BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om konsekvenserne af konkursramte plejefirmaer, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

NOTAT

18. april 2017

Talepunkter til fortsat samråd om ambulancefirmaet

BIOS’

konkurs

og om konkurser i private plejefirmaer

(samråd d. 18. april 2017)

J.nr. 2017 - 2546

CAL

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen (S). Der er stillet tre

nye samrådsspørgsmål, som er stilet til beskæftigelsesministeren.

Samrådsspørgsmål BH

Hvorfor omfatter regeringens serviceeftersyn ikke forholdet vedrørende brænde-

mærkning af tidligere ansatte i konkursramte plejefirmaer?

Samrådsspørgsmål BI

Hvordan vil ministeren sikre, at medarbejdere i et konkursramt plejefirma hurtigst

muligt kan begynde at arbejde for en ny arbejdsgiver (som f.eks kommunen) uden

at lønmodtagernes garantifond betragter det som en virksomhedsoverdragelse?

Samrådsspørgsmål BJ

Mener ministeren at det er rimeligt, at der er flere hundrede konkursramte medar-

bejdere, som stadig efter mere end 2 års forløb har penge til gode hos Lønmodta-

gernes Garantifond?

Det talte ord gælder

Besvarelse

Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålene, som jeg

vil besvare samlet.

I spørgsmål BH bliver jeg spurgt om, hvorfor regeringens

serviceeftersyn ikke omfatter forholdet vedrørende brænde-

mærkning af tidligere ansatte i konkursramte plejefirmaer?

Jeg vil starte med at sige

–

hvis jeg må være lidt polemisk

–

at tidligere ansatte i konkursramte plejefirmaer ikke bliver

brændemærkede.

Jeg mener, at reglerne er klare, og det er vigtigt at være op-

mærksom på, at både virksomhedsoverdragelsesloven og

LG-loven bygger på EU-direktiver.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om konsekvenserne af konkursramte plejefirmaer, til beskæftigelsesministeren

Men jeg vil da gerne se på, om der er mulighed for at præci-

sere, hvad der gælder. Herunder, om der for eksempel er

grundlag for at udarbejde vejledningsmateriale omkring dis-

se regler.

I forhold til spørgsmål BI om, hvordan medarbejdere i et

konkursramt plejefirma hurtigst muligt kan begynde at ar-

bejde for en ny arbejdsgiver, kan jeg oplyse, at de gældende

regler ikke er til hinder for det.

Jeg har tidligere i mine besvarelser af to spørgsmål fra ud-

valget

–

spørgsmål 149 og 240

–

redegjort for reglerne.

Virksomhedsoverdragelsesloven og lov om Lønmodtagernes

Garantifond

–

LG-loven

–

regulerer, hvordan lønmodtagerne

er stillet, når der henholdsvis sker virksomhedsoverdragelse

eller opstår en konkurs.

Reglerne på området er indrettet, så lønmodtagernes tilgode-

havende altid bliver dækket i de to situationer.

Hvis en lønmodtagers arbejdsgiver går konkurs, er det Løn-

modtagernes Garantifond, der dækker lønmodtagerens tilgo-

dehavende. Det fremgår klart af lov om Lønmodtagernes Ga-

rantifond.

Hvad sker der, hvis vi har en situation, hvor der er sket en

virksomhedsoverdragelse

inden

den overdragende virksom-

heds konkurs? Så følger det af virksomhedsoverdragelseslo-

ven, at den virksomhed, der har erhvervet virksomheden,

hæfter for de krav fra lønmodtageren, som bestod på tids-

punktet for overdragelsen. Der vil være sket et arbejdsgiver-

skifte, og ansvaret vil være hos erhverver.

Det betyder, at hvis virksomhedsoverdragelse kan anses for

at have fundet sted

før

afsigelsen af konkursdekret, så kan fx

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om konsekvenserne af konkursramte plejefirmaer, til beskæftigelsesministeren

en region eller kommune, som har erhvervet en virksomhed,

komme til at skulle dække tilgodehavender, som ved en kon-

kurssituation skulle være dækket af Lønmodtagernes Garan-

tifond.

Det centrale ud fra et lønmodtagerperspektiv er, at kravet

under alle omstændigheder skal dækkes.

I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at der

efter lov om Lønmodtagernes Garantifond er adgang til, at

lønmodtagere kan overdrage deres krav til fx en fagforening

eller A-kassen. I visse situationer vil der kunne blive lagt ud

for lønmodtageren. Lønmodtageren skal altså ikke nødven-

digvis vente på sit tilgodehavende.

Lønmodtagere, der kommer fra et konkursramt plejefirma,

kan altså godt ansættes efter afsigelsen af konkursdekretet,

uden at en kommune kommer til at dække tilgodehavender i

konkursboet.

Det afgørende for dette er, at der ikke inden afsigelsen af

konkursdekretet fra kommunens side er taget skridt, som in-

debærer, at en virksomhedsoverdragelse til kommunen anses

for at have fundet sted på dette tidspunkt.

Ansættelse af en eller flere lønmodtagere

–

der kommer fra

et konkursramt plejefirma

–

i kommunen efter afsigelse af

konkursdekretet er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der kan

hævdes at have fundet en virksomhedsoverdragelse sted in-

den afsigelse af konkursdekretet.

Med hensyn til spørgsmål BJ om, om jeg anser det for rime-

ligt, at der er flere hundrede konkursramte medarbejdere,

som stadig efter mere end to års forløb har penge til gode hos

Lønmodtagernes Garantifond, kan jeg sige, at, nej, det ville

ikke være rimeligt, hvis det var tilfældet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om konsekvenserne af konkursramte plejefirmaer, til beskæftigelsesministeren

Jeg har imidlertid ikke kendskab til, at der skulle være flere

hundrede lønmodtagere i den situation.

Hvis det, der sigtes til med spørgsmålet, er situationen efter

plejefirmaet Kærkommens konkurs, kan jeg oplyse, at det jo

ikke er afklaret, om de pågældende faktisk har penge til gode

hos Lønmodtagernes Garantifond. Der verserer en retssag

om spørgsmålet.

Det er beklageligt, at en tvist om, hvorvidt der har fundet en

virksomhedsoverdragelse sted inden Kærkommens konkurs,

betyder, at det fortsat er uafklaret, hvem der skal betale løn-

modtagernes tilgodehavender i den sidste ende.

Årsagen til, at det har taget så lang tid at fastslå, hvem der

skal betale, er den verserende retssag. Jeg er desværre ikke

herre over, hvor lang tid det tager at få en afgørelse ved

domstolene i en sag som den foreliggende.

Regeringen er meget optaget af at undgå konkurser i forbin-

delse med konkurrenceudsættelse. Derfor har regeringen og-

så iværksat et arbejde med at forebygge konkurser i ældre-

plejen.

Som jeg sagde på sidste samråd, er det vigtigt at være op-

mærksom på, at lønmodtagernes tilgodehavender

vil

blive

dækket. Og indtil da er der som nævnt mulighed for, at løn-

modtagernes fagforening eller A-kasse kan lægge beløbet ud.

Dette fremgår direkte af LG-loven.

Der vil ikke være nogen risiko ved det for fagforeningen el-

ler A-kassen, når kravet i sidste ende vil blive dækket at en-

ten Lønmodtagernes Garantifond eller en erhverver af en

virksomhed, hvor lønmodtageren har et tilgodehavende.

Lad det være mine ord her i første omgang.