Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1742564_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
344 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-
an Juhl (Enhedslisten).
Spørgsmål nr. 344:
07-04-2017
J.nr. 2017 - 2177
”I
forlængelse af samråd den 15. marts 2015 om BEU alm. del samrådsspørgsmål
AX-AY bedes ministeren redegøre for, hvor mange af 20.000 personer, der er ble-
vet forgæves rekrutteret, som kunne være undgået, hvis de ledige havde modtaget
kvalificerende uddannelse under ledigheden?
Svar:
Rekrutteringsudfordringerne på arbejdsmarkedet kan skyldes flere forskellige for-
hold, hvoraf manglende uddannelsesmatch er ét. Andre forhold, såsom mobilitet,
økonomiske incitamenter og generelle kvalifikationer, kan dog også spille en rolle.
Og netop sunde økonomiske incitamenter
så det kan betale sig at komme i arbej-
de
kan være afgørende for at give ledige en ekstra motivation til at komme tilba-
ge i beskæftigelse. Med jobreformen har regeringens styrket det økonomiske inci-
tament mærkbart, så det kan betale sig at tage et arbejde til den overenskomstfast-
satte mindsteløn. Samtidig har Folketinget netop vedtaget regeringens forslag om
en midlertidig jobpræmieordning, hvor langtidsledige vil kunne opnå en bonus på
45.000 kr. (skattefrit), hvis de kommer i job.
Grundlæggende mener jeg også, at de muligheder, der i dag er for opkvalificering
for ledige, er gode. Og muligheden for opkvalificering for ledige er senest blevet
styrket med trepartsaftalen fra august 2016. I forbindelse med trepartsaftalen er der
blandt andet som et treårigt forsøg afsat en pulje på samlet 37 mio. kr. til at udvide
mulighederne for opkvalificering af ledige inden for stillingsbetegnelser med
rekrutteringsudfordringer. Der er desuden foretaget en række justeringer, der gør
puljen til uddannelsesløft og ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse mere
fleksible, og der er sikret bedre muligheder for ledige faglærtes adgang til voksen-
lærlingeordningen, når de påbegynder en erhvervsuddannelse inden for områder
med mangel på arbejdskraft.
Det er ikke muligt at foretage en præcis opgørelse af, hvor mange forgæves rekrut-
teringer, der kunne være undgået, hvis ledige i højere grad uddannede sig under le-
digheden. Dette skyldes, at der spørges til en hypotetisk situation, og at det langt
fra er entydigt, hvad effekten er af uddannelse under ledighed. Vi ved, at uddannel-
sesaktivitet under ledighed også kan virke fastholdende og dermed forlænge ledig-
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om, hvor mange af 20.000 personer, der er blevet forgæves rekrutteret, som kunne være undgået, hvis de ledige havde modtaget kvalificerende uddannelse under ledigheden, til beskæftigelsesministeren
1742564_0002.png
hedsperioden
1
. I disse tilfælde kan øget brug af uddannelse under ledighed for-
mentlig forøge omfanget af forgæves rekrutteringer, da færre ledige reelt vil søge
de udbudte stillinger.
På et dynamisk arbejdsmarked med skiftende kvalifikationsbehov vil der forment-
lig altid opstå flaskehalse som følge af konjunkturudsving. En effektiv arbejdsmar-
keds- og uddannelsespolitik vil mindske disse flaskehalse ved at anspore folk til at
uddanne sig indenfor mangelområder.
For ledige personer med relevant erfaring er der allerede i dag gode muligheder for
at tage en faglært uddannelse rettet mod mangelområder. Dette kan ske i regi af
voksenlærlingeordningen eller gennem puljen til uddannelsesløft.
Herudover har ledige mulighed for at tage kortere kurser i form af seks ugers job-
rettet uddannelse, i regi af den regionale uddannelsespulje, eller i regi af opkvalifi-
ceringsjobordningen, der giver virksomheden mulighed for at ansætte ledige i ordi-
nære stillinger samtidig med, at virksomheden får tilskud til opkvalificering.
Regeringen mener, at det er helt afgørende, at virksomhederne kan få den arbejds-
kraft, som de har behov for. Det er en forudsætning for fortsat vækst og velstand.
Et responsivt voksen- og efteruddannelsessystem, hvor de uddannelser, der udby-
des, også modsvarer virksomhedernes kompetencebehov, er afgørende. Derfor ser
regeringen også frem til næste fase af trepartsforhandlingerne, hvor voksen- og ef-
teruddannelsessystemet er på dagsordenen.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
1
Kenneth Lykke Sørensen, Jacob Nielsen Arendt og Henrik Lindegaard Andersen
”Effek-
ter af uddannelsesaktivering for forsikrede ledige”
KORA 2014
2