Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
336 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 336:
J.nr.
”Ministeren
bedes i forlængelse af tabel 1 i ministerens svar på spørgsmål 109 re-
degøre for, hvor mange børn, der blev påvirket økonomisk som følge af, at deres
forsørgere blev reduceret i kontanthjælpsydelsen som følge af 225-timersreglen i
2016. Ministeren bedes samtidig oplyse, hvor mange børn, der blev påvirket øko-
nomisk som følge af, at deres forsørgere blev påvirket af kontanthjælpsloftet som
helhed i 2016.”
Svar:
Formålet med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er, at flere skal i beskæfti-
gelse og færre være på offentlig forsørgelse. Det værste, vi kan gøre for børnene, er
at lade deres forældre blive på kontanthjælp i årevis. Vi har med kontanthjælpslof-
tet og 225-timersreglen styrket det økonomiske incitament til at vælge et aktivt ar-
bejdsliv og har dermed skabt et rigtig godt grundlag for, at deres forældre kan få
fodfæste på arbejdsmarkedet.
Hvis vi skal understøtte, at den næste generation får fodfæste i uddannelsessyste-
met og på arbejdsmarkedet, så er det bedste, vi kan gøre for de familier, at styrke
betingelserne for, at forældrene kommer i beskæftigelse. I den sammenhæng er det
også meget glædeligt, at vi nu kan se, at antallet af personer på kontanthjælp mv. er
faldet med 5.200 fuldtidspersoner i perioden april til november 2016, og at der er
sket et fald på 15.700 personer på offentlig forsørgelse i samme periode.
Det betyder, at flere bliver en del af fællesskabet på arbejdsmarked, og at flere for-
sørger sig selv og familien frem for at modtage offentlig forsørgelse.
I løbet af 4. kvartal 2016 var 51.368 personer på et givent tidspunkt berørt af 225-
timersreglen og/eller kontanthjælpsloft, jf. tabel 1. Heraf var 9.827 udelukkende
berørt af 225-timersreglen, 36.290 var udelukkende berørt af kontanthjælpsloftet,
og de resterende 5.251 personer var berørt af både 225-timersreglen og kontant-
hjælpsloftet.
Samlet set havde personer berørt af 225-timersreglen og/eller kontanthjælpsloftet i
løbet af 4. kvartal 2016 forsørgelsespligt over for 62.073 børn.