BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 2/3-17 om udbetaling af kontanthjælp til syrienskrigere, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

16. februar 2017

Samrådstale om offentlige ydelser til Syri-

enskrigere 2. marts 2017

J.nr.

Center for Arbejdsmarkedspolitik

Indledning

Tak for det og ikke mindst også tak for introdukti-

onen fra samrådsspørgeren, Leif Lahn, om et me-

get, meget vigtigt, men også synes jeg selv meget

afgørende tema i forhold til hele diskussionen om-

kring velfærdsydelser.

Jeg er altid glad for at være i samråd, men i dag er

jeg ekstra glad, for jeg synes det er både aktuelt og

meget, meget afgørende at vi har både en politisk

drøftelse omkring det her, men ikke mindst også

hvad vi sammen forhåbentlig også sammen kan

gøre for at skærpe de sanktioner og de regler, der

gælder.

Samrådet i dag handler om de såkaldte Syriens-

eller fremmedkrigere, som de også kaldes.

Og som jeg jo mange gange har gjort indenfor de

sidste par måneder, vil jeg gerne starte med at slå

fast, at det i min bog er fuldstændig uacceptabelt,

hvis personer deltager i krigshandlinger på offent-

lige ydelser. Det kan jeg simpelt hen ikke under-

strege nok.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 2/3-17 om udbetaling af kontanthjælp til syrienskrigere, til beskæftigelsesministeren

Danske velfærdsydelser skal ikke misbruges til at

understøtte, at man kan deltage i krigshandlinger i

Syrien eller for dens sags skyld andre krigszoner.

Det skal der sættes en stopper for, og jeg skal gøre

mit til, at det sker.

Hvis der er folk, der rejser til Syrien eller andre

krigszoner og deltager i konflikter, så skal vi helt

bestemt se på, hvordan man kan fratage dem deres

offentlige ydelse.

Det handler såre simpelt om, at danske forsørgel-

sesydelser ikke skal finansiere en sådan deltagelse

i krigshandlinger, og derfor skal ydelserne også

stoppes med det samme. Længere er den sag sådan

set ikke.

Og det skal selvfølgelig have konsekvenser, hvis

vores velfærdsydelser misbruges. Mange af jer vil

sikkert mene, at straffen i beskæftigelsessystemet

ikke er hård nok i disse tilfælde.

Det er jeg faktisk fuldstændig enig i. Vi skal klart

markere, at det grove misbrug af velfærdsydelser

ikke er acceptabelt og vil få mærkbare konsekven-

ser. Og vi skal gøre, hvad vi kan for netop at stop-

pe det. Hurtigt og ikke mindst også effektivt.

Og det burde efter min mening være sket for lang

tid siden – allerede da de første sager begyndte at

vise sig tilbage i 2012 under den daværende rege-

ring.

Vi kan ikke rette op på den tidligere regerings

mangel på handling, men vi kan sikre, at der frem-

adrettet vil blive sat hårdt ind over for et sådant

misbrug af vores velfærdsydelser.

Omfanget af problemet (spørgsmål AT)

Nu vil jeg så gå videre og svare på det første

spørgsmål, AT, om problemets omfang.

Jeg skal her gøre opmærksom på, at indberetnin-

gerne fra PET

ikke

indeholder oplysninger om, at

personer har overtrådt fx straffelovens terrorbe-

stemmelser.

Indberetningerne

handler alene

om, at PET har

en formodning om, at personerne har været udrejst

i relation til konflikten i Syrien og Irak og samtidig

har modtaget kontanthjælp eller dagpenge.

En beskrivelse af problemets omfang vil omfatte

de 36 sager, der tidligere har været fremme i me-

dierne, og som primært omfatter kontanthjælps-

modtagere, men også dagpengemodtagere. Jeg

kommer senere tilbage til den seneste historie i

medierne om Syrienskrigere på førtidspension og

sygedagpenge.

PET har således givet Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering – det er også det, der i daglig

tale kaldes STAR - oplysninger om 36 personer,

hvor der har været formodning om, at de har været

udrejst, mens de har modtaget offentlige ydelser -

heraf har PET fremsendt 32 i 2014 og 4 i 2016.

Langt størstedelen af sagerne handler om udrejse

helt tilbage i 2012 og 2013.

Og der vil jeg gerne, fuldstændigt igen, sige det

klart. Det er uforståeligt for mig, at man ikke tidli-

gere har reageret, overfor disse sager og taget fat.

Og hvordan så fat?

Altså sikre sig, at der blev grebet hurtigt og effek-

tivt ind – for netop at sikre og at de personer, der

på denne både forbryder sig mod vores samfund,

også oplever en mærkbar konsekvens.

Men tilbage til besvarelsen af spørgsmålet. Ud af

de 36 personer har 32 fået udbetalt kontanthjælp. 2

personer har fået udbetalt både dagpenge og kon-

tanthjælp, og 2 personer har fået udbetalt dagpen-

ge.

I 29 tilfælde har der været tale om, at der er sket en

fejludbetaling fra enten a-kassen eller kommunen.

Det har resulteret i, at der er rejst et tilbagebeta-

lingskrav på i alt 672.000 kr.

I gennemsnit har hver person fået fejludbetalt ca.

23.000 kr. Det svarer til to måneder med kontant-

hjælp.

I de resterende 7 tilfælde blandt de 36 indrettede

sager er der ikke rejst krav om tilbagebetaling.

I 3 tilfælde viste det sig, at der ikke var blevet ud-

betalt ydelser i den periode, hvor personen var ud-

rejst.

I andre 3 tilfælde kunne myndighederne ikke påvi-

se, at de pågældende personer havde været udrejst

i de angivne perioder.

Endelig var der i et enkelt tilfælde tale om, at den

pågældende havde benyttet sin ret til ferie med

ydelsen.

Udrejseperioden har været meget svingende fra

sag til sag – nogle har været udrejst i få dage, an-

dre i månedsvis.

En enkelt har endda været udrejst i et helt år, og

det er helt, helt katastrofalt, at den pågældende

kommune ikke har opdaget det. Det må simpelt

hen ikke kunne lade sig gøre.

Ekstra opmærksomhed i jobcentre og a-kasser

Derfor er det også afgørende, at alle myndigheder

er opmærksomme på, at er der er personer, der del-

tager i krigshandlinger, mens de modtager kon-

tanthjælp eller dagpenge, ja så skal man jo gribe

ind.

Først og fremmest er det kommunernes og a-

kassernes opgave at sikre, at de regler og betingel-

ser, der gælder for udbetaling af ydelser, overhol-

des.

Når det drejer sig om netop dagpenge og kontant-

hjælp handler det om at sikre, at modtagerne står

til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder som

altovervejende hovedregel, at modtagerne skal væ-

re i Danmark.

Denne forpligtelse sikres blandt andet ved, at a-

kassen og jobcenteret indkalder til samtaler, igang-

sætter aktive tilbud, og løbende følger med i, at le-

dige aktivt registrerer og dokumenterer deres job-

søgning.

Er der i en sag indikationer på, at reglerne ikke

overholdes, skal sagen undersøges hurtigst muligt,

så der i givet fald kan træffes beslutning om at

stoppe ydelsen.

Jeg er opmærksom på, at kommuner og a-kasser

også kan have behov for oplysninger fra andre

myndigheder om personer, der formodes at have

opholdt sig i udlandet, mens de har modtaget en

offentlig ydelse.

Netop derfor er der et praksisbaseret myndigheds-

samarbejde mellem PET, Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering, kommunerne og a-

kasserne.

PET fremsender indberetningerne til Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, som har tilsynet

med kommunerne og a-kasserne.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vide-

reformidler derefter PET’s indberetninger til nær-

mere undersøgelse i kommunen eller a-kassen, der

har ansvaret for at sikre, at personen lever op til

rådighedsforpligtigelsen.

Kommunen eller a-kassen skal herefter undersøge

sagen og se, om der er hold i de fremsendte oplys-

ninger.

Ministerens handlinger

for at stramme op

(spørgsmål AU, AV og AW)

De omtalte sager fra PET viser, at det alligevel er

forekommet, at personer har været udrejst og del-

taget i krigshandlinger, samtidig med at de har

modtaget danske velfærdsydelser.

Det skal stoppes, og derfor har jeg sat flere ting i

værk, der skal stramme op på området.

Jeg vil nu redegøre for, hvad jeg har sat i værk –

og dermed svare på spørgsmål AU, AV og AW.

Jeg har

for det første

skrevet til alle landets kom-

muner og a-kasser med en klar opfordring til at

være yderst opmærksomme på problemstillingen.

Det er, som jeg tidligere har nævnt, kommunernes

og a-kassernes opgave at sikre, at man ikke uberet-

tiget kan modtage kontanthjælp eller dagpenge

mens man fx er i en krigszone.

Kommuner og a-kasserne skal derfor have alle an-

tenner ude og sikre, at folk står til rådighed for ar-

bejdsmarkedet, hvis de modtager kontanthjælp el-

ler dagpenge.

I brevet har jeg også bedt dem om at overveje en

ekstra gang, om der er personer, der bør politian-

meldes for groft uagtsomt socialt bedrageri.

For det andet

har jeg bedt Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering om at intensivere kontak-

ten til PET, så styrelsen mindst en gang om måne-

den har kontakt til PET om eventuelle nye tilfælde.

Den tættere kontakt kan være med til at sikre, at

oplysninger fra PET hurtigere når frem til de rele-

vante kommuner og a-kasser, hvilket dermed giver

et bedre grundlag for hurtigere at få undersøgt sa-

gerne og få iværksat de relevante tiltag overfor de

pågældende personer.

For det tredje

arbejder jeg for, at ydelsesstop

fremadrettet kommer til at følge automatisk og på

flere ydelser end er i dag. På mit ressortområde be-

tyder det alle ydelser.

Jeg kan oplyse, at Justitsministeriet i denne folke-

tingssamling vil fremsætte et lovforslag, der blandt

andet skal sætte en klar stopper offentlige ydelser

til fremmedkrigere.

Helt grundlæggende betyder lovforslaget, at udbe-

taling af offentlige ydelser helt automatisk bliver

stoppet, hvis man får inddraget sit pas i udlandet –

også ydelser, som man i dag lovligt kan tage med

til udlandet.



Det betyder kort og godt, at når en myndighed

får meddelelse om, at passet er inddraget, så skal

den med det samme stoppe for udbetaling af

ydelsen uden nærmere undersøgelse.

Og hvis en person fx dømmes for at være udrejst

til konfliktzoner efter paragraffer rettet mod



fremmedkrigere – ja, så skal man selvfølgelig

tilbagebetale de offentlige ydelser i den periode,

hvor man har været udrejst. Det skal også gælde

for ydelser, man i dag lovligt kan tage med til

udlandet.

For det fjerde

er jeg i gang med at undersøge mu-

lighederne for at skærpe sanktionerne i disse til-

fælde.

For som jeg sagde indledningsvist, så skal det have

mærkbare konsekvenser for de, der på den måde

forbryder sig mod vores fælles velfærdssamfund.

I dag er det allerede sådan, at hvis en person ube-

rettiget modtager eller har modtaget ydelser under

ophold i udlandet, så

skal

ydelsen stoppes og beta-

les tilbage.

Hvis personen modtager kontanthjælp, skal der

derudover gives en

sanktion

i form af nedsættelse

af kontanthjælpen fremadrettet. Og hvis personen

modtager dagpenge, skal der ud over krav om til-

bagebetaling, gives sanktion i forhold til karantæ-

netimer.

Jeg mener, at der er behov for en særlig hård sank-

tion i de tilfælde, hvor personer deltager i krigs-

handlinger i Syrien eller andre konfliktzoner. Og

det er derfor, at jeg er i gang med at se på, hvordan

vi kan skærpe de her sanktioner.

Samtidig er jeg også ved at se på, om vi kan gøre

mere for at sikre, at der i flere sager foretages en

politianmeldelse for socialt bedrageri.

Min klare prioritet i denne sag er hurtigt og effek-

tivt at få sat en stopper for, at personer deltager i

krigshandlinger på danske velfærdsydelser. Og at

sikre, at der er en hård og mærkbar konsekvens,

hvis man gør det.

Hovedparten af de såkaldte PET-sager handler om

ulovlig udrejse i 2012 og 2013, og jeg mener der-

for, at det har mest værdi at rette fokus på, hvad vi

fremadrettet yderligere kan tage af initiativer for at

sikre, at sådan noget her ikke gentager sig.

Andre sager – førtidspension og sygedag-

penge (BF og BG)

Jeg vil nu svare på spørgsmål BF og BG om udrej-

ste fremmedkrigere på førtidspension og sygedag-

penge.

Først og fremmest vil jeg gerne gentage, at det ef-

ter min og dermed også regeringens opfattelse er

fuldstændig uacceptabelt og ubegribeligt, at der er

eksempler på, at personer på førtidspension og sy-

gedagpenge er draget i krig i Syrien.

Opholder man sig i en krigszone, hvor man direkte

eller indirekte tager del i krigshandlinger, så er det

ikke noget, der på nogen måde flugter med, at man

kan være eller få førtidspension.

Det har man jo netop fået tilkendt, fordi kommu-

nen har vurderet, at ens arbejdsevne er på et nul-

punkt, og at man slet ikke er i stand til at have et

arbejde.

Jeg har på nuværende tidspunkt ikke yderligere

oplysninger om omfanget. Og det kan også være,

at hensynene til PET’s arbejde – der gerne skulle

være nogenlunde hemmeligt – gør, at vi i offent-

ligheden ikke nødvendigvis kan få det fulde bille-

de.

Jeg har som bekendt også tilkendegivet, at jeg har

igangsat en kortlægning for de seneste 5 år, og jeg

kommer nu til også at tage en drøftelse med

justitsministeren, så vi sammen kan se på, hvordan

vi hurtigst muligt kan få undersøgt sagen. Og der-

med de sager, som er kendt.

Samtidig vil jeg bruge mit møde med justitsmini-

steren til at drøfte, om vi kan gøre mere i forhold

til de fremmedkrigere, der modtager offentlige

ydelser.

Mit ærinde som beskæftigelsesminister er at sikre,

at velfærdsydelser ikke misbruges af fremmedkri-

gere, og at der hurtigt og håndfast tages hånd om

de sager, hvor der er oplysninger om, at det er til-

fældet.

Der spørges også til, hvad jeg vil gøre for at sætte

en stopper for udbetaling af førtidspension og sy-

gedagpenge til Syrienskrigere.

Til det kan jeg sige, at jeg er i fuld gang. Det er

netop det, vi sigter på med Justitsministeriets nye

lovforslag, som ikke alene omfatter førtidspension

og sygedagpenge, men alle ydelser på Beskæfti-

gelsesministeriets ressortområde.

For vi vil ikke acceptere, at vores velfærdsydelser

bruges til at finansiere deltagelse i krigshandlinger

i Syrien eller andre konfliktzoner.

Afslutning

Jeg har en klar forventning om, at alle – både cen-

tralt og lokalt – vil bakke op om og er enige i, at vi

fremover skal være ekstra opmærksomme på at få

stoppet udbetalinger af danske velfærdsydelser til

Syrienskrigere.

Én sag er én for mange, og regeringen vil gøre sit

til, at det stopper – bl.a. med ny og skrappere lov-

givning.

Med det afslutter det min besvarelse af spørgsmå-

let.