Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. februar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
300 (alm. del), som hermed besvares.
13. februar 2017
J.nr. 2017 - 1223
Spørgsmål nr. 300:
”I forlængelse af anmodning fra Europaudvalget om udtalelse vedr. koordinering af
sociale sikringsordninger jf. BEU alm. del - bilag 119, bedes ministeren oplyse,
hvordan de danske myndigheder fortolker artikel 61 om særlige bestemmelser for
sammenlægning af forsikringsperioder, beskæftigelsesperioder eller perioder med
selvstændighed virksomhed i den gældende forordning 883/2004 i forhold til de
danske optjeningsregler for dagpenge til borgere fra andre EU-lande.”
Svar:
Artikel 61 i forordning nr. 883/04 handler om, at hvis retten til arbejdsløshedsdag-
penge i et EU-land er betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings-, beskæftigelses-
perioder eller perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed, så kan tilsvarende pe-
rioder i et andet EU-land sammenlægges til opfyldelse af disse betingelser.
Jeg vil indledningsvis gerne bemærke, at netop den danske fortolkning af artikel 61
tidligere har været under pres fra EU. Regeringen er derfor meget tilfreds med, at
Kommissionen på dette punkt har lyttet til de danske ønsker til revision af forord-
ningen.
Efter artikel 61 kan det enkelte EU-land kræve, at EU-borgeren har tilbagelagt for-
sikrings-, beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig erhvervsvirksom-
hed i dette land, inden der kan sammenlægges perioder fra et andet EU-land.
Jeg forstår spørgsmålet fra udvalget således, at der spørges om, hvorvidt art. 61
skal tolkes som, at alle af de tre nævnte typer af perioder kan benyttes til at opfylde
danske krav om adgang til dagpenge.
Efter danske regler stilles der krav om optagelse i en dansk a-kasse og beskæftigel-
se i Danmark af mindst 296 timers varighed inden for 12 uger (for time-, dag- eller
ugelønnede) eller 3 måneder (for månedslønnede).
For selvstændige erhvervsdrivende stilles der krav om optagelse i en dansk a-kasse
og drift af selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang i
8 hele uger inden for 12 uger eller 3 måneder
Først når en EU-borger har opfyldt disse krav, kan der ske sammenlægning af peri-
oder fra andre EU-lande.