Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
7. april 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
345 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 345:
J.nr. 2017-2190
”Ministeren
bedes oplyse, hvorfor Beskæftigelsesministeriet den 14. marts 2017
offentliggjorde en analyse over udviklingen i antal fuldtidspersoner på offentlige
ydelser, hvoraf der kun fremgår tal fra april og november 2016, når der foreligger
tal for hele 2016? Finder ministeren det retvisende alene at præsentere tal fra to ud-
valgte måneder i en analyse frem for tal for alle måneder i året? Der henvises til
https://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2017/03/Antal%20kontanthjalp
%20er%20paa%20vej%20ned.aspx Ministeren bedes i en ny og opdateret tabel 1,
fra ministeriets analyse over udviklingen i antal fuldtidspersoner på offentlige ydel-
ser af 14. marts 2017, oplyse tal for alle måneder i 2016.”
Svar:
Opgørelsen af antallet af fuldtidspersoner på offentlige ydelser bygger på en opgø-
relse fra Jobindsats.dk, som Beskæftigelsesministeriet efterfølgende har sæsonkor-
rigeret.
Da analysen blev lavet, forelå der faktiske tal frem til januar 2017. For ikke at
overvurdere faldet i antallet af fuldtidspersoner på de forskellige ydelser blev der i
analysen ikke anvendt tal for de seneste to måneder.
De seneste to måneders tal fra Jobindsats.dk kan i høj grad være påvirket af efter-
registreringer, hvorfor det blev vurderet uhensigtsmæssigt at anvende tallene i
sammenligningen.
Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen blev vedtaget i marts 2016 og trådte i
kraft pr. 1. april 2016. April og november 2016 er udvalgt for at illustrere ændrin-
gen siden første måned efter vedtagelsen af reformen.
De efterspurgte tal er gengivet i tabel 1. Der forelægger forsat ikke tal længere
frem end november 2016 for samtlige ydelser, når der ses bort fra de seneste to
måneder, som er påvirket af efterregistreringer.
Opgørelsen for hele 2016 vil blive oversendt, når der forelægger retvisende tal for
hele tabellen.