Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
7. april 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
351 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
”Ministeren
har til Ritzau den 14. marts 2017 oplyst, at antallet af personer på kon-
tanthjælp er faldet med 5.200 i perioden april-november 2016. Vil ministeren oply-
se, hvor mange henholdsvis fuldtids- og faktiske personer det drejer sig om, samt i
begge tilfælde (både fuldtids- og faktiske personer) hvilken forsørgelsesstatus de
pågældende har efter at de har forladt kontanthjælpssystemet? Hermed menes: hvor
mange er i ordinær beskæftigelse, i støttet beskæftigelse og i givet fald hvilken
form, hvor mange er på anden offentlig ydelse og i givet fald hvilken, samt hvor
mange er registreret som "selvforsørgende", det vil sige at de er uden hverken løn-
indtægt eller offentlig ydelse? For de som er i ordinær beskæftigelse, bedes oplyst i
hvilken branche samt om muligt timetal. Der henvises til
https://www.information.dk/telegram/2017/03/5200-faerre-lever-kontanthjaelp-
syv-maaneder-loft.”
Svar:
Spørgsmål nr. 351:
J.nr. 2017-2572
Fra april til november 2016 faldt antallet af personer på kontanthjælp, uddannel-
seshjælp og integrationsydelse med godt 5.200 fultidspersoner og knap 5.100 be-
rørte, når der tages højde for sæsonudsving, jf. tabel 1.
Hvis tallene ikke sæsonkorrigeres, så var faldet 7.400 berørte og 7.400 fuldtidsper-
soner i perioden fra april til november 2016, jf. tabel 1.
Der er imidlertid betydelige sæsonudsving i antallet af kontanthjælpsmodtagere.
Antallet bør derfor sæsonkorrigeres, hvis ændringen i to forskellige måneder øn-
skes belyst.
Tabel 1. Antal personer og fuldtidspersoner på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrati-
onsydelse, faktiske tal og sæsonkorrigeret
Faktiske (ikke-
sæsonkorrigeret)
Personer
April 2016
November 2016
Ændring april til november 2016
162.345
154.954
-7.391
Fuldtidspersoner
158.491
151.135
-7.356
Sæsonkorrigeret
Personer
160.348
155.290
-5.058
Fuldtidspersoner
156.457
151.226
-5.231