BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om oversendelse af en redegørelse for udviklingen i og omfanget af undervisning og forskning på arbejdsmiljøområdet på DTU fra 1980 til nu, til uddannelses- og forskningsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

1980’erne eksisterede der på DTU et Institut for Arbejdsmiljø, og der var også

relevant forskning/undervisning i arbejdsmiljø på andre institutter på DTU. I dag

synes der kun at være lidt forskning/undervisning heri tilbage, så der kan kun uddannes ingeniører, som er uvidende om arbejdsmiljø. I Sverige har man i mange

år haft sikkerhedsingeniører på arbejdsmiljøområdet med en 2- årig specialistuddannelse oven på en ingeniøruddannelse. Der ønskes på denne baggrund en

redegørelse for udviklingen i og omfanget af undervisning og forskning på arbejdsmiljøområdet på DTU fra 1980 til nu og for, hvad kan der gøres for at forbedre

det?

Til Christian Juhl og Beskæftigelsesudvalget

På forespørgsel fra Christian Juhl (EL) har både nuværende og tidligere forskere og undervisere inden for arbejdsmiljø på DTU (tidligere DTH) udarbejdet en oversigt

over udviklingen i undervisningen og forskningen i arbejdsmiljø på DTU fra 1980 med afsæt i de tilgængelige data.

DTU har nu i mere end 30 år givet ingeniørstuderende mulighed for at tage kurser inden for arbejdsmiljø. Mængden af kurser har varieret, men formålet er det

samme: At sikre at DTU’s ingeniører kan understøtte udviklingen af produktionssystemer og processer,

der både sikrer organisatorisk performance samtidig med at

et godt og sikkert arbejdsmiljø, fysisk som psykisk, bevares. På DTU Management Engineering har vi i de senere år især været optaget af social kapital,

implementering af stressforebyggende arbejdsrelaterede indsatser inden for sundhedssektoren og videnarbejdet samt effekten af implementering af nye

arbejdsmetoder, teknologier etc. på arbejdsmiljøet.

REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN I OG OMFANGET AF UNDERVISNING OG FORSKNING PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET PÅ DTU FRA 1980 TIL NU

For perioden 1980

–

1996 forefindes der ikke systematiske optegnelser over civil og diplom afgangsprojekter og specialer udarbejdet på DTU. Ud fra en vurdering

af antallet af projekter i forhold til kursusudbuddet inden for

arbejdsmiljø i 00’erne, så antager vi,

at der har været et lidt lavere

antal projekter i 1990’erne.

Samme

begrundelse er anvendt ift. en vurdering af afsluttede specialer i

1980’erne.

For perioden 1996

–

2016 har DTU en fuldstændig oversigt over samtlige projekter (bachelor, diplom og civil-specialer) gennemført på DTU. For at identificere

arbejdsmiljørelaterede projekter har vi anvendt søgeordene: arbejdsmiljø, ulykker, stress, sikkerhed, workspace og ergonomi og tilsvarende på engelsk. Det samlede

antal er både angivet i oversigten samt i Tabel 1.

Det er dog væsentligt at pointere, at oversigten og tabellen udelukkende omhandler de specialer og projekter, hvor der indgår et nøgleord i titlen. De projekter der

omhandler arbejdsmiljø, men hvor det ikke indgår i titlen, har ikke været mulige at identificere. Vi antager, derfor at det samlede antal af afsluttede projekter mål

være højere end det angivne.

Tidsrum

1970’erne

Undervisning

Der udbydes kurser ved DTH i

Grundkursus i Arbejdsmiljø,

Ergonomi og Industrimedicin.

Forskning

Note

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om oversendelse af en redegørelse for udviklingen i og omfanget af undervisning og forskning på arbejdsmiljøområdet på DTU fra 1980 til nu, til uddannelses- og forskningsministeren

1979

Instituttet for Arbejdsmiljøs første kurser til

ingeniører er inden for ergonomi og kemi.

Instituttet forsker i arbejdsmiljø inden for

driftsteknik, kemi og ergonomi.

På Institut for Kemiteknik og Institut for

Anlægsteknik (BYG) forskes og undervises der

også i arbejdsmiljø.

Institut for Arbejdsmiljø (IFA)

etableres på DTU (daværende

DTH) med Per Langaa Jensen

som institutbestyrer.

Der er fire forskere tilknyttet

arbejdsmiljøområdet på hele

DTU (DTH).

IFA vokser og består af ca. 7

lektorer og flere adjunkter. Der

ansættes 1-

2 PhD’er inden for

arbejdsmiljøområdet pr. år på

instituttet.

Det samme gør sig gældende

inden for kemi og byggeri.

Instituttet for

Arbejdsmiljø’s

første PhD studerende

forsvarer sin afhandling i 1985.

1980’erne

På Institut for Arbejdsmiljø øges

kursusudbuddet inden for områder som

- Kemisk arbejdsmiljø

-Teknologi og arbejdsforhold

- Kortlægning af arbejdsmiljø

- Psykisk arbejdsmiljø

Det antages, at der minimum gennemføres 20

specialer inden for arbejdsmiljø og ulykker

(hvor det indgår i projekttitlen) i denne periode.

Forskningsprojekterne på IFA fokuserer bl.a.på

ensidig gentaget arbejde (EGA) inden for

slagterier og bryggerierne samt organiseringen af

arbejdsmiljøarbejdet (Sikkerhedsorganisationen)

Eksempel på forskningsprojekt:

- Arbejdsmiljø i sikkerhedsgruppen

(samarbejde med 10 virksomheder og

BST’erne)

(Finansiering ikke kendt)

1990’erne

Start-halvfemserne - Kursusudbuddet omfatter

da følgende kurser:

10.

11.

Grundkursus i arbejdsmiljø

Arbejdspsykologi

Miljø og Arbejdsmiljø styring

Teknologi og arbejdsmiljø i byggesektoren

Design og implementering af menneske-

maskine

Arbejdsmarkedsforhold

Kemisk arbejdsmiljø

Øvelser i arbejdsmiljø

Kortlægning i arbejdsmiljø

Teknologi og arbejdsforhold

Arbejdsmiljøarbejde

Forskningsprojekterne har især fokus på det

grænseløse arbejde inden for funktionærarbejde

samt organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet og

arbejdsmiljøledelse.

Eksempler på forskningsprojekter er:

- AMIU (Landsprojekt)

(Arbejdsmiljøforskningsfonden)

1995: Institut for Arbejdsmiljø

(IFA) lægges sammen med

Institut for Samfundsfag i det

nye Institut for Teknologi og

Samfund (ITS).

Arbejdsmiljøforskningen

varetages i Enheden for

Arbejdsmiljø senere som

Faggruppen for Ledelse og

Arbejde (LOA).

Gruppen består af ca. 6 lektorer

og 3-4 adjunkter. Der ansættes

2 PhD’er inden for

arbejdsmiljøområdet pr år.

Gruppen får indflydelse på

dansk politik og bidrager aktivt

til udviklingen af den lovpligtige

Midt-halvfemserne: Ledelse ses som en

forudsætning for arbejdsmiljø og instituttet

(ITS) udbyder nu også kurser inden for

områder som:

- Projektledelse

- Ledelse og organisation

- Ledelse og regulering af miljø og

arbejdsmiljø

Det anslås, at der gennemføres ca. 30

bachelor, diplom og kandidatspecialer inden

for arbejdsmiljøområdet i denne periode (hvor

det fremgår af projekttitlen).

I 1995 oprettes en 2-årig efteruddannelse:

Master i Teknisk Miljøledelse (TML) på tværs

af fagområderne Miljøledelse og

Arbejdsmiljøledelse.

Der optages et TML-hold pr. år med i

gennemsnit 20 deltagere per hold.

Kursusudbuddet omfatter nu følgende kurser:

Grundkursus i arbejdsmiljø

Arbejdspsykologi

Miljø og Arbejdsmiljø styring

Teknologi og arbejdsmiljø i byggesektoren

Arbejdspladsvurdering

(APV’en).

Gruppen indgår også

i dialoger med diverse

faggrupper og forbund samt

arbejdstilsynet.

Inden for Kemi og Byg

varetages fagområdet af 1-2

lektorer.

2000

–

2008: Forskningsprojekterne fokuserer nu

på organisering af arbejdet, arbejdsmiljøledelse,

organisatorisk forebyggelse af ulykker samt

psykisk arbejdsmiljø.

Eksempler på forskningsprojekter er:

- Produktivitet, Økonomi, Teknologi og

Organisation (PØTO) (DTU finansieret)

- Health and Safety in Small Enterprises.

European Strategies for

Managing Improvement. SALTSA (EU).

- Den Lærende organisation

(Arbejdsmiljøforskningsfonden)

I 2000: Institut for Teknologi og

Samfund nedlægges og

faggruppen LOA bliver

overflyttet til Institut for

Driftsteknik, der skifter navn til

Institut for Produktion og

Ledelse (IPL). LOA gruppen

fortsætter og er en selvstændig

afdeling.

Afdelingen består af ca. 7

lektorer og 3-4 adjunkter. Der

ansættes 1-

2 PhD’er inden for

arbejdsmiljøområdet pr år.

LOA gruppen skifter navn til

”Teknologi,

organisation og

arbejde” (TOA)

i løbet af

00’erne.

TOA får sin første professor i

Arbejdsmiljø i 2002. derudover

består afdelingen fortsat af 7

lektorer og flere adjunkter. Der

2001

–

2007

Kursusudbuddet omfatter følgende kurser:

Bachelor kurser

1. Ingeniør, Teknologi og Samfund

2. Grundkursus i Arbejdsmiljø

3. Arbejdspsykologi, organisation og

arbejdsmarked

Kandidatkurser

4. Brugerorienteret planlægning

5. Teknologi og Vidensledelse (udgår)

6. Socioteknisk design

7. Ledelse og regulering af miljø og

arbejdsmiljø

Der afsluttes 37 arbejdsmiljørelaterede

projekter inden for byggeri, kemi og

produktion.

Opstart af et TML-hold (efteruddannelse) pr. år

med i gennemsnit 20 deltager per hold.

2008 -

2011

Kursusudbuddet omfatter i denne periode

følgende kurser:

Bachelorkurser

1. Grundkursus i Arbejdsmiljø (inden for

produktion)

2. Arbejdsmiljø i Byggeri (nyt kursus)

Kandidatkurser

3. Arbejdspsykologi og Ledelse

4. Socioteknisk design

Diplom - efteruddannelse

5. Arbejdsmiljøledelse

Der afsluttes 36 arbejdsmiljørelaterede

projekter inden for byggeri, kemi og

produktion.

Opstart af et TML-hold pr. år med i gennemsnit

20 studerende.

Forskningsprojekterne fokuserer fortsat på

organisering af arbejdet og arbejdsmiljøledelse

samt psykisk arbejdsmiljø, nu også inden for

videnarbejde.

Eksempler på forskningsprojekter er:

- Videnarbejde og Stress

–

mellem begejstring

og belastning.(Arbejdsmiljøforskningsfonden)

- Trivsel, Produktivitet og Selvledelse (TRIPS)

(Arbejdsmiljøforskningsfonden)

På DTU (generelt) optages og afsluttes i denne

periode ca. 1-2 PhD projekter pr. år inden for

arbejdsmiljø.

ansættes nu ca.1 PhD’er inden

for arbejdsmiljøområdet pr år.

Professor i arbejdsmiljø bliver

institutdirektør for Institut for

Planlægning, Innovation og

Ledelse.

TOA gruppen består nu af 5-7

lektorer, nogle få adjunkter og 2

PhD studerende.

Inden for Kemi og Byg

varetages fagområdet af 1-2

lektorer.

2012 -

2013

Kursusudbuddet omfatter i denne periode

følgende kurser:

Bachelorkurser

1. Arbejdsmiljø i Byggeri (varetages af Risk

gruppen i PSM afdelingen)

Kandidatkurser

2. Arbejdspsykologi og Ledelse

3. Socioteknisk design

Der afsluttes 9 arbejdsmiljørelaterede projekter

inden for byggeri og produktion (hvor det

fremgår af titlen).

Diplom - efteruddannelse

4. Arbejdsmiljøledelse

Opstart af et TML-hold pr. år med 17 deltagere

i 2012 og 16 i 2013.

Forskningsprojekterne i WSD gruppen fokuserer

fortsat på organisering af arbejdet og

arbejdsmiljøledelse samt psykisk arbejdsmiljø

inden for videnarbejde.

Eksempler på forskningsprojekter er:

Produktivitet og trivsel i SMV’er

(Arbejdsmiljøforskningsfonden)

- Arbejdsmiljøorganisering (AMO) som en del

af Center for Arbejdsmiljø og Virkemidler

(CAVI) (Arbejdsmiljøforskningsfonden).

- Psykisk arbejdsmiljø

–Lean

(P-Lean)

- Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet (Sappa)

(arbejdsmiljøforskningsfonden)

- Ergonomi og Lean (ErgoVSM) (Nordisk

ministerråd)

På DTU optages og afsluttes 4 PhD projekter

inden for arbejdsmiljø.

I forbindelse med det

nyoprettede institut - DTU

Management Engineering

–

bliver TOA gruppen nu en

gruppe i den ny-etablerede

afdeling, Production and

Service Management (PSM).

Lektor i Arbejdsmiljø bliver

daglig leder af PSM. Den nye

gruppe får navnet Work

Systems Design (WSD).

Undervisningen i

arbejdspsykologi overtages af

en ekstern lektor.

WSD gruppen består nu af 1

professor, 4 lektorer, nogle få

adjunkter og 2 PhD studerende.

Der begynder ca. 1 PhD

studerende pr. år. Samt AM

kolleger i Engineering systems

og Risk gruppen.

Inden for Kemi og Byg

varetages fagområdet af ca 1-2

lektorer.

2014

Kursusudbuddet omfatter i denne periode

følgende kurser:

Bachelorkurser

1. Arbejdsmiljø i Byggeri (varetages af Risk

gruppen)

Kandidatkurser

2. Socioteknisk design

3. Arbejdspsykologi og Ledelse (udgår)

4. Engineering Systems Ergonomics

Diplom - efteruddannelse

5. Arbejdsmiljøledelse

Forskningsprojekterne i IPM gruppen fokuserer

fortsat på organisering af arbejdet og

arbejdsmiljøarbejdet, samt implementering af

forebyggelse af arbejdsrelateret stress (psykisk

arbejdsmiljø) inden for videnarbejde og

servicearbejdet.

Eksempler på forskningsprojekter er:

- Distanceledelse og psykisk arbejdsmiljø

(Industriens BAR)

- Forebyggelse af Muskel-skelet besvær (BAR-

Sosu)

- P-Lean (Arbejdsmiljøforskningsfonden)

- Implementeringsprojekt

(Arbejdsmiljøforskningsfonden)

WSD gruppen deles og den

resterende arbejdsmiljøgruppe

får navnet Implementation and

Performance Management.

Gruppen består, en lektor, en

senior forsker og 1 adjunkt, 2

post.doc’s samt 2

PhD

studerende. Den nye

gruppeleder er Lektor i

forbyggende interventioner.

Der etableres en ny gruppe for

Risk and Safety med Lektor i

Der afsluttes omkring 10

arbejdsmiljørelaterede projekter inden for

byggeri og produktion.

TML starter med et hold på 12 deltager.

ErgoVSM (Arbejdsmiljøforskningsfonden)

MIPI (Industriens Fond)

Forebyggelse af ulykker hos vognmænd

(CODAN forsikring)

Sikkerhed og Ulykker som

leder.

Kurserne Forandringsledelse

og Socioteknisk Design

varetages nu af en ny oprettet

afdeling

–

Engineering

Systems.

Inden for Kemi og Byg

varetages fagområdet af 1-2

lektorer.

2015

Kursusudbuddet omfatter i denne periode

følgende kurser:

Bachelorkurser

1. Arbejdsmiljø i Byggeri (varetages af Risk

gruppen)

Kandidatkurser

2. Engineering Systems Ergonomics

Diplom - efteruddannelse

3. Arbejdsmiljøledelse

Der afsluttes 5 arbejdsmiljørelaterede projekter

inden for byggeri og produktion.

TML- Hold 19 afsluttes. Der besluttes at

udsætte nye optag idet søgningen fra mulige

deltagere har været begrænset.

2016

Kursusudbuddet omfatter følgende kurser:

Bachelorkurser

1. Arbejdsmiljø i Byggeri (varetages af Risk

gruppen)

Kandidatkurser

2. Engineering Systems Ergonomics

Diplom - efteruddannelse

3. Arbejdsmiljøledelse

Der afsluttes i alt 4 arbejdsmiljørelaterede

projekter inden for byggeri og produktion.

Hvoraf der er 1 kandidat speciale inden for

byggeri (TML projekt).

TML

–

Hold 20 afsluttes

Forskergruppen inden for AM

2 lektorer, 1 seniorforsker og 1

adjunkt samt 1 PhD

(ulykkesforebyggelse).

Derudover er der 1 lektor i

Engineering Systems, der

arbejder med work systems

design.

Kurset ”Arbejdsmiljø

i Byggeri”

bliver ændret til et generisk

arbejdsmiljøkursus og ændrer

navn til ”Produktionssystemer

og Arbejdsmiljø” og varetages

nu af IPM gruppen.

2017

Kursusudbuddet omfatter i denne periode

følgende kurser:

Bachelorkurser

1. Produktionssystemer og Arbejdsmiljø

(udbydes ikke grundet manglende

undervisningsressourcer)

Kandidatkurser

2. Engineering Systems Ergonomics

3. Implementation and Performance

management

Diplom - efteruddannelse

4. Arbejdsmiljøledelse

Der gennemføres pt. 1 kandidatspeciale inden

for psykisk arbejdsmiljø samt et specialkursus

inden for samme område.

Eksempler på igangværende forskningsprojekter

er:

Implementering af forebyggende psykosociale

indsatser (finansieret af

Arbejdsmiljøforskningsfonden)

ErgoVSM (finansieret af

Arbejdsmiljøforskningsfonden)

Forebyggelse af ulykker hos vognmænd

(CODAN forsikring)

Forskergruppen inden for

arbejdsmiljø består nu af to

lektorer, en seniorforsker og en

adjunkt samt en PhD inden for

ulykker.

Der udbydes et nyt

kandidatkursus (IPM kurset),

hvor der undervises en �½ dag i

arbejdsmiljø.

2018

TML udbydes ikke.

Bachelorkurser

1. Produktionssystemer og Arbejdsmiljø

(udbydes 1. gang)

Kandidatkurser

2. Engineering Systems Ergonomics

Implementation and Performance

management

Oversigt over udviklingen (1996 - 2017)

(undervisning og afsluttende projekter)

Arbejdsmiljøspecialer

Gennemført specialer (hundrede)

Udbudte arbejdsmiljøkurser

antal VIP med undervisning inden AM

Tabel 1:Oversigt over udviklingen inden for Udbudte AM kurser, Antal VIP med undervisning inden for AM området, AM specialer (bachelor, diplom og civil) inden

for Byg, kemi og produktion (perioden 1996- 2017) samt samlet antal specialer (bachelor, diplom og civil) inden for Byg, kemi og produktion i samme periode

Kommentar: Stigningen i antallet af specialer i 2010 og 2014 skyldes et øget antal afleveringer inden for henholdsvis Workspace og Ulykker.