BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 15/3-17 om arbejdsudbudsformer, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

13. marts 2017

Tale til samråd om behovet for arbejdsudbudsrefor-

mer den 15. marts 2017

(Det talte ord gælder)

J.nr. 2017- 820

Analyseenheden

EBF/JLB

Indledning

Tak for at få mulighed for at redegøre for min

holdning til de overvejelser, som flere økonomer

har haft om arbejdsudbuddet.

Debatten startede med Nina Smith og Peder Peder-

sens artikel ”Øget vækst i Danmark – flere hænder

eller nye instrumenter?”, som blev bragt i Sam-

fundsøkonomen i december 2016.

Det er ret interessante overvejelser, som jo har fået

en del opmærksomhed.

Spørgsmålet er, om vi helt grundlæggende er her i

dag for at give hinanden hånden på, at vi ikke skal

arbejde for at få flere af de ca. 700.000 mennesker,

der i dag er på offentlig forsørgelse, i beskæftigel-

se.

Skal vi virkelig sige til hinanden

’nu har vi været

der, gjort arbejdet’

– som Henrik Sass Larsen er

citeret for– og så udelukkende kaste blikket andre

steder hen – fx i retning af øget produktivitet i de

danske virksomheder?

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 15/3-17 om arbejdsudbudsformer, til beskæftigelsesministeren

Er det virkelig Socialdemokratiets holdning, at det

skal være slut med yderligere reformer, der øger

arbejdsudbuddet i Danmark?

Jeg må tilstå, at det overrasker mig, hvis S virkelig

mener, at opgaven er løst, når 700.000 mennesker

står uden for fællesskabet. Og jeg er mildest talt

forarget over, at Henrik Sass Larsen betegner de

700.000 mennesker som

stakler.

Jeg selv går åbenbart i Henrik Sass’s optik under

betegnelsen

”stakkelhader”,

fordi jeg er én af

dem, der ikke har i sinde at opgive de 700.000

mennesker.

Både-og

Spørgsmålet om øget arbejdsudbud overfor øget

produktivitet i mine øjne aldrig kan være et

spørgsmål om enten-eller.

Vi skal altid have fokus på

både

at øge arbejdsud-

buddet

at øge produktiviteten.

Der er intet til hinder for, at vi ikke kan gøre begge

dele på én gang. Vi kan sagtens sideløbende arbej-

der for, at så mange som muligt får mulighed for at

deltage på arbejdsmarkedet, samtidig med at vi

understøtter, at arbejdskraften er velkvalificeret og

produktiv, og at virksomhederne har de rigtige

rammevilkår.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 15/3-17 om arbejdsudbudsformer, til beskæftigelsesministeren

Jeg synes heller ikke, at jeg kan læse mig frem til,

at de to økonomer på nogen måde gør sig til tals-

mænd for, at det skulle være en god ide at lade ar-

bejdsmarkedet fryse fast i de nuværende struktu-

rer.

Tværtimod er lange dele af artiklen jo en redegø-

relse for, hvor vigtigt det har været, at vi i Dan-

mark siden 1990’erne løbende har taget tyren ved

hornene og tilpasset beskæftigelsesindsatsen, så

vores velfærdssamfund stadig er bæredygtigt.

Det er ikke alle lande, der har formået det – og fle-

re lande betaler dyrt for det i dag.

Det kan godt lade sig gøre at flytte flere

Det, som de to økonomer helt præcist påpeger, er,

at det naturligt nok er blevet sværere at opnå store

forbedringer af arbejdsudbuddet gennem reformer,

da vi, som de formulerer det:

”efterhånden har

plukket alle de lavthængende frugter”.

Hertil vil jeg blot sige, at det, at noget bliver svæ-

rere, jo ikke skal være en undskyldning for at give

op og lade stå til. For at blive i terminologien skal

vi altså strække os lidt højere og måske hente trap-

pestigen frem for at nå de frugter, der eventuelt

måtte hænge længere oppe i træet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 15/3-17 om arbejdsudbudsformer, til beskæftigelsesministeren

Der er flere ting, som bekræfter mig i, at det kan

lade sig gøre at flytte flere mennesker fra passiv

offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet.

For det første

har udviklingen allerede overhalet

dem, der måtte have en ide om, at de 764.000 of-

fentligt forsørgede, der nævnes i artiklen, er et ni-

veau, som vi skal acceptere.

Antallet af offentligt forsørgede er faktisk faldet

med næsten 25.000 personer, siden de to økono-

mer skrev artiklen. Og fraregner vi 48.000 bars-

lende, har vi altså i dag ca. 700.000 fuldtidsperso-

ner på offentligt forsørgelse. Vi skal tilbage til sid-

ste halvdel af 1980’erne (1988) for at finde et lige

så lavt antal, hvis vi ser bort fra sidste højkonjunk-

tur, hvor økonomien var overophedet.

Så udviklingen går heldigvis i den rigtige retning

for tiden. Hvad enten det skyldes reformerne eller

bedre konjunkturer. Min pointe er, at de 764.000 i

hvert fald ikke er en magisk grænse for antallet af

offentligt forsørgede.

For det andet

er det mit klare indtryk fra min tid

som beskæftigelsesminister, at der er ting, der kan

gøres anderledes og bedre i den indsats, der gives

til borgerne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 15/3-17 om arbejdsudbudsformer, til beskæftigelsesministeren

Hvorfor skal vi øge arbejdsudbuddet?

Regeringen vil derfor fortsætte vores arbejde med

at sikre, at så mange som muligt får mulighed for

at deltage på arbejdsmarkedet. Det er helt afgøren-

de for sammenhængskraften i vores samfund.

Vi bliver fx nødt til at forholde os til, at vi har sto-

re årgange, som trækker sig tilbage fra arbejds-

markedet og som har udsigt til mange år på pensi-

on, fordi levetiden er steget hurtigere, end vi for-

ventede.

Vi skal huske på, at der er en stor gevinst for de

offentlige finanser forbundet med at flytte folk fra

overførsel til beskæftigelse.

Gevinsten ved at få bare én dagpengemodtager i

beskæftigelse til en overenskomstmæssig mindste-

løn er på 230.000 kr.

Hvis bare én kontanthjælpsmodtager finder et ar-

bejde til en overenskomstmæssig mindsteløn, for-

bedres de offentlige finanser med 200.000 kr.

Og hvis vi som et tankeeksperiment antager, at alle

36.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere kom i

job til mindstelønnen, ville det give godt 7 mia. kr.

i statskassen.

Vi bliver også nødt til at forholde os til, at der i

dag er tiltagende tryk på kedlerne i dansk økono-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 15/3-17 om arbejdsudbudsformer, til beskæftigelsesministeren

mi. Det er en naturlig konsekvens af, at dansk

økonomi er på vej væk fra dyb lavkonjunktur mod

en mere normal konjunktursituation.

Det er selvfølgelig glædeligt for dansk økonomi,

men efterhånden som beskæftigelsen fortsætter

med at stige, og ledigheden falder yderligere, sti-

ger risikoen også for mangel på arbejdskraft og

pres på de danske lønninger.

På sigt kan det svække den danske konkurrence-

evne og dermed bremse væksten.

Fokus på at forebygge flaskehalsproblemer

Vi vil dreje på alle de håndtag, vi kan, for at imø-

degå flaskehalsproblemer.

Det er blandt andet årsagen til, at vi har indgået en

trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter med det

klare formål at forebygge fremtidige rekrutterings-

udfordringer.

Til foråret fortsætter vi trepartsdrøftelserne, og vi

starter ud med at drøfte et stærkere og mere sam-

menhængende udbud af voksen- og efteruddannel-

se. Det er centralt, at vi får udviklet arbejdsstyr-

kens kompetencer, så den matcher virksomheder-

nes behov for arbejdskraft.

Flere skal have del i fremgangen

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 15/3-17 om arbejdsudbudsformer, til beskæftigelsesministeren

Det er også afgørende, at vi udnytter fremgangen i

økonomien til at sikre, at flere ledige får del i

fremgangen, og at fremgangen kan mærkes i hele

landet. Det er blandt andet baggrunden for, at vi

med jobreformen har indført et kontanthjælpsloft,

der øger gevinsten ved at tage et job.

Regeringen stopper ikke her. Vi har for nylig

fremsat et lovforslag, der indfører en særlig job-

præmie til langtidsledige, der kommer i arbejde.

Vi vil også reducere skatten på arbejde – dels via

et højere beskæftigelsesfradrag og dels via en lave-

re marginalskat. Vi ønsker, at topskatten skal spille

en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster

vækst og beskæftigelse.

Behov for bedre integration

Nina Smith og Peder Pedersen fremhæver i deres

artikel, at der er 140.000 personer med indvan-

drerbaggrund på offentlig forsørgelse, og det er en

af de væsentligste faktorer bag stigningen i offent-

ligt forsørgede siden 1960.

Jeg vil ikke bare lade stå til. Vi skal være meget

bedre til at integrere de mennesker, der kommer til

Danmark, på det danske arbejdsmarked, så forti-

dens fejl skal ikke gentage sig.

Regeringen har allerede iværksat initiativer for at

sikre, at der er et tydeligt incitament til arbejde og

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 15/3-17 om arbejdsudbudsformer, til beskæftigelsesministeren

forsørge sig selv – også for flygtninge og indvan-

drere, så længe de er her i landet.

Og vi har indgået en trepartsaftale om bedre ar-

bejdsmarkedsintegration. Og det vil regeringen

også fremadrettet have fokus på.

Afrunding arbejdsudbud

Som afrunding på spørgsmålet om arbejdsudbud,

vil jeg nævne udmeldingen fra Berlingske Busi-

ness Økonompanel med i alt 57 økonomer.

Og nu citerer jeg fra artiklen, der blev bragt i Ber-

lingske den 30. januar:

”

Luk ikke ned for reformerne. Selv om et flertal i

både befolkningen og Folketinget samt flere ek-

sperter er imod nye arbejdsmarkedsreformer, skal

regeringen trække i arbejdstøjet og få lavet nye til-

tag, der får danskerne til at arbejde noget mere.

Usikkerheden for den danske økonomi i de kom-

mende år er for stor til, at man kan afblæse beho-

vet for nye reformer.

”

Det er ikke kun os politikere, der kan være uenige

om kursen for dansk økonomi. Det kan økonomer-

ne såmænd også.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 15/3-17 om arbejdsudbudsformer, til beskæftigelsesministeren

Højere produktivitet

Hvis vi nu vender os mod spørgsmålet om, hvor-

vidt jeg mener ”at vi bør satse på forskning, op-

kvalificering og uddannelse, som fremtidens

vækstskaber”. Så synes jeg ærlig talt, at det er at

løbe åbne døre ind i forhold til regeringens ambiti-

oner.

Jeg kan kun være enig med Nina Smith og Peder

Pedersen i, at vi også skal have fokus på at skabe

produktivitetsvækst i Danmark.

Danmark har i flere årtier haft en svag produktivi-

tetsvækst set i forhold til mange andre lande. Der

er behov for at øge produktiviteten. En øget pro-

duktivitet gør Danmark til et rigere samfund - og

det helt uden, at vi skal arbejde mere.

Hvordan vil regeringen øge produktiviteten?

De to økonomer foreslår i artiklen, at vi skal satse

på forskning, opkvalificering og uddannelse. Og

det er regeringen enig i. Regeringen har det mål, at

Danmark skal investere mindst 1 pct. af BNP i of-

fentlig finansieret forskning.

Men jeg er også enig i en anden konstatering i ar-

tiklen: At løftet i uddannelse, forskning og udvik-

ling ikke bare kommer ved, at vi afsætter flere res-

sourcer, men ved at ressourcerne udnyttes bedst

muligt til at understøtte vækst og produktivitet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 15/3-17 om arbejdsudbudsformer, til beskæftigelsesministeren

Derfor vil regeringen dreje på flere håndtag. Som

jeg har nævnt.

Afrunding

I regeringsgrundlaget har vi en ambition at øge be-

skæftigelsen med 55.000-60.000 personer frem

mod 2025.

Det er et ambitiøst mål, men vi vil ikke bare give

op, selvom det måske er blevet sværere at øge ar-

bejdsudbuddet – som de to økonomer også gør

opmærksom på.