Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jan Johansen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
10. maj 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
395 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan Jo-
hansen (S).
”I
forlængelse af samråd om IT-problemer på KMD, jf. BEU alm. del
–
samråds-
spørgsmål BB-BE, ønskes en redegørelse for, i hvilket omfang digitale løsninger
har løst de opgaver, som jobcentre, arbejdsgivere og
–tagere,
kommuner m.fl. står
over for?”
Svar:
Spørgsmål nr. 395:
J.nr. 17/05751 / 2017-3007
Jeg forstår spørgsmålet således, at det, der spørges ind til, er, i hvilket omfang digi-
tale løsninger har løst de opgaver som jobcentre, arbejdsgivere, arbejdstagere,
kommuner m.fl. står over for i forhold til beskæftigelsesindsatsen og administratio-
nen af ydelser på beskæftigelsesområdet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst følgende:
”Der
foreligger ikke centrale opgørelser over, i hvilket omfang de enkelte kommu-
ners og jobcentres opgavevaretagelse på beskæftigelsesområdet it-understøttes.
Dette skyldes, at det efter gældende regler er kommunerne og jobcentrene selv, der
har ansvar for at erhverve og indgå aftaler med egne leverandører om it-
understøttelse af sagsbehandlingen og ydelsesadministrationen på beskæftigelses-
området. Det er derfor også op til kommunerne selv at erhverve it-systemer, der
understøtter de opgaver, som kommunen ønsker it-understøttet med den grad af
understøttelse, som kommunen ønsker.
Det er derfor ikke muligt at oplyse, i hvilket omfang digitale løsninger har løst de
opgaver, som jobcentre, arbejdsgivere og
–tagere,
kommuner m.fl. står over for.
Det er dog Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering, at kommuner
og jobcentre i høj grad anvender it-systemer i løsningen af deres opgaver.
Kommunerne og jobcentrene er dog forpligtet til at kommunikere og udveksle en
række oplysninger med det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) i Beskæftigel-
sesministeriet af hensyn til deling af oplysninger med andre myndigheder, a-kasser
og selvbetjeningsløsninger. Kommuner og jobcentre skal derfor anvende it-
løsninger, der opfylder kravene til denne kommunikation og deling af oplysninger.
DFDG har åbne snitflader, hvilket betyder, at kommunerne efter behov kan anven-
de bredt dækkende systemer og mere løst tilkoblede systemer, der anvender oplys-
ninger i, eller afleverer oplysninger til, DFDG.