19. april 2017
Besvarelse af spørgsmål BD og BE
Samrådsspørgsmål BD
Spørgsmål:
Hvad vil ministrene gøre for sikre, at borgerne og kommunerne hhv. får og leverer digitale-
løsninger, som giver sikker, korrekt og rettidig information?
Svar:
Det talte ord gælder.
Jeg vil indledningsvis slå fast, at jeg ligesom beskæftigelsesministeren
generelt er ærgerlig over it-fejl
–
særligt når de som her giver anled-
ning til unødvendige bekymringer for et stort antal borgere.
It udgør en stadig større del af fundamentet for den service, det of-
fentlige yder til borgere og virksomheder. Derfor er det selvfølgelig
essentielt, at de it-systemer, der understøtter den offentlige service,
er effektive, sikre og fungerer korrekt.
Spørgsmålet går på, hvad jeg vil gøre for, at borgere og kommuner
får digitale løsninger, der leverer korrekt og rettidig information.
Hertil er svaret, at der allerede bliver gjort meget.
Lad mig give et par eksempler fra den fællesoffentlige digitaliserings-
strategi, som staten laver sammen med kommuner og regioner.
Vi har lavet NemID og Digital Post, som er en sikker og nem måde
at videregive information mellem det offentlige og borgerne.
Herudover har vi lavet nem og sikker digital selvbetjening på en lang
række områder, som fx digital tinglysning.
Samlet set er det min opfattelse, at vi i Danmark allerede er langt
fremme med vores digitale løsninger. Det fremgår også af en nylig
international undersøgelse af EU-landenes digitaliseringsgrad.
Dermed ikke sagt at alt altid fungerer perfekt. Vi skal også i fremti-
den blive bedre til at sikre tilfredsstillende løsninger, der er trygge for
borgerne at bruge.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk