Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har den 3. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 371
(alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 371:
Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder gældende lov giver med hensyn til
at straffe arbejdsgivere, der groft og gentagne gange ansætter illegal arbejdskraft,
herunder muligheden for at fratage retten til at drive selvstændig virksomhed,
fængselsstraf m.m.
Svar:
Adgangen til at straffe arbejdsgivere, som beskæftiger udlændinge uden
arbejdstilladelse, er indeholdt i udlændingelovens § 59, stk. 5.
Efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år
den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid
med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Ved straffens udmåling efter stk. 5 skal det betragtes som en skærpende
omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen
er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre,
eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet, jf. § 59, stk. 6.
Strafferammen er således fængsel indtil 2 år. Som udgangspunkt bliver
uagtsomme overtrædelser straffet med bøde i niveauet 10.000 kr. pr påbegyndt
måned. Ved skærpende omstændigheder, f.eks. forsætlige overtrædelser, stiger
bødeniveauet til 20.000 kr. pr. måned. I særligt grove tilfælde kan der idømmes
fængsel.
Herudover følger det af udlændingelovens § 59, stk. 7, at en økonomisk fordel
opnået ved overtrædelse af stk. 5 kan konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9.
kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der ved udmåling af bøde, herunder
tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet
økonomisk fordel.
7. april 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 5633
220764
Side
1/2