Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1688587_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Trine Bramsen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
16. november 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 39 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine
Bramsen (S).
Spørgsmål nr. 39:
J.nr. 16/15853 / 2016-6976
”Vil ministeren – i forlængelse af svar på BEU alm. del spørgsmål 508 (2015-16) –
oplyse, om Udenrigsministeriet som en del af det tætte samarbejde med Udbetaling
Danmark, bistår Udbetaling Danmark med at indhente oplysninger fra myndighe-
der i udlandet med henblik på at oplyse konkrete sager, hvor der er formodning om
socialt bedrageri?”
Svar:
Udbetaling Danmark har til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyst, at
Udenrigsministeriet efter anmodning bistår Udbetaling Danmark via diplomatiske
kanaler med at indhente oplysninger fra relevante myndigheder i udlandet til brug
for Udbetaling Danmarks og kommunernes oplysning af sager om formodet snyd.
Udbetaling Danmark oplyser desuden, at de og Udenrigsministeriet for tiden drøf-
ter muligheden for et nærmere samarbejde om indhentning af oplysninger i konkre-
te sager - primært i 3. lande. Der udestår bl.a. nogle juridiske afklaringer, inden en
samarbejdsaftale herom forventes indgået i nærmeste fremtid.
Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering, at en mere formel
samarbejdsaftale vil styrke samarbejdet mellem Udenrigsministeriet - herunder de
danske ambassader - og Udbetaling Danmark yderligere, så Udbetaling Danmark
og kommunerne i endnu højere grad vil være i stand til hurtigt at kunne indhente
oplysninger om modtagere af sociale ydelser, der formodes at have taget ophold i
udlandet.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen