BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om en redegørelse fra landets kommuner, der kan belyse, hvilke foranstaltninger kommunerne har sat i værk/agter at sætte i værk med henblik på en hurtig afklaring af sygdomsramte eller handikappede borgere, som ikke kan arbejde, således at disse ikke rammes af kontanthjælpsloft og 225 timers reglen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. oktober stillet følgende spørgsmål nr. 35

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren

(EL).

Spørgsmål nr. 35:

4. november 2016

J.nr.

”Vil ministeren indhente en redegørelse fra landets kommuner, der kan belyse,

hvilke foranstaltninger kommunerne har sat i værk/agter at sætte i værk med hen-

blik på en hurtig afklaring af sygdomsramte eller handikappede borgere, som ikke

kan arbejde, således at disse ikke rammes af kontanthjælpsloft og 225 timers reg-

len? Der ønskes samtidig en redegørelse for, hvilke initiativer kommunerne har sat

i værk/agter at sætte i værk for at undgå udsættelse af borgere, eller anvise dem bil-

ligere boliger, og hvad kommunerne gør/agter at gøre, for at tilbyde kontant-

hjælpsmodtagere ordinært arbejde i et omfang, så de ikke rammes af 225 timers

reglen? Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage før afholdelse af debat om fore-

spørgsel F 2 den 8. november 2016”

Svar:

Jeg har indhentet et bidrag fra KL, der oplyser følgende:

”1)

Indsats for sygdomsramte og handicappede borgere, som er berørt af kontant-

hjælpsloftet og 225-timersreglen

Borgere, der er sygdomsramte og handicappede og som ikke kan arbejde, er i ud-

gangspunktet sygedagpengemodtagere, aktiveringsparate kontanthjælpsmodtagere

eller borgere på ressourceforløb. Kommunerne visiterer i gennemsnit ca. 700 bor-

gere til ressourceforløb om måneden, og heldigvis fører flere og flere af ressource-

forløbene til fleksjob eller ordinære job.

Kommunerne arbejder hele tiden på at afklare borgerne hurtigst muligt. Hurtig af-

klaring er dog ikke altid en mulighed. Når der er tale om borgere, som er sygdoms-

ramte eller handicappede, kan der være behov for flere indsatser over en længere

periode. Det er indsatser, som skal afklare borgerens situation, og samtidig fremme

borgerens muligheder for at komme i beskæftigelse. Tilbuddene kan være fysiote-

rapi, praktik, mentor-støtte, kurser i smertemestring, tilbud i socialpsykiatrien, træ-

ning og lignende.

Der iværksættes tilbud indenfor både social-, sundhed- og beskæftigelsesområdet,

da borgere ofte har behov for en tværfaglig indsats. Herudover viser en ny bruger-

undersøgelse af borgere i ressourceforløb, at en del af borgerne ikke har en tro på

egen kunnen og mangler motivation. Derfor ydes der også en særlig indsats i for-

hold til at få styrket borgerens tro på egne kompetencer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om en redegørelse fra landets kommuner, der kan belyse, hvilke foranstaltninger kommunerne har sat i værk/agter at sætte i værk med henblik på en hurtig afklaring af sygdomsramte eller handikappede borgere, som ikke kan arbejde, således at disse ikke rammes af kontanthjælpsloft og 225 timers reglen, til beskæftigelsesministeren

2) Indsats for borgere som er i risiko for at blive sat ud af egen bolig.

Sammensætningen af boligmassen og huslejeniveauet har stor betydning for, hvor

mange der risikerer at blive sat ud af deres bolig. Hertil kommer, at kommunens

handlemuligheder også har betydning. Nogle kommuner kan f.eks. anvise en billi-

gere almen bolig. Andre har ventelister. Derfor griber kommunerne også opgaven

forskelligt an, herunder ved at prioritere mellem borgerne. F.eks. at prioritere en

familie med børn over en ung borger, som har mulighed for at bo midlertidigt hos

forældre eller venner.

Flere kommuner forsøger at udvide og billiggøre boligmassen for den kommunale

anvisningsret. Blandt andet ved at indgå aftaler med boligorganisationer om:



Opførelse af nye billige almene boliger.

Opmærkning af almene boliger fra fx ungdomsboliger til familieboliger.

Oprettelse af deleboliger (bofællesskaber) i almene familieboliger. Deleboliger

er særlig udbredt som permanent boligløsning til ny-ankomne enlige flygtninge,

men kan også bruges til andre grupper. Deleboligerne kan udlejes til alle bolig-

søgende og vil typisk være relevant for boligsøgende med beskedne indkomster.



Udvidelse af rammeaftalen for den kommunale anvisningsret.

Derudover foretager kommuner en lang række forebyggende tiltag for at undgå ud-

sættelser. Blandt andet i form af:



Socialrådgivning og henvisning til behandling (udsætningstruede udgøres i høj

grad af socialt udsatte)



Budgetrådgivning



Gældsrådgivning



Boligrådgivning og vejledning



Hjælp til nyt depositum/boligindskudslån mv.

Herudover findes i aktivloven mulighed for midlertidigt at betale husleje for at

undgå undsættelse, men da det ikke er løbende ydelse, kan det ikke bruges som en

varig løsning til personer, som har et for lille rådighedsbeløb til at betale husleje.

Endeligt skal det nævnes, at nedjusteringen af landstallet for, hvor mange flygtnin-

ge kommunerne skal modtage i 2016 har medført, at der nu i nogle kommuner er

tomme midlertidige boliger, der var tiltænkt flygtninge, som nu anvendes som mid-

lertidig indkvartering af husvilde, herunder til borgere der er udsat af deres boliger

og som i øvrigt opfylder kriterierne for kommunal anvisning.

3) Indsats for at finde job (småjob) til borgere, som bliver berørt af 225-

timersreglen

Det er målet for alle borgere på integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp,

at de bliver selvforsørgende – nogle hurtigt, mens dem med andre problemer end

ledig har det lidt længere udsigt. Allerede inden 225-timersreglen trådte i kraft

havde borgere i målgruppen job ved siden af hjælpen. Det er derfor ikke nyt for

kommunerne at arbejde med, at deltidsbeskæftigelse kan være vejen til fuld selv-

forsørgelse for mange.

Kommunerne har i de seneste år haft stort fokus på, at flere borgere kommer i virk-

somhedsrettede tilbud. Målet er, at det skal føre til fuldtidsansættelse, men det er

desværre ikke altid tilfældet. Mange kommuner har ifm. implementeringen af job-

reformen sat yderligere fokus på at hjælpe borgere med at finde småjob. En af me-

toderne er, i forbindelse med oprettelse af virksomhedspraktikker eller løntilskud,

at jobcenteret i dialog med virksomheden bliver enige om, at borgeren efter endt

praktik/løntilskud ansættes med få timer i ordinær beskæftigelse.

14 kommuner har været med i projektet "dag til dag-jobber", som netop har fokus

på at finde og oprette ordinære småjob til denne målgruppe. Projektet "dag til dag-

jobber" giver kontanthjælpsmodtagere småjob ned til tre-fem timer ugentligt.

Hver borger tildeles en person, som både fungerer som mentor, sagsbehandler og

virksomhedskonsulent, og personens opgave er at matche kontanthjælpsmodtagere

og virksomheder. Det ledige får lov at beholde hele indtægten for jobbene.

For mange virksomheder kan det være en attraktiv mulighed for at få håndteret

nogle mindre og måske tidsbegrænsede opgaver. De foreløbige erfaringer viser, at

når virksomhederne åbner dørene for kontanthjælpsmodtagere med lang ledigheds-

historik, så kan denne gruppe også få en fod ind på det ordinære arbejdsmarked – i

hvert fald i et mindre omfang. De endelige resultater er først klar i 2017.

Erfaringerne fra dette projekt har givet de deltagende kommuner en klar fordel,

men mange andre kommuner har også ladet sig inspirere af projektet, og nogle

kommunerne har bl.a. oprettet lokale småjobbørser.

Borgere på sygedagpenge eller i ressourceforløb er ikke omfattet af 225-timers reg-

len, men en tilsvarende indsats kan for nogle af dem også være vejen tilbage til be-

skæftigelse.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen