Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Bjarne Laustsen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
30. marts 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
330 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne
Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 330:
J.nr. 17/03532 / 2017-1889
”Hvilke
arbejdsgiverbaserede statistikker har jobcentrene til rådighed med henblik
på at uddanne arbejdskraften, således at den passer til erhvervslivets behov?”
Svar:
Langt de fleste jobsøgere og virksomheder finder hinanden uden hjælp fra jobcen-
tre eller andre offentlige myndigheder. Motivation og det rette match af kompeten-
cer afprøves mest effektivt, når jobsøgere og virksomheder selv finder hinanden.
Jobcentrene skal sætte ind, der hvor jobsøgere og virksomheder ikke selv finder
hinanden. Fx ved at understøtte, at de ledige har de nødvendige kompetencer. Vi-
den om erhvervslivets behov for arbejdskraft er med til at sikre, at ledige kommer i
job, og at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Jobcentrene har en
række værktøjer til deres rådighed, som netop understøtter dét.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) offentliggør hvert halve år
den såkaldte Arbejdsmarkedsbalance, der viser jobmulighederne for cirka 900 stil-
lingsbetegnelser i hvert af de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR).
Den er bl.a. baseret på en række kvantitative data, som belyser udbuds- om efter-
spørgselsforhold, herunder en halvårlig virksomhedssurvey med svar fra ca. 15.000
virksomheder. Arbejdsmarkedsbalancen er det primære statistiske redskab, som
jobcentre og a-kasser har til rådighed, når de rådgiver og vejleder ledige om virk-
somhedernes behov for arbejdskraft.
Arbejdsmarkedsbalancen er således et redskab i den aktive beskæftigelsesindsats,
der sikrer sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser et grundlag for at kunne målrette
indsatsen over for de ledige. Den gør det muligt at målrette vejledning om jobsøg-
ning og de aktive tilbud, som jobcentrene giver til ledige, herunder uddannelse, til
erhvervslivets behov.
Arbejdsmarkedsbalancen danner herudover grundlag for en række regionale og
landsdækkende positivlister, der medvirker til at målrette den jobrettede uddannel-
ses- og opkvalificeringsindsats mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder
og/eller mangel på arbejdskraft.