BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om, hvor meget den direkte offentlige mindreudgift reelt var i 2016 samt hvor mange par og enkeltpersoner, der har været berørt af de økonomiske konsekvenser af 225-timers reglen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Bent Bøgsted på vegne af Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

28. april 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

337 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent

Bøgsted på vegne af Beskæftigelsesudvalget.

Spørgsmål nr. 337:

J.nr. 17/04107

”I bemærkningerne til lovforslag nr. L 113 (folketingsåret 2015-16) om kontant-

hjælpsloft m.v. fremgår det på side 28, at det skønnes, at de økonomiske konse-

kvenser af 225-timers reglen for 670 par og 7.300 enkeltpersoner i 2016 i alt vil

medføre direkte offentlige mindreudgifter på 48,9 mio. kr. Ministeren bedes i for-

længelse heraf oplyse, hvor meget den direkte offentlige mindreudgift reelt var i

2016 samt hvor mange par og enkeltpersoner, der har været berørt og hvor meget.

Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvor stor en mindreudgift det offentlige

har haft som følge af kontanthjælpsloftet som helhed i 2016. ”

Svar:

Det skal indledningsvis bemærkes, at i L113 fremgår skønnet over antallet af per-

soner, som vil blive berørt at 225-timers reglen på årsbasis. Det betyder, at skønnet

om 670 par og 7.300 enkeltpersoner således ikke gælder for 2016, da 225-timers

reglen og kontanthjælpsloftet først havde virkning fra 1. oktober 2016. Det blev i

forbindelse med L113 skønnet, at den samlede direkte offentlige mindreudgift ville

være på 48,9 mio. kr. i 2016 inkl. afledte merudgifter til ATP-bidrag, boligstøtte og

daginstitutionstilskud.

Der er i følgende opgørelse af de direkte offentlige mindreudgifter udelukkende

fokuseret på den samlede reduktion i ydelsen (kontanthjælp, uddannelseshjælp og

integrationsydelse) som følge af 225-timersreglen. Dette gøres som følge af, at det i

registrene ikke er muligt at isolere effekterne af 225-timers reglen på udgifterne til

ATP-bidrag, boligstøtte og daginstitutionstilskud. Når der ses på den rene ydelses-

reduktion (dvs. ekskl. de afledte merudgifter) er den skønnede offentlige mindre-

udgift i L113 opgjort til 55,9 mio. kr. i 4. kvartal 2016. Den faktiske mindreudgift

som følge af ydelsesreduktionen ekskl. de afledte merudgifter i 4. kvartal 2016 var

64,5 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Det skal her understreges, at administrationen af kontant-

hjælpsloftet og 225-timersreglen medfører en række efterregistreringer, som kan

påvirke niveauerne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om, hvor meget den direkte offentlige mindreudgift reelt var i 2016 samt hvor mange par og enkeltpersoner, der har været berørt af de økonomiske konsekvenser af 225-timers reglen, til beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Personer berørt af 225-timersreglen og den samlede reduktion fordelt på familietype, 4.

kvartal 2016.

Berørt af 225-

Samlet reduktion som

Gennemsnitlig re-

timersregel i løbet

følge af 225-timersregel

duktion pr. måned

af 4. kvartal

(mio. kr.)

(kr.)

Enkeltpersoner

13.300

34,2

982

Gift

Samlet

1.700

15.100

30,3

64,5

6.898

1.667

Anm: Berørte personer er afrundet til hele hundrede. Grundet afrunding summer underkategorierne ikke nødvendigvis

til totalen. Gifte defineres som ægtepar, hvor begge modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydel-

se. Ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og den anden ægtefælle modtager

en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder

(folkepension, førtidspension, SU, efterløn eller lignende) – de såkaldte kombinationsægtepar – omfattes ikke af 225-

timersreglen for ægtepar. I stedet betragtes den ægtefælle, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, som ugift i

forhold til 225 timers reglen.

Kilde: KMD loftdata samt CPR-registret.

I alt oplevede knap 15.100 personer en reduktion i deres ydelse som følge af 225-

timersreglen i løbet af 4. kvartal 2016. Den gennemsnitlige reduktion pr. måned var

982 kr. for personer kategoriseret som ugift, mens gifte i gennemsnit blev reduceret

6.898 kr. pr. måned i løbet af 4. kvartal 2016.

Blandt de berørte i 4. kvartal fik 2.100 personer reduceret i deres ydelse en enkelt

måned, knap 2.100 personer i to måneder og 10.900 personer reduceret i alle tre

måneder,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Personer berørt af 225-timersreglen fordelt på familietype og antal berørte måneder, 4.

kvartal 2016.

1 måned

2 måneder

3 måneder

Samlet

Enkeltpersoner

Gift

Samlet

1.800

300

2.100

1.800

200

2.100

9.700

1.200

10.900

13.300

1.700

15.100

Anm: Berørte personer er afrundet til hele hundrede. Grundet afrunding summer underkategorierne ikke nødvendigvis

til totalen. Se anmærkning i tabel 1 for definition af gifte.

Kilde: KMD loftdata samt CPR-registret.

Foruden de skønnede økonomiske konsekvenser af 225-timersreglen, er de samlede

offentlige mindreudgifter som følge af kontanthjælpsloftet skønnet til 117,7 mio.

kr. i 2016,

jf. tabel 4.

De faktiske mindreudgifter som følge af kontanthjælpsloftet

beløb sig i 4. kvartal 2016 til 135,7 mio. kr.

Tabel 3. Mindreudgifter som følge af kontanthjælpsloft, 4. kvartal 2016.

Skøn (mio. kr.)

Faktiske mindreudgifter (mio. kr.)

Mindreudgifter som følge af kontant-

117,7

135,7

hjælpsloft

Anm: Berørte personer er afrundet til hele hundrede. Skønnet er sammensat af skønnede mindreudgifter i det fremsat-

te lovforslag på 120,4 mio. kr. fratrukket merudgifter på 2,7 mio. kr. som følge af ændringsforslag i forbindelse med an-

denbehandlingen af L 113 ang. udvidelse af undtagelse fra kontanthjælpsloftet.

Kilde: KMD loftdata.

Jeg vil gerne understrege, at skønnene, der blev foretaget i forbindelse med lov-

forslaget var netop skøn og ikke måltal. Den politiske sigtelinje er ikke et økono-

miskøn, men at loftet og 225 timers reglen virker, som det var intentionen med af-

talen mellem de politiske partier, nemlig at reglerne sikrer en rimelig forskel mel-

lem at være i arbejde og på offentlig forsørgelse.

Der er i gangsat en effektanalyse af konsekvenserne af Jobreform fase 1, som for-

ventes afsluttet i andet halvår af 2017.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen