Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1732279_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Mattias Tesfaye
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
14. marts 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. februar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
309 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias
Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 309:
J.nr. 2017-1948
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange og hvilke kommuner, der har benyttet
sig af muligheden for at samle indsatsen for unge under 30 år efter den blev indført
i 2014 under § 6, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen.”
Svar:
Med kontanthjælpsreformen fik kommunerne mulighed for at organisere ungeind-
satsen i en særskilt enhed, der er adskilt fra jobcenteret. De kommuner, der vælger
at organisere sig på en sådan måde, har endvidere mulighed for at samle indsatsen
på tværs af forvaltninger i én enhed sådan, at hele kommunens indsats over for den
enkelte unge varetages og koordineres af enheden.
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, som blev nedsat af Ven-
streregeringen i januar 2016, offentliggjorde i slutningen af februar i år sine anbe-
falinger til regeringen. I forbindelse med arbejdet i ekspertgruppen har konsulent-
firmaet QVARTZ i løbet af september 2016 gennemført en spørgeskemaundersø-
gelse, der blandt andet afdækker kommunernes organisering af ungeindsatsen.
Spørgeskemaundersøgelsen baserer sig på svar fra 70 kommuner, som er jævnt
fordelt på tværs af blandt andet kommunestørrelse og geografi. QVARTZ vurderer,
at spørgeskemaundersøgelsen er repræsentativ. Undersøgelsen viser, at:
I 41 pct. af de adspurgte kommuner hører jobcentret og Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning (UU) under den samme forvaltning.
19 pct. af de adspurgte kommuner har en ungeforvaltning, der håndterer de un-
ge på tværs af forskellige lovgivninger, fx lovgivning inden for social-, beskæf-
tigelses- og uddannelsesområdet.
39 pct. af de adspurgte kommuner har et ungehus eller lignende, hvorved der er
en fysisk samling af (UU), jobcenter og øvrige relevante enheder, så der er én
indgang for den unge.
Ca. 66 pct. af de adspurgte kommuner har enten UU og jobcentret i samme forvalt-
ning, en ungeforvaltning, et ungehus eller lignende eller flere af delene.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om, hvilke kommuner, der har benyttet sig af muligheden for at samle indsatsen for unge under 30 år efter den blev indført i 2014 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren
Ifølge QVARTZ er der indikationer på, at eksistensen af en ungeforvaltning eller et
ungehus øger graden af tværgående samarbejde og fælles sagsbehandling på unge-
området.
QVARTZ’ rapporter, herunder resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, er til-
gængelige på Undervisningsministeriets hjemmeside.
QVARTZ har derudover oplyst Beskæftigelsesministeriet om, hvilke af de ad-
spurgte kommuner der har organiseret sig som beskrevet ovenfor. Disse kommuner
fremgår af vedlagte bilag.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2