Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mattias Tesfaye
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
d. 26. april 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
368 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias
Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 368:
J.nr. 17/04838
”Ministeren
bedes redegøre for, om kommunerne inden for lovgivningen kan
trække en forælder i boligstøtte på baggrund af et barns indtægt fra et fritidsjob
i den situation, hvor barnet er i plejefamilie og altså har adresse her og ikke hos sin
forælder.”
Svar:
Et barn indgår i beregningsgrundlaget for boligstøtte, når barnet anses for at have
fast ophold i husstanden.
Udbetaling Danmark skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag, når det
skal afgøres, hvor et plejebarn skal medregnes som husstandsmedlem.
Et barn i en plejefamilie (frivillig eller tvangsmæssig anbringelse) kan efter en
konkret vurdering medregnes som husstandsmedlem i de biologiske forældres hus-
stand uanset, at plejeforholdet er af ubestemt varighed.
Det gælder, når der ved indretning af hjemmet er taget hensyn dels til barnets mid-
lertidige ophold og dels til muligheden for senere varigt ophold i hjemmet. I sådan-
ne tilfælde vil barnets indtægt kunne have betydning for forældrenes boligstøtte.
Ved en tidsubegrænset plejetilladelse vil barnet som hovedregel blive medregnet
som husstandsmedlem i plejefamilien.
Børn i familiepleje med en tidsbegrænset plejetilladelse kan være omfattet af pleje-
familiens husstand. Ved vurderingen heraf kan Udbetaling Danmark lægge vægt
på, at plejebarnet er bopælsregistret i hos plejefamiliens bolig, og at plejefamilien
får udbetalt børne- og ungeydelse.
Et barn kan i særlige tilfælde medregnes som husstandsmedlem både i de biologi-
ske forældres husstand og i plejefamiliens husstand. Begge husstande vil i sådanne
tilfælde være omfattet af de beregningsregler, der gælder for husstande med børn.
Jeg er, som det er spørgeren bekendt jf. min besvarelse af S 865 den 15. marts
2016, ved at undersøge, om der er behov for at justere reglerne på området, og
hvordan en proces for eventuelle regelændringer kan tilrettelægges.