Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1774087_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Mattias Tesfaye
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
29. juni 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
396 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Mattias Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 396:
J.nr. 2017-3701
”Ministeren
bedes oplyse, om der i nogen af de 121 tilfælde, hvor der i 2016 blev
uddelt bøder til virksomheder på grund af, at de havde benyttet illegal arbejdskraft,
blev hhv. indbetalt feriepenge og indbetalt skat af den ansattes lønindkomst?”
Svar:
Jeg vil gerne slå fast, at indsatsen mod beskæftigelse af udlændinge uden fornøden
opholds- og arbejdstilladelse tages meget alvorligt, og derfor har jeg som bekendt
også sat gang i et arbejde med at se på erfaringerne fra den hidtidige indsats og mu-
lighederne for yderligere tiltag.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Skatteministeriet og Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering om bidrag.
Skatteministeriet har oplyst følgende:
”Hvad
angår muligheden for at oplyse, om der i hvert enkelt af de 121 tilfælde er
indeholdt og indbetalt A-skat af den udbetalte lønindkomst, gør SKAT opmærksom
på, at det forudsætter, at SKAT har information om de involverede virksomheders
og medarbejderes henholdsvis CVR- og CPR-numre.
SKAT har oplyst, at de ikke er i besiddelse af disse informationer. For at kunne til-
vejebringe de pågældende oplysninger, ville det kræve, at SKAT retter henvendelse
til politiet, der skal indhente og afgive oplysningerne til SKAT, hvilket sammen
med den efterfølgende gennemgang af de enkelte sager vil være uforholdsmæssigt
tids- og ressourcekrævende.”
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst følgende:
”Hvad
angår muligheden for at oplyse, om der er indbetalt feriepenge af lønnen i
hvert enkelt tilfælde, vil det kræve oplysninger om CVR- og CPR-numre, hvilket
Beskæftigelsesministeriet ikke er i besiddelse af. En indhentelse af oplysninger
herom sammen med kontrollen af de enkelte sager ville kræve uforholdsmæssigt
mange ressourcer.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om, hvorvidt der i nogen af de 121 tilfælde, hvor der i 2016 blev uddelt bøder til virksomheder på grund af, at de havde benyttet illegal arbejdskraft, blev hhv. indbetalt feriepenge og indbetalt skat af den ansattes lønindkomst, til beskæftigelsesministeren
Det bemærkes, at manglende indberetning af feriegodtgørelse til indkomstregistret,
hvorfra Feriepengeinfo får oplysningerne fra, ikke nødvendigvis er udtryk for, at
der ikke er betalt feriepenge. Udbetaling af løn under ferie indberettes således ikke
som feriepenge men som løn. Selvom en lønmodtager, som har ret til løn under fe-
rie, skal have beregnet feriegodtgørelse for optjent men ikke afholdt ferie ved fra-
træden, skal denne ikke indberettes, hvis arbejdsgiveren udbetaler feriegodtgørel-
sen i forbindelse med fratræden fordi lønmodtageren forlader det danske arbejds-
marked.
Endelig bemærkes, at en lønmodtager, som ikke har fået sine feriepenge, vil kunne
anmelde arbejdsgiveren til politiet evt. via sin fagforening eller Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering, da det er strafbart ikke at betale forfaldne feriepen-
ge.”
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2