Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1732282_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Mattias Tesfaye
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
14. marts 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. februar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
310 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias
Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 310:
J.nr. 2017-1948
”Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af forrige spørgsmål redegøre for
erfaringerne med kommunernes brug af bestemmelsen i § 6, stk. 2, i lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, og om der er foretaget en
samlet evaluering heraf. Hvis ikke der er planlagt en evaluering, bedes ministeren
oplyse, hvorvidt en evaluering er planlagt.”
Svar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har oplyst, at der er gennem-
ført to undersøgelser, der ser på og evaluerer kommunernes organisering af unge-
indsatsen efter kontanthjælpsreformen, herunder om det er organiseret i samarbejde
med andre forvaltninger.
Konsulentformaet MPLOY har i 2015 for STAR foretaget en evaluering af kom-
munernes implementering af kontanthjælpsreformen et år efter reformens ikraft-
trædelse, herunder organiseringen af ungeindsatsen. Undersøgelsen blev offentlig-
gjort i februar 2016 og er tilgængelig på STAR’s hjemmeside. Undersøgelsen viste
blandt andet, at ungeindsatsen i knap 90 pct. af de 23 adspurgte kommuner er orga-
niseret i en særlig ungeenhed eller et ungeteam, og at de adspurgte kommuner sam-
stemmende har peget på, at muligheden for at trække på UU’s viden om den unge
og om uddannelsesområdet er med til at styrke uddannelsesfokus i indsatsen.
Herudover har konsulentfirmaet QVARTZ for nyligt foretaget en afdækning af den
kommunale organisering af ungeindsatsen og jobcenterets erfaringer med det tvær-
gående samarbejde om den unge, jf. besvarelsen af BEU alm. del – spørgsmål 309.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen