Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1761426_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
24. maj 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
367 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-
an Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 367:
J.nr. 20175200136
”Fagbladet3F
har i artikel af 26. marts 2017 oplyst, at der bliver anmeldt flere
hudlidelser som arbejdsbetingede lidelser. Der henvises til
https://www.fagbladet3f.dk/artikel/flere-og-flere-anmelder-hudlidelser.
Ministeren
bedes på denne baggrund redegøre for følgende:
a) Hvad er årsagen efter ministerens opfattelse til det stigende antal lidelser
på dette område?
b) Hvad mener ministeren, at der kan gøres for at minimere det stigende antal
lidelser?
c) Gør virksomhederne og deres arbejdsmiljøorganisationer nok for at fore-
bygge hudlidelser?
d) Er Arbejdstilsynets indsats over for risikoen for hudlidelser tilstrækkelig?
e) Hvor ofte giver Arbejdstilsynet hhv. vejledning/påbud/forbud i forbindelse
med virksomhedernes manglende indsats for at forebygge hudlidelser, her-
under vedrørende manglende/mangelfulde arbejdspladsbrugsanvisninger,
mærkning og instruktion?
f) Hvor ofte stiller Arbejdstilsynet krav til virksomheder om at udskifte farli-
ge stoffer med mindre farlige stoffer (substitution) for at forebygge hudli-
delser?
g) Hvad er omkostningerne for samfundet i form af sygedagpenge, behand-
ling og indlæggelser, pension og tabt produktion ved, at mange danskere
pådrager sig arbejdsbetingede hudlidelser?
h) Vil det være muligt at ændre loven, så det forebyggende arbejde styrkes? I
bekræftende fald, hvordan?
i) Hvilke aktiviteter vil ministeren igangsætte for at styrke det forebyggende
arbejde og nedbringe antallet af anmeldte hudlidelser?”
Svar:
Ad a) Hvad er årsagen efter ministerens opfattelse til det stigende antal lidelser på
dette område?
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet:
”Det
er efter Arbejdstilsynets vurdering for usikkert at drage konklusioner om æn-
dringer i arbejdsbetingede lidelser alene på baggrund af det årlige antal anmeldel-
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om at der bliver anmeldt flere hudlidelser som arbejdsbetingede lidelser, til beskæftigelsesministeren
ser af en given lidelse. Det skyldes, at det samlede antal anmeldelser til Erhvervs-
sygdomsregistret varierer fra år til år.
Arbejdstilsynet vurderer, at en eventuel stigning i hudlidelser bør belyses ved at
undersøge, hvorvidt andelen af hudsygdomme i forhold til det samlede antal an-
meldte erhvervssygdomme er stigende.
En sådan analyse viser, at andelen af hudsygdomme i forhold til det samlede antal
anmeldte erhvervssygdomme ikke er steget inden for de seneste seks år. I 2011 var
der således 2.366 anmeldelser om hudsygdomme svarende til 14 pct. af det totale
antal anmeldelser. I 2016 var antallet af anmeldelser om hudsygdomme 2.496,
hvilket udgjorde 13 pct. af det totale antal anmeldelser.
Arbejdstilsynets data kan ikke sige noget om årsagerne til antallet af hudlidelser.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Ad b) Hvad mener ministeren, at der kan gøres for at minimere det stigende antal
lidelser?
Først og fremmest er det vigtigt, at virksomhederne overholder arbejdsmiljøregler-
ne.
Dertil er der er mange fremadrettede initiativer i gang, der kan medvirke til at fore-
bygge hudlidelser. Arbejdstilsynet har over for mig oplyst, at der bl.a. er fokus på
hudlidelser i opfølgningen på tilsyn med arbejde med epoxy og isocyanater i vind-
møllebranchen.
Som opfølgning blev der desuden under Arbejdsmiljørådet nedsat en arbejdsgrup-
pe, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan reglerne om epoxy og isocya-
nater efterleves effektivt.
Derudover pågår der sammen med Arbejdsmarkedet parter et arbejde i en dialog-
gruppe om kemiske formkrav, hvor det undersøges, hvordan der skabes en større
sammenhæng i arbejdet med kemi på arbejdspladsen, og hvordan der sikres en ef-
fektiv instruktion.
Dette arbejde, mener jeg, er relevant i forhold til at nedbringe antallet af arbejdsbe-
tingede lidelser, herunder hudlidelser, som følge af påvirkning fra uønsket kemi.
Endeligt vil jeg nedsætte et ekspertudvalg, som generelt skal se på, hvordan vi kan
forbedre indsatsen for arbejdsmiljøet i Danmark.
Ad c) Gør virksomhederne og deres arbejdsmiljøorganisationer nok for at fore-
bygge hudlidelser?
Til besvarelse af dette spørgsmål har jeg spurgt Arbejdstilsynet, der oplyst følgen-
de:
”50
pct. af de 3.500 danske arbejdspladser, som i 2014 besvarede et spørgeskema
om deres arbejdsmiljøarbejde, oplyser, at de inden for de seneste 3 år har foretaget
2
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om at der bliver anmeldt flere hudlidelser som arbejdsbetingede lidelser, til beskæftigelsesministeren
1761426_0003.png
en kortlægning af arbejdsmiljøet med hensyn til kemikalier, dampe, gasser, røg,
støv eller vådt arbejde. Denne andel er stort set uændret siden 2012.
Endvidere er henholdsvis 92 og 97 pct. af de arbejdspladser, som foretager en kort-
lægning af deres kemiske arbejdsmiljø, efterfølgende udarbejder en handleplan og
igangsætter handlinger for at reducere udsættelsen for bl.a. kemikalier,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Virksomhedernes indsats ift. dampe, gasser, røg, støv eller vådt arbejde. Andel af
virksomheder, som svarer ja til spørgsmålet.
Spørgsmål
2012
2014
Pct.
Pct.
Er der inden for de seneste 3 år foretaget en kortlægning af arbejdsmiljøet
51
50
mht. dampe, gasser, røg, støv eller vådt arbejde?
Er der ved den seneste kortlægning identificeret problemer eller forbedrings-
49
44
muligheder af arbejdsmiljøet vedr. dampe, gasser, røg, støv eller vådt arbej-
de?
Er der udarbejdet en handleplan for, hvordan arbejdsmiljøet vedr. dampe,
86
92
gasser, røg, støv eller vådt arbejde kan forbedres?
Er det som følge af handlingsplanen iværksat aktiviteter for at forbedre ar-
87
97
bejdsmiljøet vedr. dampe, gasser, røg, støv eller vådt arbejde?
Kilde: Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2012 og 2014. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger. Det er efter min opfattelse
positivt, at en så relativ stor andel af virksomhederne efterfølgende laver en hand-
leplan på baggrund af den kemiske kortlægning.
Ad d) Er Arbejdstilsynets indsats over for risikoen for hudlidelser tilstrækkelig?
Til besvarelse af dette spørgsmål har jeg spurgt Arbejdstilsynet, som oplyser føl-
gende:
”Arbejdstilsynet
fører risikobaseret tilsyn med kemisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsy-
net afgiver reaktioner, når der er arbejdsmiljøproblemer eller udsættelse for kemi-
ske stoffer på arbejdspladserne.
Arbejdstilsynet er fx særligt opmærksom på det kemiske arbejdsmiljø ved tilsyn på
virksomheder, der fremstiller kemiske produkter som fx maling, og ved på tilsyn på
autolakererier og andre virksomheder, hvor der anvendes farlige kemiske stoffer og
materialer. Der føres blandt andet tilsyn med arbejdsstedets indretning - eksempel-
vis ventilationsforhold - samt med om værnemidler som handsker mv. anvendes
korrekt.
Som en del af den koordinerede indsats mellem Arbejdstilsynet og Branchefælles-
skaberne er der udvalgt hudproblemer og vådt arbejde som et fokusområde inden
for det kemiske arbejdsmiljø på blandt andet hospitaler og i landbruget.
Derudover vil Arbejdstilsynet som led i opfølgningen på arbejdet med epoxy og
isocyanater i vindmøllebranchen sætte større fokus på, at reglerne på området efter-
leves i praksis. Dette vil Arbejdstilsynet bl.a. gøre med en ny procedure på områ-
det, der fx meget konkret sikrer, at der følges op på vilkår i dispensationer”.
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Ad e) Hvor ofte giver Arbejdstilsynet hhv. vejledning/påbud/forbud i forbindelse
med virksomhedernes manglende indsats for at forebygge hudlidelser, herunder
3
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om at der bliver anmeldt flere hudlidelser som arbejdsbetingede lidelser, til beskæftigelsesministeren
1761426_0004.png
vedrørende manglende/mangelfulde arbejdspladsbrugsanvisninger, mærkning og
instruktion?
Jeg har spurgt Arbejdstilsynet, som over for mig oplyser følgende:
”Arbejdstilsynet
kan oplyse følgende om antallet af reaktioner givet i årene 2015
og 2016
1
.
I kategorien hudlidelser er der givet følgende reaktioner i 2015 og 2016,
jf. tabel 2:
Tabel 2. Antal tilsynsreaktioner i kategorien hudlidelser
Antal tilsyns-
Afgørelse uden
Påbud
Strakspåbud
reaktioner
handlepligt
2015
0
6
12
2016
1
4
15
Vejledning
3
10
Total
21
30
Der kan muligvis være reaktioner vedrørende hudlidelser i andre af Arbejdstilsy-
nets kategorier af arbejdsmiljøproblemer, f.eks. i kategorien
”allergifremkaldende
belastninger”
og ”øvrig kemi, støv og biologi”,
men Arbejdstilsynet kan ikke uden
en manuel gennemgang svare præcist på, hvor mange af disse, der omhandler hud-
lidelser. I disse kategorier er der i perioden givet følgende reaktioner i 2015 og
2016,
jf. tabel 3:
Tabel 3. Antal tilsynsreaktioner i kategorierne allergifremkaldende belastninger og øvrig
kemi, støv og biologi
Antal tilsyns-
§21-
Afgørelse uden på-
Påbud
Straks-påbud
Vejledning
reaktioner
Påbud
bud/uden handle-
pligt
Allergifremkal-
2015
1
2
16
23
18
dende belastnin-
2016
1
5
25
65
36
ger
Øvrig kemi, støv
2015
1
17
114
121
72
og biologi
2016
2
14
127
165
82
Total
60
132
325
390
For så vidt angår afgørelser om manglende/mangelfulde arbejdspladsbrugsanvis-
ninger og instruktion, er det ikke muligt at trække særskilte data vedrørende hudli-
delser.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Jeg
Ad f) Hvor ofte stiller Arbejdstilsynet krav til virksomheder om at udskifte farlige
stoffer med mindre farlige stoffer (substitution) for at forebygge hudlidelser?
Jeg har spurgt Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:
”Der
kan gives påbud om substitution med hjemmel i flere af Arbejdstilsynets reg-
ler. Det er dog ikke muligt ved en enkel søgning at identificere de af reaktionerne,
der omhandler hudlidelser. Dette vil kræve en manuel gennemgang af reaktionerne.
Det er dog Arbejdstilsynet opfattelse, at der formentligt ikke bliver givet mange re-
aktioner om substitution i forhold til hudlidelser. De reaktioner, der bliver givet om
substitution handler ofte om de kræftfremkaldende stoffer.”
1
Reaktionerne er trukket fra Arbejdstilsynets hjemmeside ud fra datoen for reaktionens afgivelse. Det bemærkes,
at tallene ikke omfatter reaktioner givet til udenlandske virksomheder, samt at rådgivningspåbud, der er udløst af,
at der er givet en række materielle påbud, ikke er talt med.
4
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om at der bliver anmeldt flere hudlidelser som arbejdsbetingede lidelser, til beskæftigelsesministeren
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynet oplysninger.
Ad g) Hvad er omkostningerne for samfundet i form af sygedagpenge, behandling
og indlæggelser, pension og tabt produktion ved, at mange danskere pådrager sig
arbejdsbetingede hudlidelser?
Arbejdstilsynet oplyser følgende:
”Det
samfundsøkonomiske tab som følge af arbejdsbetingede hudlidelser er van-
skeligt at opgøre. Antallet af arbejdsskadesager, der afsluttes fra det ene år til det
andet, har stor indflydelse på de samlede erstatningsudgifter. For at kunne sige no-
get om erstatningsniveauet, bliver man derfor nødt til at se på det over en længere
årrække.
Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings årsstatistik for 2016 viser, at de tilkend-
te erstatningsudgifter, som følge af erhvervsbetingede hudsygdomme, lå på mellem
ca. 160 og 260 mio. kr. i 2010-2013, og herefter i 2014- 2016 er faldet til knapt 100
mio. kr. årligt. Denne nedgang vurderes primært at skyldes, at der er afsluttet færre
sager end i de tidligere år.
Det er ikke muligt at opgøre udgifterne til sygedagpenge specifikt for gruppen med
erhvervsbetingede hudsygdomme.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Ad h) Vil det være muligt at ændre loven, så det forebyggende arbejde styrkes? I
bekræftende fald, hvordan?
Jeg har spurgt Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:
”Det er Arbejdstilsynets vurdering, at reglerne på arbejdsmiljøområdet i vidt om-
fang sikrer et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle ansatte i Danmark. Det fore-
byggende arbejde starter med en god og effektiv instruktion fra arbejdsgiveren, og
at medarbejderne så overholder de retningslinjer, der er givet for arbejdet.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger. Jeg kan i øvrigt oplyse, at
jeg vil nedsætte et ekspertudvalg, som skal udrede og komme med anbefalinger til
at styrke den samlede arbejdsmiljøindsats.
Ad i) Hvilke aktiviteter vil ministeren igangsætte for at styrke det forebyggende ar-
bejde og nedbringe a
ntallet af anmeldte hudlidelser?”
Som jeg har nævnt oven for under b) er der allerede flere igangværende initiativer,
der vil kunne styrke det forebyggende arbejde og medvirke til at nedbringe antallet
af anmeldte hudlidelser.
Af epoxyarbejdsgruppens anbefalinger har jeg allerede valgt at gå videre med 18
konkrete anbefalinger.
Der pågår endvidere et arbejde med Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter om
kemiske formkrav. Jeg afventer også resultatet af dette arbejde, som jeg forventer,
5
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om at der bliver anmeldt flere hudlidelser som arbejdsbetingede lidelser, til beskæftigelsesministeren
vil munde ud i en model for kemiske formkrav, der kan styrke det forebyggende
arbejde og dermed også medvirke til at nedbringe antallet af hudlidelser.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
6