Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Peter Hummelgaard Thomsen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
338 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter
Hummelgaard Thomsen (S).
Spørgsmål nr. 338:
29. marts 2017
J.nr. 2017 - 2129
”Vil ministeren redegøre for, hvilke krav, der efter EU-retten kan stilles til, at en
bestemmelse kan anses for at have til formål at fremme unges erhvervsmæssige in-
tegration, jf. Beskæftigelsesdirektivets artikel 6, pkt. 1, litra a, og dermed være om-
fattet af beskæftigelsesdirektivets undtagelse til hovedreglen om, at der ikke må ske
forskelsbehandling?”
Svar:
Det er vigtigt at sikre fremtiden for de unge via bl.a. job og uddannelse. Det er i
den forbindelse også vigtigt, at unge og andre lønmodtagere mødes af ordentlige
vilkår på arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. sikres af flere EU-direktiver, som er im-
plementeret i dansk ret.
Beskæftigelsesdirektivet (direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle
rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv)
fastlægger rammen for forbuddet mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og
vedrører kriterierne religion, tro, alder, handicap og seksuel orientering. Det EU-
retlige forbud er i Danmark implementeret i forskelsbehandlingsloven.
Det stillede spørgsmål sigter til beskæftigelsesdirektivets artikel 6, som omhandler
berettigelse af ulige behandling på grund af alder, herunder om at fremme unges
erhvervsmæssige integration.
Det er beskæftigelsesdirektivets udgangspunkt, at forskelsbehandling på grund af
alder er forbudt. Direktivet anerkender imidlertid, at der kan være situationer, hvor
det vil være lovligt at tillægge en lønmodtagers alder betydning. Derfor indeholder
direktivet en særbestemmelse i artikel 6, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne kan be-
stemme, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling.
Kravene herfor fremgår af beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, og herunder af
præamblens betragtning 25. Der gælder, at ulige behandling på grund af alder ikke
udgør forskelsbehandling, hvis den er 1) objektivt og rimeligt begrundet i et legi-
timt formål inden for rammerne af den nationale ret, bl.a. legitime beskæftigelses-,
arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis 2) midlerne til at
opfylde det pågældende mål er hensigtsmæssige og nødvendige.