BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren er enig i STARs svar til Dagbladet Arbejderen om modregningen af overenskomstaftalte seniordage i efterlønspræmien, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

29. marts 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. februar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

318 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-

rensen (EL).

Spørgsmål nr. 318:

J.nr. 17/03108

”Er ministeren enig i STARs svar til Dagbladet Arbejderen om modregningen

af overenskomstaftalte seniordage i efterlønspræmien, og vil ministeren redegøre

for, hvordan modregningen i givet fald foregår og hvad det kan koste den

enkelte? Der henvises til artikel i Dagbladet Arbejderen af 22. februar 2017, jf.

http://arbejderen.dk/fagligt/seniordage-koster-efterl%C3%B8nspr%C3%A6mie”

Svar:

Jeg har bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om at redegøre

for svaret, som er givet til Dagbladet Arbejderen. STAR har givet følgende redegø-

relse:

”Ved besvarelsen af forespørgslen fra Dagbladet Arbejderen har STAR ikke for-

holdt sig konkret til den indgåede overenskomst, som artiklen i Dagbladet Arbejde-

ren omhandler. STAR har alene udtalt sig generelt om reglerne for optjening af

skattefri præmie i forbindelse med løntimer, således som de også er beskrevet i

SKAT’s indberetningsvejledning til arbejdsgivere om eIndkomstregisteret.

Ordningen om skattefri præmie blev indført som led i den fleksible efterlønsord-

ning i 1999 med det formål at give en økonomisk tilskyndelse til at udskyde over-

gangen til efterløn eller helt at undlade at gå på efterløn og fortsætte med at arbej-

de. Siden indførelsen har størrelsen af den optjente præmie været relateret til antal-

let af timer, personen har arbejdet. Ligeledes har det siden 1999 været det arbejde,

som personen har kunnet bruge til at opfylde beskæftigelseskravet for ret til dag-

penge, som bruges til beregning af størrelsen af den skattefri præmie.

I forbindelse med overgangen i 2011 til at bruge indberettede løntimer til eInd-

komstregisteret som grundlag for opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til dag-

penge gik man også over til, at optjeningen af skattefri præmie som overvejende

udgangspunkt sker på grundlag af løntimer, der er indberettet til eIndkomstregiste-

ret.

For at noget kan tælle med til skattefri præmie gælder det for lønmodtagerarbejde,

at der er tale om løntimer eller, at der er tale om såkaldt ”ukontrollabelt arbejde”.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren er enig i STARs svar til Dagbladet Arbejderen om modregningen af overenskomstaftalte seniordage i efterlønspræmien, til beskæftigelsesministeren

Efter reglerne er løntimer defineret som de timer, for hvilke en arbejdsgiver har

udbetalt løn, eller som dækkes af en udbetalt løn, jf. § 3 i lov om et indkomstregi-

ster. Der skal være tale om løn for et personligt arbejde i et tjenesteforhold, hvor

lønnen er arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst for den ansatte.

Ved ”ukontrollabel arbejdstid” forstås en persons arbejdstid, hvis der ikke skal fo-

religge løntimer – dvs. hvor der ikke kan sættes tid på det pågældende arbejde – el-

ler vedlerlaget ydes som B-indkomst.

Ud over løntimer kan der blandt andet også medregnes:



Timer med afholdt ferie med feriegodtgørelse.



Afholdt ferie med feriegodtgørelse samt supplerende feriedage i henhold til § 8

i ferieloven, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.



Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpen-

ge eller feriedagpenge.



Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er ud-

betalt dagpenge eller feriedagpenge. Det bemærkes, at der med overenskomst-

mæssige fridage i den forbindelse menes faste fridage som juleaftensdag, nyt-

årsaftensdag, 1. maj og 5. juni.

I forhold til seniorordninger mv. efter overenskomsterne er det afgørende, om man

kan sige, at den frihed, der afholdes, omfattes af begrebet løntimer. Hvis der f.eks.

er afsat en procentdel af lønnen, som ellers ikke udbetales som løn, men indgår på

en konto til at finansiere frihed fra arbejdet efter lønmodtagerens valg, er det

STAR’s opfattelse, at frihed fra arbejdet betalt med disse midler må anses for at

være omfattet af løntimebegrebet og kan dermed tælles med ved optjeningen af

skattefri præmie.

Det er af samme grund STAR’s opfattelse, at i de tilfælde, hvor lønmodtageren

konverterer sin normale pensionsindbetaling til lønkompensation til frihed i form af

f.eks. seniorfridage, kan disse ikke anses for at være dækket af løntimer, idet per-

sonen selv finansierer arbejdstidsnedsættelsen med pensionsbetalingerne.

Denne fortolkning har siden 2012 fremgået af SKATs indberetningsvejledning til

arbejdsgiverne om eIndkomstregisteret, hvor der under punktet løntimer står føl-

gende:

”Ved seniorordninger skal du indberette de reelt aflønnede timer. Dvs. det

aftalte nedsatte antal timer. Dette gælder, når der er indgået aftale om seni-

orordning, hvor der udbetales et løntillæg som kompensation for den nedsat-

te arbejdstid, og hvor løntillægget er finansieret ved, at indbetaling til pensi-

onsordningen (som er et led i vilkårene for ansættelsesforholdet) helt eller

delvist undlades.”

Det kan i øvrigt oplyses, at der optjenes en præmieportion hver gang, man har fået

indberettet 481 løntimer til eIndkomstregistret. En præmieportion er et beløb på

13.244 kr. (2017). Man optjener ikke delvis præmie ved færre timer end 481. Der

kan maksimalt optjenes 12 præmieportioner.”

Jeg kan henholde mig til STAR’s udtalelse.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen