Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1685807_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Claus Kvist Hansen (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 38 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget Claus Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål nr. 38:
J.nr. 2016-7425
”Mener ministeren, at regionerne foretager en tilfredsstillende kontrol i kampen
mod social dumping, herunder kontrol med overholdelse af relevante overenskom-
ster, set i lyset af 3F’s afdækning af mangelfuld kontrol i forbindelse med sygehus-
byggeriet i Gødstrup? Der henvises til artiklen ”Social dumping i Gødstrup be-
kæmpes på 51 km afstand” på TV Midtvests hjemmeside den 18.oktober 2016:
http://www.tvmidtvest.dk/artikel/social-dumping-i-goedstrup-kontrolleres-paa-51-
km-afstand”.
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at der skal være ordentlige arbejdsfor-
hold i Danmark, og at både arbejdsmarkedets parter, offentlige myndigheder og re-
geringen har en fælles interesse og opgave i at sikre dette. Det skal blandt andet ske
indenfor rammerne af den danske aftalemodel og under hensyntagen til rolleforde-
lingen mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter.
Arbejdsmarkedets parter har blandt andet til opgave at regulere løn- og arbejdsvil-
kår ved at indgå overenskomster og håndhæve aftalerne via det fagretlige system,
hvor en virksomhed kan blive pålagt en bod, hvis overenskomsten ikke overholdes.
Regioner og kommuner har i deres kontrakter mulighed at anvende arbejdsklausu-
ler, som forpligter deres leverandører og underleverandører at sikre deres ansatte
sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, når de udfører opgaver for regionen eller kom-
munen. Statslige myndigheder er forpligtet til at bruge arbejdsklausuler.
Beskæftigelsesministeriets cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014 regulerer brug af ar-
bejdsklausuler i offentlige kontrakter. Til cirkulæret er knyttet vejledning nr. 9472
af samme dato.
Det fremgår af cirkulærets § 2, stk. 1, at statslige myndigheder skal anvende ar-
bejdsklausuler i alle kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, fabrikation og udfø-
relse eller ydelse af tjenester uanset kontraktens størrelse. I cirkulærets § 3, stk. 1,
er det fastsat, at arbejdsklausulen skal sikre ansatte hos leverandører og eventuelle
underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, løn (herunder særlige
ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem,
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om ministeren mener, at regionerne foretager en tilfredsstillende kontrol i kampen mod social dumping, til beskæftigelsesministeren
der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået
af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmar-
kedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Af cirkulærets §
7 fremgår, at ordregiver skal gennemføre nødvendig kontrol af, om leverandøren
og eventuelle underleverandører overholder arbejdsklausulen.
Der stilles således ikke krav om, at leverandører og eventuelle underleverandører
skal være omfattet af en overenskomst som nævnt, men alene om, at ansatte, der
medvirker til at opfylde kontrakten, skal have vilkår mindst på niveau med, hvad
der fremgår af en overenskomst som nævnt. Leverandører og eventuelle underleve-
randører kan således være uden overenskomst eller omfattet af en anden overens-
komst og alligevel overholde arbejdsklausulen.
For så vidt angår kommuners og regioners brug af arbejdsklausuler fremgår det af
cirkulærets § 8, at det henstilles, at kommuner og regioner anvender arbejdsklausu-
ler efter retningslinjerne i cirkulæret, men der er ikke noget krav om, at kommuner
og regioner gør det. Derfor er der heller ikke noget krav om, at kommuner og regi-
oner fører kontrol med overholdelse af en eventuel arbejdsklausul.
Jeg har ikke grundlag for at udtale mig om, hvorvidt regionerne foretager en til-
fredsstillende kontrol af overholdelsen af deres kontrakter, herunder den eventuelle
brug af arbejdsklausuler.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2