Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1750711_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
2. maj 2017
J.nr. 2017-2748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
372 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 372:
”Kan ministeren bekræfte, at der med aftalen om kontanthjælpsreformen af 18.
april 2013 blev indført et lovkrav om, at alle kontanthjælpsmodtagere skal have
hjælp til at komme i job enten i form af indsats (løntilskud, virksomhedspraktik el-
ler vejledning og opkvalificering) eller mentorstøtte? ”
Svar:
Ja, det kan jeg bekræfte. Reglerne om, at alle kontanthjælpsmodtagere skal
have en indsats, som kan støtte borgeren bedst muligt i at komme tilbage i job,
stammer fra aftalen om kontanthjælpsreformen. De specifikke lovkrav, der blev
indført med kontanthjælpsreformen afhænger af, om borgeren vurderes til at være
job- eller aktivitetsparat.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere, der vurderes at kunne komme i arbejde inden-
for 3 måneder, har ret og pligt til et tilbud efter 3 måneder, som skal være nytteind-
sats, virksomhedspraktik eller løntilskud, og herefter et aktivt tilbud hver gang per-
sonen har fået kontanthjælp uafbrudt i 6 måneder.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er borgere, der vurderes at have brug for
et længere forløb, før de er i stand til at komme i arbejde. De har ret til en koordi-
nerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er koordineret på tværs af for-
valtninger. Aktivitetsparate borgere skal senest efter 6 måneder have et aktivt til-
bud, og herefter et tilbud hver gang personen har fået kontanthjælp uafbrudt i 12
måneder.
Hvis forhold i borgerens liv gør det umuligt at deltage i de aktive tilbud, skal per-
sonen som minimum have individuel støtte fra en mentor. Minimumskravet blev
oprindeligt fastsat til kontakt en gang hver uge, men er pr. 1. januar 2016 ændret til
en gang hver anden uge.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om at alle kontanthjælpsmodtagere skal have hjælp til at komme i job, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2