Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1738860_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bjarne Laustsen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
30. marts 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
329 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne
Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 329:
J.nr. 17/03532 /2017-1889
”I
forbindelse med 6-byernes foretræde for udvalget den 1. marts 2017, jf. BEU
alm. del - bilag 135, oplyste deputationen, at de 6 byer havde haft særdeles gode
resultater med at få ledige i arbejde. I ministerens svar på FIU alm. del spørgsmål
117 (2015-16)
hedder det, at ”Beskæftigelsesministeriet ikke opgør, hvor mange
job der formidles af jobcentrene”. Hvad er årsagen til, at man ikke måler effekten
af jobcentrenes indsats for at få folk i arbejde?
Svar:
Jeg er som beskæftigelsesminister optaget af at styrke fokus på resultaterne af be-
skæftigelsesindsatsen i de enkelte kommuner. Derfor har jeg bedt ministeriet om se
på, hvordan vi kan sammenligne eller benchmarke kommunernes succes med at få
nedbragt antallet af mennesker på offentlig forsørgelse. Den kommende benchmar-
king af kommunerne vil vise, hvor godt kommunerne gør det på beskæftigelsesom-
rådet, når der tages højde for deres rammevilkår. Det skal sikre gennemsigtighed
og viden om, hvem der samlet set gør det godt og mindre godt, og hvem der kan
have noget at lære af andre kommuner.
Jeg vil også– i forbindelse med det igangværende projekt om gennemskrivning af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
se på, hvordan vi sikrer øget transparens i
forhold til, hvor gode de enkelte jobcentre er til at få folk i arbejde.
I forhold til jobcentrenes formidling af konkrete job stilles der i lovgivningen ikke
krav til jobcentrene om at registrere deres jobformidling. Området er ikke reguleret
med proceskrav, og kommunerne har frihed til selv at fastlægge udmøntningen og
håndteringen af opgaven lokalt. Der er i øvrigt heller ikke et krav om, at alle ar-
bejdsgivere skal slå deres stillinger op, dog skal offentlige arbejdsgivere slå deres
stillinger op på Jobnet.
Det er derfor ikke muligt at foretage en effektevaluering af jobcentrenes formidling
af konkrete job. Det vigtige er - set med mine øjne - imidlertid heller ikke, om det
er jobcentrene, der formidler det konkrete job, eller om de ledige og virksomheder-
ne selv finder hinanden fx gennem Jobnet.dk eller en anden hjemmeside, eller om
den ledige af jobcentret blev gjort opmærksom på jobbet på fx Jobnet.dk eller selv
så det. Det vigtige er, at flest muligt kommer i job.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om at de 6 byer havde haft særdeles gode resultater med at få ledige i arbejde, til beskæftigelsesministeren
1738860_0002.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemfører halvårligt en virksom-
hedssurvey vedr. den aktuelle rekrutteringssituation. Resultaterne herfra indikerer,
at virksomhederne i stigende grad tager kontakt til det lokale jobcenter, når de op-
lever vanskeligheder med at rekruttere arbejdskraft. Det understøttes af, at 26 pct.
af de virksomheder, der i efteråret 2016 oplevede rekrutteringsudfordringer, kon-
taktede det lokale jobcenter. I efteråret 2014 var det kun 16 procent af virksomhe-
derne med rekrutteringsudfordringer, der kontaktede jobcentret.
1
Det ser jeg som
en positiv udvikling.
Der henvises i øvrigt til svaret på FIU alm. del spørgsmål 117 (2015-16).
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
STAR’s halvårlige rekrutteringsundersøgelse ’Rekruttering’, efteråret 2016 og 2014, Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
1
2