Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1750752_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
2. maj 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
378 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 378:
J.nr. 17/05245
”Hvor mange kontanthjælpsmodtagere har hhv. det seneste år, de to seneste år og
de tre seneste år modtaget hverken indsats (løntilskud, virksomhedspraktik eller
vejledning og opkvalificering) eller mentorstøtte?”
Svar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har opgjort hvor mange kontant-
hjælpsmodtagere, der hverken har deltaget i et aktivt tilbud eller modtaget mentor-
støtte det seneste et, to og tre år.
Opgørelsen indeholder udelukkende personer, der har været mindst et, to og tre år
sammenhængende i kontanthjælpssystemet, da opgørelsen ellers ville blive påvir-
ket af personernes kontanthjælpsanciennitet og indeholde personer med ned til en
uges ydelsesanciennitet.
Tabel 1 viser antal uddannelseshjælps-, kontanthjælps- og integrationsydelsesmod-
tagere med mindst et, to og tre års ydelse, der hverken har modtaget et aktivt tilbud
eller mentorstøtte inden for det seneste et, to eller tre år.
Det fremgår, at 16.565 kontanthjælpsmodtagere med mindst et års ydelse hverken
har deltaget i et aktivt tilbud eller haft en mentor inden for det seneste år.
Tabel 1. Antal uddannelseshjælps-, kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere
med mindst hhv. 1, 2 og 3 års ydelse, der har hverken har deltaget i et aktivt tilbud eller
modtaget mentor det seneste et, to og tre år, uge 52 2016
Antal personer
Har ikke deltaget i aktivt tilbud eller modtaget mentor det seneste år
Har ikke deltaget i aktivt tilbud eller modtaget mentor de seneste to år
Har ikke deltaget i aktivt tilbud eller modtaget mentor de seneste tre år
16.565
6.332
2.791
Anm.: Opgørelsen er fortaget for uddannelseshjælps-, kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som har
været mindst hhv. 1, 2 og 3 år sammenhængende i kontanthjælpssystemet efter integrationsprogrammet og deres
18. år, opgjort i uge 52 2016 i DREAM. Der var i uge 52 2016 87.265 uddannelseshjælps-, kontanthjælps- og inte-
grationsydelsesmodtagere med mindst 1 års kontanthjælpsanciennitet, 64.605 personer med mindst 2 års kontant-
hjælpsanciennitet og 50.234 personer med mindst 3 års kontanthjælpsanciennitet. Modtagelse af mentor er defineret
ved mindst et registreret mentorforløb i perioden uanset varighed.
Kilde: DREAM og mentordata
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, der hverken har modtaget indsats eller mentorstøtte, til beskæftigelsesministeren
Herudover fremgår det af tabel 1, at 6.332 af kontanthjælpsmodtagerne med mindst
to års kontanthjælpsanciennitet hverken har deltaget i et aktivt tilbud eller modtaget
mentorstøtte inden for de seneste to år.
Endelig ses det, at 2.791 af personerne, der har været i kontanthjælpssystemet i
mindst 3 år i træk, hverken har deltaget i aktivt tilbud eller haft mentor de seneste 3
år.
Det skal bemærkes, at tallene ikke tager højde for, at der er kontanthjælpsmodtage-
re m.fl., som kan være undtaget fra kravet om en indsats på grund af sygdom m.v.
Kommunerne har et klart ansvar for at sikre, at alle borgere i kontanthjælpssyste-
met modtager en indsats rettet mod job. Som fremført i svar på BEU alm. del 374
har jeg på den baggrund bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at
sikre, at alle jobcentre er bekendt med reglerne på området, og at kommunerne får
tilsendt en opgørelse, der viser antal og andel personer uden aktivt tilbud eller men-
torstøtte for de enkelte kommuner.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2