Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Thomas Jensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
15. marts 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
295 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Thomas Jensen (S).
Spørgsmål nr. 295:
J.nr. 17/01748
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. januar 2017 fra Jørn Skov om e-
box og Udbetaling Danmark, jf. BEU alm. del – bilag 112”
Endeligt svar:
Det fremgår af henvendelsen, at borgeren er utilfreds med, at han ikke kan besvare
digital post fra Udbetaling Danmark direkte fra e-Boks.
Det skal naturligvis være så nemt for borgerne som muligt at kommunikere med
offentlige myndigheder, herunder Udbetaling Danmark. Derfor er det også én af
regeringens målsætninger med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-
2020, at det skal være let og hurtigt at være i digital kontakt med de offentlige
myndigheder. De enkelte selvbetjeningsløsninger og digitale løsninger som NemID
og Digital Post skal være brugervenlige, tidssvarende og af god kvalitet.
Digital Post er en kommunikationsform, hvor både borgere og det offentlige kan
sende og modtage breve i e-Boks og på borger.dk. Visse meddelelser kan dog ikke
besvares direkte i e-Boks og på borger.dk. Hvis man ikke kan svare på meddelelsen
via Digital Post, kan man i stedet sende en ny besked til myndigheden via Digital
Post. Det er den enkelte myndighed, der vælger, om borgerne skal kunne besvare
meddelelsen direkte i e-boks. Endelig er der en del henvendelser, der ikke kan kla-
res via Digital Post, hvor borgerne i stedet skal bruge en digital selvbetjeningsløs-
ning.
Udbetaling Danmark har oplyst, at de løbende arbejder for at forbedre kommunika-
tionskanalerne for borgerne, og at de i den forbindelse undersøger mulighederne
for at flere breve kan besvares direkte og digitalt.
Som led i tilsynet med Udbetaling Danmarks bestyrelse har Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering oplyst, at tilsynet har fokus på, om Udbetaling Danmark
arbejder for at forbedre borgerservicen fx gennem en digital ydelsesadministration
baseret på digitale selvbetjening mv.