Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1734520_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
20. marts 2017
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 321 (Alm. del) af
27. februar 2017
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for regler for at afskedige offentligt ansatte i forbindelse
med længere tids sygdom?
Svar
Nedenfor gennemgås reglerne om afskedigelse af henholdsvis overenskomstansat-
te og tjenestemænd på grund af sygdom.
Hvad angår overenskomstansatte, fremgår det af Moderniseringsstyrelsens Perso-
naleadministrative Vejledning kapitel 31, at den ansattes sygefravær efter en kon-
kret vurdering kan begrunde en afskedigelse.
Ved længerevarende sygdomsforløb kan det være et krav, at arbejdsgiveren holder
flere sygefraværssamtaler/statussamtaler med den sygemeldte eller på anden vis
har kontakt til den sygemeldte, samtidig med at der løbende indhentes lægeerklæ-
ringer/mulighedserklæringer for at følge udviklingen i sygdommen, herunder
prognosen for tilbagevenden.
I det omfang sygefraværet er belastende for institutionens drift, kan det endvidere
være relevant at nævne det for den ansatte, herunder at det derfor kan få ansættel-
sesretlige konsekvenser, hvis sygefraværet ikke nedbringes.
Om der kan ske afskedigelse, vil bero på en række konkrete forhold, herunder
bl.a.:
Hvor belastende sygefraværet er for institutionen.
Længden/omfanget af sygefraværet sammenholdt med den pågældendes anci-
ennitet.
Sygdomsmønsteret (usædvanligt mange sygdomsperioder eller fravær fredag
og mandag).
Prognosen for sygemeldingens forventede varighed/mulighed for hel eller
delvis genoptagelse (lægeerklæring).
Om der er tale om arbejdsbetinget sygdom, herunder om fraværet kan henfø-
res til forholdene på arbejdspladsen.
Risiko for tilbagefald.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om reglerne for at afskedige offentligt ansatte i forbindelse med længere tids sygdom, til ministeren for offentlig innovation
Side 2 af 3
Endelig kan det i særlige situationer være relevant at overveje mulighederne for at
omplacere den sygemeldte ansatte til en ledig stilling.
I vurderingen af, hvor lang en periode arbejdsgiverne skal acceptere, må bl.a. ind-
drages:
Den ansattes placering i institutionen og karakteren af opgaverne i stillingen.
Sygefraværets betydning for opgaveløsningen.
Prognosen for den ansattes tilbagevenden.
Om sygefraværet er arbejdsbetinget.
Konstateres det, at den ansatte med overvejende sandsynlighed ikke vil blive i
stand til at komme tilbage til stillingen, vil arbejdsgiveren i almindelighed sagligt
kunne indlede en sag med henblik på afskedigelse på grund af sygdom – selv efter
en kortere sygefraværsperiode.
I partshøringen om påtænkt afskedigelse skal indgå oplysninger om omfanget af
sygefraværet og andre faktiske forhold, der er relevante for den påtænkte afskedi-
gelse, f.eks. prognosen for den ansattes tilbagevenden til arbejdet.
Hvad angår tjenestemænd, kan der ligeledes henvises til Moderniseringsstyrelsens
Personaleadministrative Vejledning kapitel 31.
Når en tjenestemands helbredsforhold medfører sygefravær af længere varighed,
hyppigt sigefravær over en længere periode eller i øvrigt skaber tvivl om, hvorvidt
tjenestemanden fremtidig kan varetage sin stilling, og det ikke skønnes, at ændrede
arbejdsvilkår vil bedre situationen, skal tjenestemandens tjenstdygtighed vurderes,
med henblik på om der er grundlag for afskedigelse på grund af svagelighed. Af-
sked af en tjenestemand på grund af sygdom forudsætter, at Moderniseringsstyrel-
sen – efter indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet – har afgivet en pensionsretlig
udtalelse om, at der er grundlag for at yde svagelighedspension til den pågældende.
Tjenestemænd i staten følger de samme regler om sygdom, som gælder for de
øvrige ansatte i staten. Arbejdsgiveren har derfor pligt til at sikre fornøden doku-
mentation for sygefraværet til brug for en eventuel afskedigelsessag.
I forbindelse med afskedigelse af en tjenestemand på grund af sygdom skal der
partshøres over opgørelsen af den pågældendes sygefravær. Der skal endvidere
partshøres over konklusionerne i de lægeerklæringer, der indgår i afskedsgrundla-
get.
Hvis det besluttes at afskedige tjenestemanden på grund af sygdom, skal der i be-
grundelsen henvises til tjenestemandslovens § 28, stk. 1, 1. pkt. Det skal oplyses, i
hvilke perioder eller fra hvilken dato den ansatte har været sygemeldt, og der skal
bl.a. redegøres for bedømmelsen af, hvor belastende den ansattes fravær er for
udførelsen af arbejdsopgaverne på arbejdspladsen. Der skal endvidere henvises til
Helbredsnævnets vurdering af den pågældendes tjenstdygtighed i stillingen.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om reglerne for at afskedige offentligt ansatte i forbindelse med længere tids sygdom, til ministeren for offentlig innovation
Side 3 af 3
Afslutningsvist kan det nævnes, at en offentligt ansats langvarige sygdom kan være
omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation