BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om hvilken konkret betydning forskningen på det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø, NFA, i dette århundrede har haft for forbedringen af arbejdsmiljøet i Danmark, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Maj 2017

Redegørelse for

NFA’s

forskning inden for arbejdsmil-

jøområderne og betydningen for arbejdsmiljøet

J.nr. 2017-3031

Nedenfor følger en gennemgang fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljø (NFA) om betydningen af forskningscentrets forskning for arbejdsmiljøind-

satsen.

NFA kan oplyse, at:

”NFA

faciliterer maksimal anvendelse af forskningsviden og konkrete løsninger

ved at sikre kvalitet, relevans og anvendelighed for alle aktører ved aktivt at for-

midle den til sine interessenter.

Derfor foregår NFA’s arbejde med konkrete løs-

ninger i tæt samarbejde med arbejdspladser, hvor løsningerne testes og afprøves.

Det er nødvendigt for at sikre, at løsningerne er både relevante og anvendelige.

Nedenfor

sandsynliggøres betydningen af NFA’s forskning gennem eksempler fra

perioden 2000-2017 fra forskningscentrets hovedområder arbejdsmiljøovervåg-

ning, kemisk arbejdsmiljø og de aktuelt nationalt prioriterede arbejdsmiljøområder

arbejdsulykker, psykosocialt arbejdsmiljø samt muskel- og skeletbesvær. I gen-

nemgangen tolkes ’procesteknisk viden’ som løsninger, der gør virksomhederne i

stand til at forebygge og løse problemer i arbejdsmiljøet. NFA’s arbejde med kon-

krete løsninger finder sted i tæt samarbejde med de arbejdspladser, hvor løsninger-

ne testes og afprøves. Det er nødvendigt for at sikre, at løsningerne er både relevan-

te og anvendelige.

Arbejdsmiljøloven og sektorforskningsloven sætter rammerne for NFA’s bidrag til

forbedring af arbejdsmiljøet i Danmark. Ifølge sektorforskningsloven skal NFA

udføre forskning indtil højeste internationale niveau bl.a. for at kunne



rådgive inden for institutionens kerneområder



udføre myndighedsopgaver



udføre udviklingsarbejde med et klart samfundsmæssigt sigte



formidle forskningsbaseret viden til relevante offentlige og private interessenter,

hvilket i NFA’s tilfælde er

arbejdspladser, myndigheder, arbejdsmarkedets par-

ter og arbejdsmiljørådgivere.

NFA´s bestyrelse består af bl.a. arbejdsmarkedets parter og universiteter og tilser,

at forskningen er relevant for de prioriterede indsatser i den nationale arbejdsmiljø-

strategi, men også for nye og kommende arbejdsmiljøudfordringer. Gennem de

seneste år har forskning i sikkerhed omkring nanopartikler været et godt eksempel

og MRSA et aktuelt eksempel på nye udfordringer i arbejdsmiljøet.

NFA samarbejder med mange forskningsmiljøer i Danmark og udlandet for at sik-

re, at den viden og de løsninger, der stilles til rådighed for arbejdsmiljøsektoren, er

nyeste forskningsbaserede viden. Forskningskvaliteten sikres gennem publicering i

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om hvilken konkret betydning forskningen på det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø, NFA, i dette århundrede har haft for forbedringen af arbejdsmiljøet i Danmark, til beskæftigelsesministeren

internationale videnskabelige tidsskrifter med peer review. NFA har publiceret

mere end 2.000 videnskabelige artikler siden år 2000.

Og NFA samarbejder med myndigheder, primært Arbejdstilsynet, men også bl.a.

Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen for hurtigt at kunne om-

sætte ny dansk og udenlandsk viden til myndighedsudøvelse i form af regulering,

tilsyn eller andre politiske initiativer.

Endelig samarbejder NFA med virksomheder, arbejdsmarkedets parter, herunder

de nye branchefællesskaber for arbejdsmiljø, samt rådgivere i forbindelse med

gennemførelse af forskningsprojekter og formidling af resultaterne. Det sker for at

optimere relevans og anvendelighed samt for at opnå effektiv spredning af den

opnåede viden.

NFA har over tid i stigende grad gjort brug af interventionsstudier, hvor helt kon-

krete forebyggende aktiviteter afprøves i konkrete virksomheder for at opnå viden

om effektive løsninger til anvendelse på tilsvarende arbejdspladser.

Arbejdsmiljøovervågning

NFA overvåger det danske arbejdsmiljø gennem survey- og registerbaserede un-

dersøgelser. Det drejer sig især om undersøgelsen ’Arbejdsmiljø

og Helbred’,

der

stiles til mere end 50.000 lønmodtagere hvert andet år med henblik på at afdække

status og udvikling i arbejdsmiljø og helbred samt de løbende undersøgelser ’Virk-

somhedernes ArbejdsmiljøIndsats’,

der afdækker virksomhedernes arbejdsmiljøar-

bejde.

Denne myndighedsopgave bidrager bl.a. til målretning af tilsynsopgaven over for

virksomheder med størst udfordringer (risikobaseret tilsyn i Arbejdstilsynet), til

prioritering af forskning inden for væsentligste problemområder, til videngrundlag

for nationale arbejdsmiljøstrategier og til opfølgning på de nationale arbejdsmiljø-

strategier. Senest er arbejdsmiljøovervågningen blevet udvidet til også at dække

off-shore-området.

Resultater fra NFA's arbejdsmiljøovervågning og forskning er også anvendt i udar-

bejdelsen af forebyggelsespakker til nedslidningstruede brancher. Forebyggelses-

pakkerne er udviklet af Arbejdstilsynet og NFA og består af drejebøger, som be-

skriver forløb på 3-12 måneder til forbedring af arbejdsmiljøet og/eller fælles fy-

sisk aktivitet på arbejdspladserne. Forebyggelsespakkerne blev udbudt af Fonden

for Forebyggelse og Fastholdelse. Ved udgangen af 2015 var der givet tilsagn om

støtte til knap 4.000 forebyggelsespakker. Forebyggelsespakkerne er redigeret og

gjort tilgængelige på hjemmesiden

for NFA’s Videncenter for Arbejdsmiljø,

som

inspiration til virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.

Kemisk arbejdsmiljø, toksikologi, nanosikkerhed og mikrobiologi

NFA leverer et omfattende toksikologisk og arbejdshygiejnisk vidensberedskab til

bl.a. Arbejdstilsynet i form af fx dokumentation for grænseværdier. Der er i de

seneste år udarbejdet analyser og udredninger om bl.a. støj, anæstesigasser, kvik-

sølv, mangan, styren, formaldehyd, ftalater, ultrafine partikler, dieselpartikler og

andre forbrændingspartikler på forbrændingsanlæg og i Københavns Lufthavn.

NFA afdækker også de toksikologiske mekanismer i stoffer med henblik på at kun-

ne rådgive evidensbaseret om substitution. Inden for spray-produkter har det givet

viden om, hvordan de toksiske effekter af stoffer kan forudsiges uden at skulle

afprøve hvert produkt i dyreforsøg. NFA har desuden undersøgt reproduktionsrisici

i plastbranchen, frisørers udsættelse for skadelige kemikalier og pcb i bygninger.

Aktuelt arbejder NFA på at afdække brandmænds eventuelle forøgede risici for

cancer og hjerte-karsygdomme ved slukningsarbejdet.

NFA’s

viden er anvendt af Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC)

til vurdering af den kræftfremkaldende effekt af fx dieselpartikler og carbon black.

NFA’s mangeårige indsats indenfor indeklima

har medført en sundhedsbaseret

indeklimamærkningsordning.

NFA har haft hovedrollen ved WHO’s fastsættelse af

sundhedsbaserede indeklimaværdier for formaldehyd. NFA har påvist, at en lang

række imprægnerings-spray-produkter, der ikke er underlagt mærkningsregler, er

akut giftige. Det har medvirket til, at Miljøstyrelsen har forbudt visse produkter og

at der i EU-regi arbejdes for nye regler.

NFA har i samarbejde med arbejdspladser og brancherepræsentanter gennemført

interventionsprojekter med henblik på forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser

ved vådt arbejde på slagterier, mejerier og sygehuse. Et program med evidensbase-

rede anbefalinger til at undgå hudproblemer ved vådt arbejde, førte til reduktion i

hyppigheden af hudproblemer, bedre anvendelse af hudpleje og handsker samt øget

viden om forebyggelse hos de ansatte.

NFA har i de senere år undersøgt den mikrobiologiske udsættelse bl.a. i svinestal-

de, græssorterings-firmaer, biobrændselsanlæg, grønsags- og prydplantegartnerier,

rensningsanlæg og reje- og krabbe-forarbejdningsindustrien samt for kyllingefan-

gere og skraldemænd. Undersøgelserne har ledt til tekniske løsninger, der har ned-

sat medarbejdernes eksponering betragteligt og muliggjort pålidelige risikovurde-

ringer.

I samarbejde med EU-partnere har NFA afdækket risici ved nanomaterialer, udvik-

let og harmoniseret måle- og karakteriseringsmetoder samt koordineret regulerings-

tiltag. Andre undersøgelser af risici ved og håndtering af partikler i nano-størrelse

har fundet sted i direkte samarbejde med industri og arbejdspladser. Det gælder

eksempelvis undersøgelser i farve-lim-, plast- og vindmølleindustrien. NFA har

deltaget i Arbejdsmiljørådets ekspertgruppe, som i 2015 fremsatte 23 anbefalinger

til beskæftigelsesministeren. Med en ny 3-årig bevilling til forskning i nanosikker-

hed foretager NFA kortlægning af forekomst af nanomaterialer i Danmark, udgi-

velse af vejledninger og retningslinjer for håndtering af nanomaterialer og udvik-

ling af internet-baseret redskab til risikovurdering. Aktuelt arbejder NFA på at

fastsætte grænseværdier for 3 nanomaterialer.

Arbejdsulykker og sikkerhedskultur

NFAs forskning i arbejdsulykker og sikkerhedskultur belyser 1) baggrund for og

årsager til arbejdsulykker, afdækker 2) hvilke konkrete tiltag eller interventioner,

som kan bidrage til at forbedre sikkerhedsklima og sikkerhedskultur på danske

arbejdspladser, og undersøger, 3) hvordan et højt og langsigtet sikkerhedsniveau

kan opretholdes under fleksible og foranderlige vilkår.

Forskningen har især fokuseret på brancher med særlig høj ulykkesrisiko, såsom

byggebranchen, industri, transport samt de senere år også social og sundhedsområ-

det. NFA har gennemgået den eksisterende viden om, hvad der virker i forebyggel-

sen af arbejdsulykker inden for alle brancheområder. Der er tale om en omfattende

gennemgang af den hidtidige videnskabelige litteratur, der har dannet grundlag for

at udpege de mest effektive tiltag til forebyggelse af arbejdsulykker. Mere specifikt

har NFA haft et langvarigt praktisk samarbejde med virksomheder og partnere

inden for byggebranchen. Det har bl.a. omfattet studier af bygningsarbejdernes

arbejdsmiljø i forbindelse med store infrastruktur projekter, såsom Storebæltsbro-

en, Metroen og Øresundsbroen, samt studier af ledelse og sikkerhedsklima til for-

bedring af sikkerheden på små og store byggepladser. Disse aktiviteter har medført

udvikling af en række praktiske værktøjer til at understøtte sikkerhedsarbejdet in-

den for byggeriet. Her kan bl.a. nævnes:



Et sikkerhedsklima spørgeskema (Det Nordiske Sikkerhedsklima Spørgeskema

–

NOSACQ; tilgængelig på over 30 sprog) som kan give byggepladsen overblik

over vigtige indsatsområder for ledelse og medarbejdere for at skabe proaktiv

sikkerhed.

Udvikling af en app (smartphone og tablets) til at måle sikkerhed på byggeplad-

ser. Den gør det muligt for ledere og medarbejdere inden for byggeriet at få

overblik over den daglige sikkerhed, og sætte ind før skaden er sket. I Toolbox-

projektet er der udviklet et træningsforløb samt 8 værktøjer, som ledere og

medarbejdere i byggebranchen, samt andre arbejdsmiljøprofessionelle, frit kan

bruge til at arbejde med sikkerhed i hverdagen.



Det er veldokumenteret, at der er en markant forskel på forekomsten af arbejds-

ulykker i Danmark og Sverige. I et samarbejde mellem danske og svenske forsk-

ningsinstitutioner, og med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og myndigheder i

både Danmark og Sverige, er væsentlige forskelle på samfunds-, virksomheds- og

medarbejder-niveau netop blevet undersøgt. Resultaterne er endnu ikke publiceret,

men forventes at give anledning til at pege på erfaringer og virkemidler, der kan

overføres til Danmark.

For yderligere at styrke anvendelsen af forskningen, er der igangsat et projekt i

samarbejde med myndigheder, organisationer og 10 metalvirksomheder, om hvor-

dan forskningsviden om forebyggelse af arbejdsulykker kan blive anvendt i prak-

sis.

Sidstnævnte er et af NFA’s ”Fra forskning til praksis” projekter der sigter på at

styrke anvendelsen af forskningsviden på arbejdspladserne, og samtidig inddrage

arbejdspladsernes praksisviden og erfaringer i løsninger på, hvordan forskningsvi-

den kan implementeres i arbejdsmiljøindsatsen.

Psykosocialt arbejdsmiljø

NFA prioriterer forskningen i psykosocialt arbejdsmiljø inden for følgende temaer:

1) Det psykosociale arbejdsmiljø og helbred, 2) Organisation og sociale relationer,

3) Arbejdsfastholdelse og inklusion. NFA forsker sammen med andre forskningsin-

stitutioner også i forebyggelse af mobning, vold og chikane på arbejdspladsen.

NFA’s forskere har igennem et bredt

internationalt samarbejde afdækket, hvilke

faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø, som hænger sammen med en forhøjet

risiko for hjertekarsygdom og slagtilfælde, og dermed dokumenteret, at der kan

være alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af psykosociale belastninger. NFA

har også en omfattende forskning i arbejdstid og betydningen heraf for helbredet

herunder også i samarbejde med politiet og sundhedspersonale på hospitalerne

undersøgt, hvordan man bedst tilrettelægger skiftende arbejdstider eksempelvis

vagtplaner for natarbejde.

NFA forsker ikke alene i risikofaktorer, men også i hvilke positive faktorer, der har

betydning for et godt arbejdsmiljø, herunder ledelse, organisering, indflydelse på

eget arbejde, samarbejde og sociale relationer. Et aktuelt

eksempel er NFA’s

forskning i social kapital, hvor der bl.a. i samarbejde med Industriens Branchear-

bejdsmiljøråd og Mejeriindustrien er udviklet en guide til, hvordan arbejdspladser-

ne kan arbejde med at fremme samarbejde og gode relationer. Et andet eksempler

på den direkte praksis anvendelighed af dette områdes forskningsresultater er

forskningen i negative og positive konsekvenser af forandringer og omstrukture-

ringer, hvor der som resultat af forskningen er udarbejdet konkrete værktøjer til

brug for arbejdspladsernes forebyggende arbejde.

I forhold til arbejdsfastholdelse har NFA bl.a. udarbejdet en hvidbog om mentalt

helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet, som giver et systematisk over-

blik over den forskningsbaserede viden og giver en række anbefalinger om indsat-

ser til medarbejdere med mentale helbredsproblemer. Aktuelt forskes der i, om og

hvordan internationale standarder for forebyggelse og håndtering af mentale hel-

bredsproblemer kan anvendes i Danmark.

NFA har gennem en årrække udviklet internationalt anerkendte spørgeskemaer til

brug både for forskningen i psykosocialt arbejdsmiljø og som et redskab for virk-

somhederne til at måle trivslen og igangsætte dialog om det psykosociale arbejds-

miljø til støtte bl.a. for APV-arbejdet.

NFA’s

validerede spørgeskemaer har opnået

betydelig udbredelse, og der er netop udgivet et nyt opdateret virksomhedsskema,

som er udviklet med tæt inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Tilsvarende er der

udviklet et spørgeskema om social kapital som virksomhederne frit kan anvende.

Formidlingen af NFA´s forskning sker ad mange forskellige kanaler. Eksempelvis

er NFA’s psykosociale forskning formidlet via en række

videoforedrag om emner

inden for det psykosociale område, der har relevans for arbejdspladserne eksem-

pelvis om forebyggelse af stress og arbejdet med social kapital. Resultaterne af

NFA’s og international psykosocial forskning er også blevet transformeret til enkle

budskaber og redskaber og formidlet i form af kampagner om stress, vold, mobning

og forandringer både bredt i offentligheden og målrettet de offentlige arbejdsplad-

ser. Kampagnerne har opnået et meget højt kendskab og anvendelse både på kom-

munale, regionale og statslige arbejdspladser. Eksempelvis afholdt et rejsehold

over 1.800 møder på arbejdspladserne og var samlet for kampagnerne i kontakt

med over 100.000 offentlig ansatte.

Endnu et aktuelt eksempel på NFA’s

formidling af den psykosociale forskning er

samarbejdet med Danske Regioner og Forhandlingsfælleskabet om afholdelse af

mødeaktiviteter på regionale arbejdspladser. Her er forskerne i direkte dialog med

ledere og medarbejdere om, hvordan bl.a. forandringsprocesser kan håndteres.

Partnerskabsprojektet ”Sammen om mental sundhed på arbejdspladsen” med delta-

gelse af ca. 30 organisationer er for NFA også en ny og anderledes metode til at

formidle forskningsviden bredt ud til hele arbejdsmarkedet. NFA har leveret det

faglige grundlag for indsatsen, indholdet på hjemmesiden og bidrager til at udvikle

og understøtte partnerskabet i at udbrede viden og værktøjer til brugerne.

Muskel- og skeletbesvær

NFA’s

forskning i muskel- og skeletbesvær og fysisk arbejdsbelastning (MSB)

skal bl.a. skabe viden, som både teoretisk og praktisk bidrager til at forebygge og

reducere de arbejdsmiljøudfordringer, der er relateret til det fysiske arbejdsmiljø.

Forskningen skal bidrage til at fremme sikre og sunde arbejdspladser og mulighe-

der for et langt og produktivt arbejdsliv for medarbejderne. Aktuelt er fokus på

bl.a. forebyggelse og håndtering af muskel- og skeletbesvær på arbejdspladserne

samt på fastholdelse og inklusion af medarbejdere.

Blandt eksemplerne på resultater fra de senere år kan nævnes

NFA’s hvidbøger om

muskel- og skeletbesvær, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Hvidbøgerne har

igangsat dialoger blandt aktørerne og på arbejdspladserne om, hvad man konkret

kan gøre for at forebygge og håndtere (MSB) på arbejdspladserne i form af eksem-

pelvis arbejdspladstilpasninger for at fastholde delvist sygemeldte. Arbejdet har

også bidraget til udvikling og udbredelse af ændrede tilgange til, hvordan arbejds-

pladserne kan fremme tilbagevenden til arbejdet i forbindelse med sygefravær.

NFA’s forskning har også vist, at fysisk træning på arbejdspladsen, selv af kort

varighed, er med til at forbedre medarbejdernes helbred og arbejdsmiljø. Mange

virksomheder har ladet sig inspirere af denne viden ved at give medarbejderne

mulighed for forskellige former for træning i arbejdstiden. Fx har Københavns

Kommune igangsat et større projekt om træning i arbejdstiden for grupper af kom-

munens medarbejdere.

NFA’s forskning i muskel- og skeletbesvær i forbindelse med tunge løft har bidra-

get til ændringer i organiseringen af arbejdet på arbejdspladser med tunge løft og

desuden medført en ny instruks til Arbejdstilsynets tilsynsførende. Forskningen i

konsekvenserne af stillesiddende arbejde har bidraget til, at mange arbejdspladser

har ændret tilrettelæggelsen af arbejdet for at undgå langvarige perioder med stille-

siddende arbejde.

NFA’s forskning i forebyggelse på arbejdspladsen har bidraget til at virksomheder

tilbyder sundhedsfremmeinitiativer som en integreret del af det øvrige arbejdsmil-

jøarbejde. NFA har i samarbejde med bl.a. 3F været med til at igangsætte integre-

rede arbejdsmiljø- og sundhedsfremmeinitiativer på en række virksomheder (60 i

det ene konkrete projekt) indenfor rengøring, industri og transport.

NFA’s forskning har bidraget til at give praktikere og virksomheder et mere nuan-

ceret syn på forebyggelse af muskel- og skeletbesvær, således at der ikke blot er

fokus på at reducere fysiske belastninger i arbejdet, men også på balancen mellem

de fysiske krav jobbet stiller og medarbejdernes fysiske ressourcer. En række virk-

somheder har igangsat tiltag for at skabe balance for derigennem at forebygge og

reducere muskel- og skeletbesvær.

Fysisk krævende arbejde, som belaster kroppen kan føre til muskelskeletbesvær,

nedsat livskvalitet, sygefravær og førtidspension. For at mindske belastningen er

det nødvendigt at få et pålideligt overblik over præcist, hvordan og hvor længe

forskellige arbejdsopgaver belaster kroppen. Dermed er der et bedre grundlag for at

tilrettelægge arbejdet, så det ikke overbelaster kroppen. Mange virksomheder har

derfor længe efterspurgt anvendelige redskaber til at måle medarbejdernes fysiske

arbejdskrav. NFA har udviklet tekniske bevægelsesmålere som medarbejderne går

med over flere dage for at få et præcist og objektivt billede af deres fysiske ar-

bejdskrav. En række arbejdspladser har anvendt disse bevægelsesmålere i deres

forebyggende arbejdsmiljøarbejde. En af arbejdspladserne brugte det for eksempel

til at bedømme og forebygge muskelskeletbelastninger ved at indføre et høj-

produktivt samlebånd, og en anden arbejdsplads brugte det til at kvalificere imple-

menteringen af en team-baseret rotationsordning ved flyrengøring.

NFA’s forskning har bidraget

til at udvikle nye APV-lignende værktøjer og indsat-

ser for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø. I modsætning til klassisk ergonomiske

tiltag, der udelukkende fokuserer på at reducere fysiske risikofaktorer i arbejde (fx

tunge løft og ensidigt gentagende arbejde), har forskerne udviklet værktøjer, der

baseres på at medarbejderne selv bidrager til at kortlægge og gennemfører forbed-

ringer af de fysiske belastninger, som de oplever hårde, anstrengende og som årsag

til muskel- og skeletbesvær. Værktøjerne anvendes i dag som en fast del af ar-

bejdsmiljøarbejdet i en lang række virksomheder i fx industrien.

Som eksempel på formidlingen af NFA’s MSB forskning kan nævnes ”Job&Krop”

kampagnen hvor den internationale MSB forskning er blevet omsat til fem enkle,

men centrale budskaber (”De 5 ømme punkter”) og over i kampagneperioden i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter på det offentlige område formidlet til

hele det offentlige arbejdsmarked. Effekten af kampagnen i form af kendskab, an-

vendelse og igangsatte handlinger er dokumenteret gennem systematiske målinger.

Job&Krop-kampagnen og dens budskaber og redskaber er efterfølgende også ble-

vet implementeret til industrien i samarbejde med Industriens Branchearbejdsmiljø-

råd (BFA).”