal regulere arbejdsmiljøet i Grønland efter en eventuel

overtagelse af arbejdsmiljøområdet, præciserer, at lovens anvendelsesområde om-

fatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

I 2015 blev den danske arbejdsmiljølovs anvendelsesområde udvidet til at omfatte

forebyggelse af arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for

arbejdstid. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i den grønlandske arbejdsmiljø-

lov.

Ad c) Arbejdstilsynet har udarbejdet vedlagte notat med overordnet statistik for

ulykker og erhvervssygdomme i Grønland og i Danmark. Notatet er udarbejdet på

baggrund af tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og omhandler perioden

2010-2016. Arbejdstilsynet har således på baggrund af oplysninger fra Arbejds-

markedets Erhvervssikring vurderet, at datagrundlaget for arbejdsskader i Grønland

før 2010 er forbundet med datausikkerhed og ikke giver et retvisende billede. Dette

skyldes, at sagsbehandlingen af arbejdsskadesager blev overført fra det grønland-

ske hjemmestyre til den daværende Arbejdsskadestyrelse pr. 1. januar 2011 ved lov

om arbejdsskadesikring i Grønland. Ved overførslen blev der ikke konsekvent

overført data for sager før 2010.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om arbejdsmiljø i Grønland, til beskæftigelsesministeren

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen