BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om de foreløbige erfaringer med sager omkring administrative bødeforlæg for mangelfuld anmeldelse i RUT-registret der overgives til politiet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2016-17

BEU Alm.del Bilag 109

Offentligt

NOTAT

Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede

forhold (social dumping) 2012

–

3. kvartal 2016

December 2016

Baggrund

Siden 2012 har der været afsat midler til at styrke indsatsen over for social dum-

ping. Der blev afsat en ramme på i alt 55 mio. kr. årligt i 2012-2013 til Arbejdstil-

synet, SKAT og politiet. Med

finanslovsaftalen for 2013

fik Arbejdstilsynet tilført

yderligere 10 mio. kr. i 2013 til indsatsen. Med

finanslovsaftalen for 2014

blev den

styrkede myndighedsindsats mod social dumping videreført i perioden 2014-2017.

Arbejdstilsynet, SKAT og politiet er sammen blevet bevilliget 65 mio. kr. i 2014

og 53 mio. kr. årligt i 2015

–

2017. Med

finanslovsaftalen for 2015

blev det aftalt

at øge bevillingen til den fælles myndighedsindsats mod social dumping med 27,5

mio. kr. i 2015, 23 mio. kr. i 2016 samt 13 mio. kr. årligt i 2017-18.

Med

finanslovsaftalen for 2016

blev indsatsen styrket med yderligere 25,6 mio. kr.

i 2017. Med finansloven for 2017 blev bevillingsniveau for den fælles myndigheds-

indsats i regi af Arbejdstilsynet og SKAT fastlagt til i alt 79 mio. i 2017 og i alt 70

mio. kr. i 2018.

Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndigheds indsats fra 2015-2018 i mio. kr.

2015

2016

2017*

2018*

I alt

80,5

76,0

79,0

70,0

J.nr. 20165100451

SBT/DOH

Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet, da de finansieres inden for rammerne af

Politiaftalen 2016-2019.

Endvidere blev der med FL14, FL15 og FL16 sat en række initiativer i værk, der

gav yderligere bevillinger til myndighederne.

Sammenfatning

Siden indsatsen mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med udenlandske

virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører fæl-

les kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.

I 2016 har der fortsat været fokus på at effektivisere kontrollerne, således at res-

sourcerne bruges der, hvor effekten af myndighedernes indsats er størst. Endvidere

har myndighederne også arbejdet med at indhente ny viden og udvikle værktøjer,

så indsatsen forbliver aktuel. Endelig har myndighederne fokus på nye tendenser

blandt udenlandske virksomheder, der udføre

arbejde i Danmark.

For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og

virksomhedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest

risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om de foreløbige erfaringer med sager omkring administrative bødeforlæg for mangelfuld anmeldelse i RUT-registret der overgives til politiet, til beskæftigelsesministeren

Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, politiet og SKAT stadig bliver bedre til at

understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol. Myndig-

hederne er bl.a. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får mis-

tanke om en overtrædelse på en anden myndigheds område. Ligeledes er myndig-

hederne blevet bedre til at gå ud på virksomheder sammen og til at sikre, at myn-

dighederne kommer hjem med de oplysninger, der er nødvendige for den videre

sagsbehandling.

Denne afrapportering indeholder følgende elementer:

1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politi

2. Presseinitiativer

3. Arbejdstilsynets indsats

4. SKATs indsats

5. Politiets indsats

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

7. Opsamling

8. Bilag 1 Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater

9. Bilag 2 Kvartalsvise opgørelser

1. Styrket myndighedssamarbejde

For at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der indgået samarbejdsaftale

mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet i starten af 2012. Aftalen fastlægger

rammerne for samarbejdet på centralt og lokalt niveau og skal sikre, at myndighe-

derne har den nødvendige kontakt, således at de kan reagere koordineret, hurtigt og

konsekvent over for udenlandske virksomheder, der overtræder reglerne. Aftalen er

blevet fornyet og revideret flere gange siden, senest i januar 2016.

Myndighedsindsatsen er fortsat primært målrettet mod virksomhederne i bygge- og

anlægsbranchen, landbrug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen

samt rengøring, hvor der erfaringsmæssigt bl.a. anvendes illegal arbejdskraft.

I 1.-3. kvartal 2016 har Arbejdstilsynet, SKAT og politiet gennemført seks lands-

dækkende aktioner og 26 regionale aktioner. Der er således ved udgangen af 3.

kvartal 2016 gennemført henholdsvis 36 landsdækkende aktioner og 121 regionale

aktioner i alt siden 1. marts 2012.

Arbejdstilsynet og SKAT gennemfører imellem aktionerne hver især aktiviteter

over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke om, at

forholdene ikke er i orden. Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol med

udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem anmel-

delser til Arbejdstilsynets hotline om udenlandske virksomheder eller via Arbejds-

tilsynets hjemmeside, samt ved opsøgende kørsel. SKAT har ligeledes løbende

gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og arbejdstagere på baggrund

af anmeldelser eller udsøgninger mv.

Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, som

skal sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også, såfremt

der på et kontrolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for de an-

dre myndigheders lovområde, hvor dette indberettes til den pågældende myndig-

hed. Fx indberetter Arbejdstilsynet til SKAT hver gang, en virksomhed ikke er

anmeldt i RUT.

For at sikre en effektiv planlægning af aktioner og det daglige samarbejde er der

etableret tre planlægningsgrupper, hvor repræsentanter for Arbejdstilsynet, SKAT

og politiet afholder faste møder. Formålet er at sikre en effektiv udsøgning af virk-

somheder til kontrol i relevante brancher, en styrkelse af planlægning af aktioner-

nes gennemførelse og løbende opsamling og vurderinger af, hvordan udsøgning og

aktioner optimeres lokalt.

Endvidere holder myndighederne temamøder, hvor der er mulighed for at drøfte

mere overordnede temaer i myndighedssamarbejdet og udveksle erfaringer. Ende-

lig holder Arbejdstilsynet, SKAT og Rigspolitiet dialogmøder med arbejdsmarke-

dets parter om indsatsen

for ordnede forhold for udenlandske virksomheder, der udfø-

rer arbejde i Danmark (den styrkede indsats

over for social dumping). Der er senest

afholdt dialogmøde i Arbejdstilsynet d. 16. september 2016, som bl.a. havde til

formål at orientere om myndighedernes kontrol og fremdriften heri samt om im-

plementeringen af håndhævelsesdirektivet.

2. Presseinitiativer

En del af den samlede myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold består i at

skabe synlighed om temaet, indsatserne og de opnåede resultater.

Arbejdstilsynet eller SKAT udsender pressemeddelelser efter landsdækkende akti-

oner, hvis disse har medført erfaringer, der kan forventes at være interessante for

pressen. Herudover udtaler de tre myndigheder sig til pressen i forbindelse med

konkrete henvendelser. Arbejdstilsynet offentliggør sine resultater på

www.at.dk.

3. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder

overholder den danske arbejdsmiljølovgivning. Det er endvidere Arbejdstilsynets

opgave at kontrollere, at udenlandske virksomheder har foretaget anmeldelse til

RUT, og at anmeldelsen er fyldestgørende og korrekt i forhold til reglerne.

Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende

aktiviteter:



Der er oprettet task forces i hvert af Arbejdstilsynets tre tilsynscentre. Tilsyns-

center Øst er landskoordinerende center.



Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssamarbejdet, herunder afholdelsen af de

fælles landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.

I forbindelse med sin daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske

virksomheder, der er anmeldt til RUT. Derudover fører Arbejdstilsynet også til-

syn med udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt til RUT, fx via opsø-

gende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der bygges privat.



På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksom-

heder har Arbejdstilsynet fastholdt sit udvidede branchefokus til også at fokuse-

re på bl.a. restaurations- og autobranchen.

Der blev i forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 afsat midler til at kontrol-

lere virksomheder med fx udenlandsk ejer, som er oprettet i CVR som danske

virksomheder og dermed ikke skal i RUT, og hvor der er en formodning om, at

arbejdsmiljøet er dårligt. Arbejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at ud-

søge relevante virksomheder i CVR og føre kontrol med dem. Midlerne blev af-

sat i 2014-2017.

Borgere, hvervgivere eller virksomheder, som har mistanke om, at en uden-

landsk virksomhed udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT, kan

kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline om udenlandske virksomheder.



Resultater

De landsdækkende fællesaktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit

af arbejdssteder fordelt over hele landet i udvalgte brancher.

Nedenfor (tabel 3.1) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med

de landsdækkende fællesaktioner i 2012, 2013, 2014, 2015 og 1.-3. kvartal 2016.

Der er gennemført seks landsdækkende aktioner i 2012, otte i 2013,otte i 2014, otte

i 2015 og seks i 1.-3. kvartal 2016. I 2016 er der i forhold til 2015 sket en justering

af strategien for de enkelte aktioner. Der har været ændret i udvælgelsen af aktions-

steder, og der er undertiden gennemført aktioner med anvendelse af færre aktions-

hold. Der har i planlægningen af udvalgte aktioner bl.a. været fokus på at besøge

større arbejdssteder og virksomheder, hvor det er erfaringen, at der er flere tilfælde

af manglende regelefterlevelse end på helt små byggepladser. Dette har medvirket

til et lavere antal besøg, da besøg på store arbejdssteder og virksomheder kræver

flere ressourcer. Det bemærkes, at aktionerne er gennemført med samme kontrol-

tryk som hidtil og under anvendelse af de personaleressourcer, som de særlige for-

hold i politiet har tilsagt.

Tabel 3.1 Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. marts 2012 - 30. september 2016

Fælles kontrolaktion

2012

2013

2014

2015

1.-3. kv.

2016

Besøg på landsplan

Antal besøgte arbejdssteder

Antal besøgte virksomheder

590

845

416

107

539

306

687

1006

539

574

431

766

942

458

197

647

295

611

773

267

182

512

264

349

423

135

303

120

Besøg fordelt på branche

Bygge/anlæg

Service, restauration og

rengøring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Virksomhedernes nationalitet

Danske

Udenlandske

Mulige straffesager ift. RUT

Fælles kontrolaktion

2012

2013

2014

2015

1.-3. kv.

2016

181

Antal arbejdsmiljøreaktioner

Danske virksomheder

Udenlandske virksomheder

192

362

209

485

168

398

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Mindst 1/3 af reaktionerne er givet til danske virksomheder, der har indlejet udenlandsk arbejdskraft (de såkaldte

”arme-ben-virksomheder”).

Som det fremgår af tabel 3.1, har Arbejdstilsynet på de 36 gennemførte fælles lands-

dækkende aktioner, der er gennemført siden 1. marts 2012, besøgt i alt 3.989 virksom-

heder, som i alt har fået 2.211 arbejdsmiljøreaktioner. Forholdsmæssigt svarer det til,

at godt hver anden virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet på fællesaktio-

nerne.

På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennemsnit

fået færre reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske virk-

somheder i de besøgte brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet arbejdskraft,

fx i form af udenlandske enkeltmandsvirksomheder, hvor bl.a. instruktionen til den

enkelte medarbejder i nogle tilfælde er utilstrækkelig. Eventuelle arbejdsmiljøreaktio-

ner går derfor til den danske virksomhed, mens besøget

–

og en eventuel RUT-

tiltaleindstilling

–

registreres på den udenlandske virksomhed.

Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder

I perioden 1. januar 2012 - 30. september 2016 har Arbejdstilsynet besøgt i alt 28.803

arbejdssteder for at kontrollere udenlandske virksomheder. I alt har Arbejdstilsynet

ført tilsyn med 10.904 udenlandske virksomheder i perioden. Besøgene er gennemført

som led i Arbejdstilsynets daglige drift, herunder opsøgende kørsel, samt de afholdte

fællesaktioner, jf. ovenfor.

Arbejdstilsynets samlede antal reaktioner til udenlandske virksomheder

Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske virk-

somheder.

3.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder

Antal reaktioner

Forbud Strakspåbud

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

256

2.469

437

Påbud

1.352

Vejledninger

+ andet

I alt

2.777

1.829

278

600

216

144

109

200

4.199

1.427

169

649

276

151

133

223

6.073

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I alt er der over perioden 1. januar 2012 - 30. september 2016 givet 6.073 reaktioner til

udenlandske virksomheder. Det svarer forholdsmæssigt til, at knap hver anden virk-

somhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet. Dette er lavt i forhold til alle tilsyn,

Arbejdstilsynet gennemfører, men tallene er ikke sammenlignelige. Fx er mange tilsyn

med udenlandske virksomheder på ganske små byggepladser, hvor der kun udføres

ganske få arbejdsopgaver, mens mange risikobaserede tilsyn er på større virksomhe-

der, hvor der foregår mange forskellige arbejdsopgaver. Og dermed er der stor forskel

på, hvad Arbejdstilsynet kan reagere på. Tabel 3.3 viser, at knap 3/4 af reaktionerne

drejer sig om alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen (forbud og straks-

påbud).

Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op til

arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUT-

anmeldepligten. I gennemsnit får 56 procent af de udenlandske virksomheder (ar-

bejdssteder), der ikke er i RUT, en alvorlig arbejdsmiljøreaktion (fx strakspåbud eller

forbud mod at fortsætte arbejde fordi, der er alvorlig fare for fx nedstyrtning). Til

sammenligning er det kun knap 2 procent af de udenlandske virksomheder (arbejds-

steder), der er i RUT, der får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion. En ikke uvæsentlig del

af de registrerede virksomheder fungerer dog som indlejet arbejdskraft og vil derfor

sjældent få påbud, da det vil gå til den virksomhed, der fungerer som deres arbejdsgi-

ver (se tabel 3.3).

I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter brancher.

3.3 Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder.

2012 2013 2014 2015

1.-3. kv.

2016

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

669

260

987

947

440

1.451

1.058

296

1.415

856

246

1.147

669

185

904

I alt

278

4.199

1.427

5.904

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder findes i bilag 2, tabel

3.3.1

De besøgte virksomheders oprindelseslande i procentfordeling

Tabel 3.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt

efter virksomhedernes nationalitet. Besøgene er foretaget fra 1. januar 2012 til 30.

september 2016. Her ses det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat

hører til polske og tyske virksomheder.

3.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet

2012

2013

2014

2015

1.-3. kv.

2016

Polen

Tyskland

Litauen

Italien

Slovakiet

Tjekkiet

Sverige

Holland

41,9 %

19,7 %

7,4 %

1,8 %

5,7 %

1,9 %

2,7 %

1,6 %

38,7 %

22,3 %

7,7 %

2,7 %

3,2 %

1,1 %

3,9 %

1,4 %

39,5 %

22,0 %

5,0 %

2,7 %

2,0 %

1,9 %

2,5 %

2,1 %

42,6 %

18,8 %

5,8 %

2,8 %

1,4 %

2,0 %

2,3 %

36,0 %

17,1 %

6,0 %

4,2 %

3,1 %

2,3 %

3,1 %

2,3 %

Storbritannien

Rumænien

Letland

Øvrige (fx sydeuropæiske lande)

I alt

2,0 %

0,9 %

2,3 %

12,1 %

2,0 %

1,3 %

14,4 %

2,8 %

0,4 %

1,1 %

18,0 %

1,5 %

1,2 %

0,8 %

18,0 %

3,6 %

1,1 %

1,8 %

19,4 %

100,0 %

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

RUT

–

Registret for Udenlandske Tjenesteydere

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse til RUT, udar-

bejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden, eller Ar-

bejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres SKAT om

forholdet.

I perioden 1. januar 2012

–

30. september 2016 har Arbejdstilsynet sendt 1.204 tiltale-

indstillinger for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT til politiet med an-

modning om retslig tiltale, jf. tabel 3.5. Langt størsteparten af indstillingerne drejer sig

om manglende anmeldelse til RUT, mens de øvrige vedrører urigtige eller mangelful-

de anmeldelser. Desuden er der udstedt 885 administrative bødeforlæg om manglende

eller mangelfuld RUT-anmeldelse siden 1. juni 2013, hvor Arbejdstilsynet fik mulig-

hed for at udstede administrative bødeforlæg på udstationeringsområdet.

Tabel 3.5 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse

i RUT

2012 2013 2014 2015

1.-3.

kv. I alt

2016

Antal tiltale-

439

283

231

141

110

1.204

indstillinger

Antal admini-

114

313

265

193

885

strative bøde-

forlæg

I alt

439

397

544

406

303

2.089

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglen-

de eller mangelfuld anmeldelse i RUT findes i bilag 2, tabel 3.5.2.

I nedenstående tabel (tabel 3.6) redegøres for, hvordan administrative bødeforelæg for

RUT-overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen, efter Arbejdstilsynet

udstedte bødeforelægget.

Tabel 3.6 Fordeling af administrative bødeforlæg for mangelfuld anmeldelse i RUT

2013

2014

2015

Antal RUT administrative bødeforelæg i alt

Antal vedtagne og betalte administrative bødeforelæg

Antal vedtagne, men ikke betalte, administrative bødefore-

læg

Frist for vedtagelse/betaling ikke overskredet

Henlagt af AT pga. nye oplysninger

Antal sager overgivet til politiet pga. manglende vedtagel-

se eller indsigelse til administrative bødeforelæg

114

313

109

169

1.-3.

kv.

2016

268

193

103

119

I alt

888

314

437

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

⃰

Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013

I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg

–

hvis der er uklarhed om, hvem bøden skal sendes til

–

fremsender Arbejdstilsynet en

tiltaleindstilling til politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågældende

udenlandske virksomhed for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel 3.5.

Hotline om udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynet har som beskrevet oven for etableret en hotline om udenlandske virk-

somheder i Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet modtage elek-

troniske anmeldelser via Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdstilsynet har modtaget 4.431 henvendelser til hotlinen om udenlandske virk-

somheder samt til anmeldeordningen på at.dk siden 1. januar 2012, jf. tabel 3.7. Op-

kaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således:



Fra faglige organisationer: 2.122



Fra private hvervgivere: 46



Fra professionelle hvervgivere: 54



Fra andre (fx fra borgere): 2.209

Tabel 3.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder

2012

2013

2014

2015

–

3. kv.

I alt

2016

Antal opkald og anmeldelser

1147

1097

833

763

591

4.431

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske

virksomheder findes i bilag 2, tabel 3.7.1.

Siden etableringen har hotlinen udviklet sig til at være et vigtigt redskab for Arbejds-

tilsynet, fordi de mange anmeldelser er med til at gøre det nemmere for Arbejdstilsy-

net at lokalisere og dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenlandske virksom-

heder.

Arbejdstilsynets erfaringer



Det er Arbejdstilsynets erfaring, at virksomhederne, der anmelder sig i RUT,

får markant færre alvorlige arbejdsmiljøafgørelser (forbud og strakspåbud)

end de virksomheder, der ikke anmelder sig i RUT. Tilsvarende er det Ar-

bejdstilsyns erfaring, at mange virksomheder, som har stor andel af uden-

landsk arbejdskraft og som anmelder sig i CVR ligner de virksomheder, RUT

er tiltænkt og har et arbejdsmiljø under almindelig standard.

Der er mange eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender forældede

arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde, samt bruger et lavere niveau af tek-

nologisk udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.

Arbejdstilsynet oplever en fortsat tendens til meget lidt eller dårligt fungeren-

de kommunikation på byggepladser, hvor udenlandske virksomheder opererer.

Desuden ser Arbejdstilsynet eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft tilbydes

kummerlige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger (fx ingen spiseplads, toi-

let og badefaciliteter m.m.) og bor på arbejdsstedet under meget tarvelige kår.

Arbejdstilsynet har kun adgang til indkvarteringsfaciliteter, hvis de fx er i di-

rekte tilknytning til en byggeplads. I tilfælde af at der foregår overnatning un-

der uacceptable forhold på arbejdsstedet, kontaktes kommunen.

Endvidere har Arbejdstilsynet i et stigende antal tilfælde videregivet oplys-

ninger til politiet på baggrund af mistanke om illegal arbejdskraft.



Arbejdstilsynets erfaringer fra rengøringsbranchen viser, at udenlandsk ar-

bejdskraft her typisk er direkte ansat i danske virksomheder.

Arbejdstilsynet møder oftere end tidligere udenlandsk arbejdskraft, der ikke

vil udtale sig til Arbejdstilsynet eller forsvinder fra arbejdspladsen.

Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder opererer

i hele landet. Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og Nord-

sjælland.

4. SKATs indsats mod social dumping

SKATs indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at sikre regelef-

terlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sikres gennem kontrolindsatser rettet

mod brancher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at være størst. Der

er i myndighedssamarbejdet løbende dialog om branche- og virksomhedsudvælgelse

med henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres

højest.

Som led i indsatsen har SKAT gennemført følgende aktiviteter:



SKATs særlige indsatsprojekt mod social dumping

Der er i SKAT oprettet et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede opgave

vedrørende social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og sagsbe-

handling mv. på landsplan. I dette projekt har SKAT gennemført det konkrete ind-

satssamarbejde med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber opmærksomhed,

har stor synlighed og medvirker til holdningsbearbejdning. Herved øges den ople-

vede opdagelsesrisiko.



SKATs projekt ”Styrket kontrol”

SKATs indsatsprojekt ”Styrket kontrol” blev etableret med baggrund i aftale af 8.

november 2012 mellem den daværende regering og Enhedslisten om styrket kon-

trol over for udenlandske virksomheders levering af tjenesteydelser og udstatione-

ring af arbejdstagere. Projektet har til formål at sikre, at udenlandske virksomheder,

der opererer i Danmark, reelt er registreret i deres hjemland. Bevillingerne til den-

ne indsats udløber ved udgangen af 2016.

Der er løbende blevet foretaget søgninger i RUT-registreret over de udenlandske

momsnumre, som herefter er blevet verificeret ved opslag i det fælleseuropæiske

system VIES (system for udveksling af momsoplysninger) for at få konstateret, om

virksomhederne har været momsregistreret i hjemlandet. I 2016 er der i perioden

indtil 30. september verificeret godt 3.700 virksomheder. Verifikationsgraden ved

opslag i VIES var på ca. 56 pct.

I november 2013 blev foretaget et forsøg på en total verificering af alle RUT-

registreringerne, dvs. både opslag i VIES, opslag i udenlandske registre samt ma-

nuelle henvendelser til de virksomheder, der ikke kunne verificeres ved database-

opslag, eller kompetente myndighed i det respektive land. Denne gennemgang har

givet et statistisk overblik over verifikationsgraden for en konkret periode og viste,

at ca. 95 pct. af de udenlandske virksomheder kunne verificeres som registreret i

hjemlandet.

I november 2015 er der igen foretaget en total verificering for at følge, hvorvidt

den totale verifikationsgrad har ændret sig siden 2013. Resultatet viser en verifika-

tionsgrad på 96 pct. Samlet set kan det på denne baggrund konkluderes, at verifika-

tionsgraden fortsat fremstår som meget høj vedrørende de registrerede udenlandske

virksomheder.

Der bliver foretaget kontroller blandt de virksomheder, som enten ikke har kunnet

verificeres eller ikke har angivet et momsnummer. De kontrolrelevante sager er

valgt på baggrund af en risikovurdering med det formål at sikre korrekt registrering

og dermed korrekt afregning af moms og skat.



Fremadrettede reguleringer og vejledning

I tilknytning til kontrolindsatsen har der været foretaget ændring i mange virk-

somheders registrerings- og afregningsforhold med henblik på at sikre korrekt re-

gelefterlevelse fremadrettet. SKAT har gennem vejledning hjulpet virksomheder-

ne i en række forhold, så indberetningen af skat og moms bliver korrekt. Der er

endvidere blevet vejledt i registrering for moms

–

specielt når der er blevet arbej-

det for en ikke-erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere er der givet vej-

ledning om registrering af ansatte for kildeskat (A-skat), om reglerne for arbejds-

udleje, om anvendelse af udenlandsk registrerede biler, skiltningsregler på bygge-

pladser samt om skiltningsregler på erhvervsmæssigt anvendte varevogne.

Ressourcer mv.

I 2016 vil der blive anvendt minimum 60 årsværk, heraf de 15 i projekt ”Styrket kon-

trol”. Det vil ofte være et tids-

og ressourcekrævende opklarings- og undersøgelsesar-

bejde, når SKAT undersøger, om der skal ske en ændring af pligtige skatter og/eller

afgifter. Det kan fx være tilfælde, hvor det er undersøgt, om en udenlandsk virksom-

hed eller person reelt er skattepligtig til Danmark. Dette vil kunne indebære sagsbe-

handlingsaktiviteter såsom kontakt til skattemyndighederne i virksomhedens hjem-

land, indhentning af kontoudtog i pengeinstitut, korrespondance med virksomheden i

hjemlandet eller dennes repræsentant mv. Resultatet heraf viser sig derfor ofte først på

længere sigt.

Kontroller

SKAT overgik fra 2014 til en ny opgørelsesmetode for antal afsluttede kontroller.

Metoden definerer én kontrol som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én per-

son/virksomhed/juridisk person (CVR/cpr.nr) i ét indkomstår. Det er grundet system-

understøttelsen ikke muligt at lave udtræk af fx reguleringer pr. kontrol fra tidligere år

på baggrund af denne opgørelsesmetode.

Ifølge denne opgørelsesmetode er der i 2015 afsluttet godt 3.700 kontroller, som har

omfattet knap 2.350 virksomheder eller arbejdstagere.

I 2016 er der pr. 30. september afsluttet knap 2.850 kontroller, som har omfattet godt

1.450 virksomheder eller arbejdstagere.

Reguleringer

Der er foretaget samlede reguleringer af indkomst, moms og skat på i alt ca. 718 mio.

kr. i perioden fra primo 2012 til 30. september 2016,

jf. tabel 4.1.

4.1 SKATs reguleringer fordelt på hovedbrancher

2012-14

2015

1.-3. kv.

2016

I alt

Mio. kr.

Bygge og anlæg

Service

Det grønne område

Øvrige

I alt

Kilde: SKAT

92,3

41,2

27,6

31,4

89,2

27,6

12,1

108,0

204,1

21,1

3,3

59,9

385,6

89,9

43,0

199,3

192,5

236,9

288,4

717,8

Det skal bemærkes, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til det skattemæssige mer-

provenu forbundet med indsatsen,

jf. boks 1.

Boks 1. Reguleringer

Reguleringerne i tabel 4.1 er opgjort på baggrund af registreringer i projektets styringsdata-

base.

Reguleringer kan være ændringer af en virksomheds angivelser af indkomst, moms, arbejds-

udlejeskat eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændringer af en løn-

modtagers indkomst eller fradrag. Reguleringer kan både være i opad - eller nedadgående

retning, og der er således tale om bruttobevægelser. Der er dog langt overvejende tale om

forhøjelser. Indkomstforhøjelser indgår med den fulde indkomstændring, mens regulering af

moms, arbejdsudlejeskat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indgår med den reelle ændring af

skattebeløbet.

Det skal understreges, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til merprovenu, dels fordi en

del af reguleringerne som nævnt måles på indkomst (skattebasen), dels fordi der som nævnt

er tale om bruttobevægelser, og dels fordi en del af sagerne vil give sig udslag i restancer,

som ikke nødvendigvis kan blive inddrevet (på grund af konkurser mv.).

Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,

eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning. I opgørelsen af de foretag-

ne reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.

Kilde: SKAT

I 2012 har SKAT i foretaget reguleringer på i alt knap 38 mio. kr.

I 2013 har SKAT foretaget reguleringer på i alt godt 56 mio. kr.

I 2014 har SKAT foretaget reguleringer på i alt knap 100 mio. kr.

I 2015 har SKAT foretaget reguleringer på i alt godt 235 mio. kr. Stigningen i regule-

ringer i 2015 i forhold til tidligere år kan særligt tilskrives flere sagskomplekser med

mange ændringer i skattepligtsforhold.

I 2016 har SKAT pr. 30. september foretaget reguleringer på i alt knap 290 mio. kr.

Stigningen i reguleringer skyldes bl.a. to større sager med samlede reguleringer på

godt 150 mio. kr.

I et stort antal tilfælde gennemføres både regulering af indkomst, moms mv. og æn-

dring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold,

jf. tabel

4.2.

De typiske sager handler her om:



Konstatering af virksomhedsejers eller ansattes manglende selvangivelse, lavt pri-

vatforbrug, forkerte fradrag eller indkomst og mistanke om sort arbejde, der med-

fører indkomstforhøjelser.

Nye registreringer af skatte- og momspligt samt pligt til at afregne arbejdsudlejeskat,

der følger af kontrolindsatsen, medfører, at der er en fremadrettet virkning for de be-

rørte personer/virksomheders afregningsforhold. Det er vanskeligt at skønne over stør-

relsen af den fremadrettede virkning af disse reguleringer.

Som resultat af indsatsen i perioden 2012 til 30. september 2016 er i alt 606 udenland-

ske virksomheder registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk arbejdsudle-

jeskat eller ændret fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden ansatte til at

være lønansat i dansk firma med indeholdelse af A-skat mv. De typiske sager handler

her om:



Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrerede

enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i

virkeligheden er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise. Det vurderes,

om samarbejdsforholdet skal ændres fra entreprise til ansættelsesforhold, hvorefter

den danske hvervgiver skal indeholde kildeskat mv.

Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansatte i

den udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skattemæs-

sigt problem, hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en entrepri-

se. I disse tilfælde kontrolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet skal ændres

fra entreprise til arbejdsudleje, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde ar-

bejdsudlejeskat mv.



Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdstagere.

I disse sager er der foretaget bagudrettede reguleringer på i alt ca. 362 mio. kr. (belø-

bet indgår i det samlede reguleringsbeløb, jf. tabel 4.1). Ca. 50 pct. af det samlede

reguleringsbeløb på ca. 718 mio. kr. i perioden fra 2012 til 30. september 2016 kan

henføres til denne type sager, der også kan indeholde reguleringer for f.eks. moms. De

typiske sager handler her om:



Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktivitet i Danmark med hen-

blik på korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.

Endvidere udveksler SKAT oplysninger med udenlandske skattemyndigheder.

4.2

Yderligere konsekvenser af SKAT’s indsats mod Social Dumping

2012-14

2015

198,0

115,0

457,0

118,2

1.-3. kv. 2016

I alt

Oplysninger sendt til udlandet, antal sager

Entreprise ændret til løn/arbejdsudleje,

antal sager

Skattepligtsager, antal sager

Regulering, ændret skattepligt (mio. kr.)

Kilde: SKAT.

308,0

378,0

135,0

68,3

110,0

113,0

131,0

175,2

616,0

606,0

723,0

361,7

Foruden de gennemførte reguleringer er i alt 300 kontrolsager udtaget til behandling

for evt. strafferetligt ansvar.

Pr. 1. juli 2016 er udstationeringslovens regler blevet implementeret, der bl.a. medfø-

rer krav om, at der ved registrering i RUT (register for udenlandske tjenesteydere)

tilkendegives, om udstationerende virksomheder har ansatte eller ej. SKAT forventer

at kunne anvende disse oplysninger ved vurderinger af virksomhedernes registrerings-

forhold i tilknytning til de enkelte entrepriser.

De besøgte virksomheders oprindelseslande

På fællesaktionerne har SKAT ofte konstateret, at de udenlandske virksomheder er

underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske arbej-

dere, der er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte også en

kontrol af de danske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte eller underen-

treprenører. Derfor figurerer Danmark øverst på listen over de kontrollerede virksom-

heders oprindelsesland,

jf. tabel 4.3

(opgørelserne efter nationalitet er opgjort på af-

sluttede sager i året). I 2016 er der afsluttet sager på 52 forskellige nationaliteter.

4.3 Besøgte virksomheder efter nationalitet

2012-2014

Danmark

Polen

Italien

Rumænien

Storbritannien

Tyskland

Litauen

Holland

Sverige

Tjekkiet

Slovakiet

Bulgarien

Letland

Øvrige

I alt

2015

1.-3. kv. 2016

Antal

2663

1047

207

241

Pct.

Antal

1124

354

133

128

108

Pct.

150

4566

100

144

2335

100

Antal

812

196

110

1.460

Pct.

100

Kilde: SKAT–

Procentfordelingen er baseret på optælling af nationalitet på afsluttede sager, hvor én virksom-

hed/arbejdstager tæller for én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag.

SKATs erfaringer

Der er fortsat væsentlige udfordringer med regelefterlevelsen på skatte- og afgiftsom-

rådet vedr. såvel danske som udenlandske virksomheder, der udøver virksomhed i

Danmark, og beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. De typiske fejlkilder er fortsat

manglende registrering for relevante pligter (skat, moms, A-skat mv.) samt korrekt

angivelse og betaling af selve skatte- og afgiftskravet.

Endvidere er det konstateret, at brancher ud over byggeri, service og det grønne områ-

de i øget omfang fremstår som risikobetonede.

Derudover optræder mange forskellige nationaliteter blandt kredsen af virksomheder

og arbejdstagere. Det giver særlige udfordringer i kontrolsituationen i forhold til sprog

mv.

Generelt er beskatningsforhold vedr. udenlandske virksomheder/arbejdstagere et om-

råde, hvor regelkompleksiteten er høj, hvorfor den samlede kontrol og efterfølgende

sagsbehandling er kompleks og ressourcekrævende.

Der er et stigende antal udenlandske virksomheder, der etablerer sig som danske virk-

somheder, ligesom SKAT har opmærksomhed på det stigende antal af virksomheder,

der registrerer sig som IVS (iværksætterselskaber). I begge situationer opstår der risi-

ko for fejlagtig registrering og dermed også fejlagtig beskatning mv.

SKAT er samtidig særlig opmærksom på virksomheder og arbejdstagere, der kommer

fra lande, med hvilke Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster,

da der i visse situationer straks indtræder skattepligt ved aktiviteter i Danmark.

Endelig er SKAT i gang med at etablere samarbejdsrelationer på internationalt plan

omkring bekæmpelse af manglende regelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet

vedr. udenlandske virksomheder/udenlandske arbejdstagere.

5. Politiets indsats mod social dumping

Politiets opgaver består i at yde bistand til SKATs og Arbejdstilsynets administrative

kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag samt

efterforske formodede strafbare forhold. Politiets indsats udmøntes ved deltagelse i de

fælles kontrolaktioner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse af registre-

ringspligten i RUT.

Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operationsplan

til brug for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i indsatsperio-

den 2015-18. Operationsplanen omfatter bl.a. en række strategiske mål, en redegørel-

ser for ansvarsfordelingen i politiet i relation til indsatsens udførelse samt retningslin-

jer for en opfølgning på indsatsen.

Derudover afholder Rigspolitiet kvartalsmæssige møder med politikredsene, hvor bl.a.

indsatsen mod social dumping drøftes.

I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2012

–

30.

september 2016 registreret følgende:

Tabel 5.1: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

2012 2013 2014 2015 2016 I alt

Tjenesteyder

364

266

217

145

1090

Hvervgiver

160

112

519

Kilde: Politiet

Tabel 5.2: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

2012 2013 2014 2015 2016 I alt

Tjenesteyder

212

288

213

126

900

Hvervgiver

133

114

454

Kilde: Politiet

Kvartalsvis fordeling af antal sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

hhv. anmeldelser og sigtelser findes i bilag 2, tabel 5.1.1 og 5.2.1.

Tallene for 2012-2015 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. decem-

ber i de pågældende år og for 2016 pr. 30. september 2016.

Rigspolitiet har siden den 1. januar 2012 anvendt Politiets Sagsstyringssystem (POL-

SAS) som grundlag for udarbejdelse af stistikker m.v. Tallene kan være behæftet med

usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egent-

ligt statistiksystem, og datamaterialet bygger på manuelle opdateringer.

Tabel 5.3: øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner

Øvrige sager

2012-13

2014

2015

Frihedsberøvelse

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andet*

Kilde: Politiet *Udlændingelov i øvrigt, færdselslov m.v.

1.-3. kv. 2016

Erfaringerne viser, at antallet af ”øvrige sager” primært generes i forbindelse med

aktioner, der retter sig mod servicebranchen, fx rengøring og restaurationer. Der har

dog i første halvår af 2016 været et forholdsmæssigt lavere antal sager sammenlignet

med 2015.

6. Styrelsen for International Rekrutterings og Integrations indsats

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) under Udlændinge-,

Integrations og Boligministeriet har i 2012-2016 deltaget i nogle af de landsdækkende

og regionale fællesaktioner med henblik på at bistå politiet med kontrol af tredjelands-

statsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark. SIRI har igennem årene deltaget i

47 aktioner, heraf 15 aktioner i 2016.

SIRI’s deltagelse i udgående kontrolaktioner er

øget fra 2015 som følge af aftalen om reform af international rekruttering fra juni

2014. SIRI har samtidig fået adgang til at bruge de logbøger, som bl.a. SKAT kan

pålægge virksomheder at føre om deres ansatte, arbejdstid mv. På flere af de aktioner,

som SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske arbejdstagere uden fornøden

opholds- og arbejdstilladelse. Det har ført til anholdelser og forelæggelse for Udlæn-

dingestyrelsen med henblik på udvisning og/eller bødepålæg fra politiet til såvel ar-

bejdsgivere som arbejdstagere. SIRI's deltagelse er målrettet brancher, hvor der erfa-

ringsmæssigt er beskæftiget tredjelandsstatsborgere.

7. Opsamling

Siden indsatsen mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med udenlandske

virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører fælles

kontrolaktioner

–

både landsdækkende og regionale

–

og har daglige aktiviteter på

området.

Mere effektivt myndighedsarbejde

I 2016 arbejdes der fortsat på at styrke samarbejdet. Myndighederne har særligt fokus

på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges der, hvor effekten af

myndighedernes indsats er størst.

Desuden er myndighederne i løbende dialog om prioriteringer vedrørende branche- og

virksomhedsudvælgelse til brug for kontrolindsatsen. Dette med henblik på hele tiden

at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest. Dette sker

bl.a. ved, at myndighederne udveksler oplysninger om, hvilke udfordringer myndig-

hederne oplever i brancherne. Dermed får myndighederne et fælles billede af, hvilke

tendenser der kan identificeres på området. De etablerede planlægningsgrupper under-

støtter dette arbejde.

Nye tendenser

Ligesom i de foregående år har myndighederne i første halvår af 2016 haft fokus på

nye tendenser blandt udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark.

På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksomheder

har myndighederne valgt at fastholde et bredere branchefokus, der også indeholder

bl.a. restaurationsbranchen og autobranchen. Erfaringerne fra disse brancher viser, at

nogle af virksomhederne er registreret som enkeltmandvirksomheder, der er ejet af

danskere med anden etnisk herkomst end dansk. Ved tilsynet konstaterer myndighe-

derne så, at der er ansatte. Hvis der er udenlandske ansatte, anvendes der typisk foræl-

dede og nedslidende arbejdsmetoder.

Endvidere oplever myndighederne, at både udenlandske ansatte og arbejdsgivere kun i

begrænset omfang ønsker at udtale sig til myndighederne. Udenlandske personer op-

leves som fåmælte og vil ofte fortælle så lidt som muligt. Det skyldes flere væsentlige

faktorer, eksempelvis sprog, kultur, manglende kendskab til danske regler og myndig-

heders rolle samt frygt for konsekvenser fra arbejdsgiver. Myndighederne arbejder

løbende med at skabe de bedste rammer for dialog under kontrollerne.

Bilag 1

Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater

Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 1. januar

2012

–

30. september 2016

3.2.1. Byggeri

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx

rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud

219

236

2.188

333

447

188

109

101

174

3.561

Påbud

1.106

1.165

Vejledninger

+ andet

131

I alt

2.455

1.465

481

231

113

125

192

5.093

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.2. Det grønne område

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx

rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

105

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.3. Hotel og restauration

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx

rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.4. Rengøring

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld an-

meldelse i RUT, 1. januar 2013

–

30. september 2016

3.5.1.

Byggeri

Det grønne

Hotel og

område

restauration

Godstrans-

port inkl.

avisuddeling

Andet/

ukendt

I alt

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forlæg

I alt

702

788

767

885

1490

133

1.652

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsynets registrering af branche blev justeret

ultimo 2012 til de hovedgrupper, der fremgår af tabellen.

Bilag 2

Kvartalsvise opgørelser

3.3.1 Arbejdstilsynets kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder.

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

120

1. kv.

2015

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

146

208

131

199

301

142

460

214

132

355

194

125

331

244

351

295

101

414

256

364

261

349

288

384

253

338

I alt

278

4.199

1.427

5.904

2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3.kv.

2015 2015 2015 2016 2016 2016

220

318

175

237

233

292

211

269

238

317

220

298

228

300

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 3.5.2 Arbejdstilsynets tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller man-

gelfuld anmeldelse i RUT

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Antal tiltale-

100

112

102

125

indstillinger

Antal admini-

107

strative bøde-

forlæg

I alt

100

112

102

125

137

117

115

133

179

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

I alt

2015 2015 2015

2015 2016 2016 2016

Antal tiltale-

1.204

indstillinger

Antal admini-

885

strative bøde-

forlæg

I alt

102

127

111

106

2.089

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 3.7.1 Arbejdstilsynets antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Antal opkald

173

308

293

373

211

316

312

258

172

188

243

230

og anmeldel-

ser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

I alt

2015 2015 2015

2015 2016 2016 2016

Antal opkald

167

213

211

172

170

223

198

4.431

og anmeldel-

ser

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 5.1.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Tjenesteyder

110

Hvervgiver

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

I alt

2015

2015 2015 2015 2016 2016 2016

Tjenesteyder

1090

Hvervgiver

519

Kilde: Politiet

Tabel 5.2.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Tjenesteyder

Hvervgiver

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

I alt

2015 2016 2016 2016

2015

2015 2015

Tjenesteyder

900

Hvervgiver

454

Kilde: Politiet