BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om at oplyse om andre landes erfaringer med anvendelse af ID-kort/sikkerhedskort til bekæmpelse af social dumping, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

07/10/13

ID-kort i byggeriet

Benchmark af modeller for ID-kort

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om at oplyse om andre landes erfaringer med anvendelse af ID-kort/sikkerhedskort til bekæmpelse af social dumping, til beskæftigelsesministeren

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

For information on obtaining additional copies, permission

to reprint or translate this work, and all other correspondence,

please contact:

DAMVAD

[email protected]

damvad.com

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Indhold

Introduktion

1.1

Krav til en dansk model for ID-kort

Sammenfatning

2.1

2.2

Andre landes modeller

Mulige danske modeller og deres betydning

Benchmark af modeller for identifikationskort i byggeriet

3.1

3.2

3.3

3.4

Den norske model

Den finske model

Den irske model

Den engelske model

Mulige modeller for indførelse af et ID-kort

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Øvrige danske tiltag

Modeller for indførelse af ID-kort i Danmark

Vurdering af effekterne af de foreslåede modeller

Metode

Byggeriets aktører

Resultater af interviews

Litteratur og referencer

Bilag

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Introduktion

Denne rapport indgår som en del af en kortlægning

og udredning af fordele og ulemper ved forskellige

former for identifikationskortordninger i byggeriet.

Der kan være flere formål med at indføre et ID-kort

i byggeriet, herunder:



At søge at minimere mængden af arbejdsulyk-

ker og skabe bedre arbejdsmiljø

At skabe mere fair konkurrence i byggeriet

At mindske social dumping

Nærværende rapport har til formål at se nærmere

på identifikationskortordninger i lande sammenlig-

nelige med Danmark, samt at pege på mulige dan-

ske modeller for en sådan ordning.

1.1

Krav til en dansk model for ID-kort

En mulig dansk model for ID-kort i byggeriet skal

tage hensyn til EU-rettens regler om fri udveksling

af tjenesteydelser, herunder særligt servicedirekti-

vets artikel 16.

En model for ID-kort på byggepladserne er tidligere

blevet afvist af EU-Kommissionen med henvisning

til, at ordningen ikke i tilstrækkeligt omfang tog hen-

syn til EU-rettens regler om tjenesteydelsernes fri

bevægelighed.

Derudover bør der tages hensyn til eksisterende og

planlagte tiltag fx til bekæmpelse af sort arbejde og

social dumping.

Yderligere bør det indgå i overvejelserne omkring

en mulig ny model, hvilke administrative byrder og

økonomiske omkostninger, den pålægger virksom-

heder og centraladministration – set i forhold til de

fordele, modellen indebærer.

Endelig bør en mulig model tage hensyn til de øn-

sker, byggeriets parter har til en sådan model for

derved at sikre den bredest mulige opbakning og en

så ukompliceret implementering som muligt.

Udvalget om modvirkning af social dumping beteg-

ner social dumping som det følgende

”Social

dumping betegner normalt forhold, hvor

udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvil-

kår under sædvanligt dansk niveau. Herved forstås

vilkår, som svarer til relevant overenskomst for det

pågældende faglige område. Social dumping henvi-

ser også til situationer på arbejdsmarkedet, hvor

udenlandske virksomheder opererer i Danmark

uden at overholde danske love og regler om fx

SKAT, arbejdsmiljø, social sikring samt opholds- og

arbejdstilladelser.

”

Udvalgets definition af social dumping indbefatter

således en bred forståelse, hvori indgår løn, ar-

bejdsvilkår, arbejdsmiljø, social sikring og overhol-

delsen af love og regler inden for disse og beslæg-

tede områder.

Det blev i forbindelse med aftalerne om Finansloven

for 2013 mellem regeringen og Enhedslisten vedta-

get, at der skulle udføres en analyse af mulighe-

derne for en dansk ordning for et ID-kort.

Rapport fra Udvalget om modvirkning af social dumping

http://bm.dk/upload/BEM/Files/Dokumenter/Pressemeddelelser/2012/So-

cial_dumping_rapport.pdf

Finansministeriet, november 2012,

Aftaler om Finansloven for 2013

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/123/EF om

tjenesteydelser i det indre marked

Kommissionens svar på henvendelse fra Danmarks faste repræsentation

vedr. muligheden for at indføre generel sikkerhedsuddannelse for beskæf-

tigede på bygge- og anlægspladser i Danmark

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Sammenfatning

Rapporten er inddelt i to afsnit. Først præsenteres

kortlægningen af fire andre landes modeller for lig-

nende ordninger, herunder resultaterne af de gen-

nemførte evalueringer af tiltagene.

Med udgangspunkt i de udenlandske eksempler op-

stilles fire mulige modeller for indførelse af en ID-

kortordning i Danmark, og betydningen for sort ar-

bejde, arbejdsmiljø, administrative og økonomiske

konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet vur-

deres. Vurderingerne baserer sig på viden og erfa-

ringerne fra Norge, Finland, England og Irland og

eksisterende tiltag i Danmark samt interviews med

en række interessenter i Danmark.

2.1

Andre landes modeller

arbejdsgiveren, og det er ligeledes arbejdsgiverens

ansvar, at alle medarbejdere bærer ID-kortet. I en

evaluering af ordningen vurderes det, at ordningen

har bidraget til at mindske forekomsten af social

dumping i bred forstand i Norge

, ved at fungere

som et godt og effektivt værktøj til tilsyn på bygge-

og anlægspladser samt ved at bidrage til mere lov-

mæssige forhold

Finland: Lovreguleret model uden sikkerheds-

kursus – kun nogle arbejdere omfattet

En lovreguleret model, der ikke kræver et sikker-

hedskursus, og hvor virksomheder og arbejdere,

som udfører støttefunktioner samt arbejde hos pri-

vate, er undtaget af ordningen. Ordningen er finan-

sieret af arbejdsgiveren, men det er bygherrens an-

svar, at alle medarbejdere bærer ID-kortet. Der er

ikke tilgængelige effektmålinger af ordningen.

Irland: Lovreguleret model med sikkerhedskur-

sus

En lovreguleret model, der kræver et sikkerhedskur-

sus. Foreløbig kræver det et irsk sikkerhedskursus

kaldet Safe Pass. Tilsvarende sikkerhedsuddannel-

ser fra andre lande kan gøre det ud for Safe Pass,

men på nuværende tidspunkt er det kun det nordir-

ske CSR (Construction Skills Register), som man

har valgt at acceptere

. Virksomheder og arbejdere,

som udfører støttefunktioner, er undtaget af ordnin-

gen. Ordningen er finansieret af arbejdsgiveren, og

det er ligeledes arbejdsgiverens ansvar, at alle

medarbejdere bærer ID-kortet. I en evaluering af

ordningen vurderes det, at ordningen har været til

gavn for arbejdsmiljøet, men at der ikke er konsta-

teret et fald i ulykkesraterne som følge af Safe Pass-

ordningen.

For at give inspiration til udviklingen af en dansk mo-

del for ID-kort, præsenteres først tilsvarende ordnin-

ger implementeret i andre lande. Konkret drejer det

sig om



Norge

Finland

Irland

England

Modellerne varierer på en række karakteristika, her-

under hvorvidt der er tilknyttet et arbejdsmiljøkur-

sus, om ordningen er lovreguleret, hvem der er ind-

befattet af ordningen m.v. De fire modeller er:

Norge: Lovreguleret model uden sikkerhedskur-

sus

En lovreguleret model, der ikke kræver et sikker-

hedskursus, og hvor alle virksomheder og arbejdere

er omfattet af ordningen. Ordningen er finansieret af

Social dumping defineres af den norske regering, som når udenlandske

arbejdstagere udsættes for brud på arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler,

herunder regler om arbejdstid og krav til levestandard, eller når de tilbydes

løn og andre ydelser, som er uacceptabelt lave sammenlignet med, hvad

norske arbejdstagere normalt tjener. Se

http://www.regjerin-

gen.no/nb/dep/bld/dok/nouer/2011/nou-2011-07/6/6/2.html?id=646255

Evaluering av tiltak mot sosial dumping, FAFO (2010), s. 52

http://www.fas.ie/en/Training/Employee+Training/Safe+Pass/de-

fault.htm

og se lovtekst:

http://www.irishstatute-

book.ie/2006/en/si/0504.html#sched3

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Storbritannien: Frivillig model med sikkerheds-

kursus

En frivillig model, der kræver et sikkerhedskursus.

Selvom ordningen er frivillig, anvendes den i stor

udstrækning i bygge- og anlægsbranchen. Syste-

met omfatter en lang række forskellige korttyper re-

præsenterende de forskellige erhverv i byggebran-

chen. Korttypen afhænger af ansøgerens nuvæ-

rende job, tidligere erfaring og de erhvervede kvali-

fikationer. Foreløbig kræver det et CITB Health Sa-

fety and Environment Test for at få kortet. Tilsva-

rende sikkerhedsuddannelser fra andre lande kan

gøre det ud for CITB testen, men foreløbig er det

kun det irske Safe Pass, som accepteres.

Ordnin-

gen er finansieret af arbejderen selv. Der er ikke til-

gængelige effektmålinger af ordningen.

Den model, arbejdstagersiden har foreslået i Dan-

mark, svarer i sin form til model 3 (den irske model

med Safe Pass), og indgår derfor ligeledes i analy-

sen. I Irland var formålet dog med ordningen, at ar-

bejderne opnår kompetencer om sikkerhed, og ikke

at de skal gennemføre et bestemt kursus.

En dansk model uden et sikkerhedskursus er ligele-

des foreslået. Denne model svarer til den norske

model og indgår dermed også i analysen.

Tabellen neden for opsummerer karakteristika ved

modellerne fra de fire lande, og efterfølgende be-

skrives modellerne uddybende. En udvidet version

af tabellen findes i appendiks.

http://www.cscs.uk.com/cscs-cards/health-and-safety-test

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Norge

Hvad er formålet med

ordningen?

Sikring af ordnede forhold i byg-

gebranchen og styrkelse af ar-

bejdet med helse, miljø og sund-

hed.

Kortholderen og virksomhederne

skal være registreret i offentlige

registre.

Finland

Bekæmpelse af den grå økonomi

og sorte arbejdskraft, samt for-

bedre beskyttelsen af arbejderne.

Irland

Øget kendskab til sikkerhed og

sundhed blandt arbejderne på byg-

gepladser.

Storbritannien

Forbedre standarderne for sikkerhed

på byggepladser og tilskyndelse til at

bruge kvalificeret arbejdskraft.

Hvordan opnås dette

formål?

Er ordningen lovregu-

leret?

Krav om sikkerheds-

kursus?

Mulighed for akkredi-

tering/merit fra andre

lande?

Hvem er omfattet af

ordningen?

Hvilke oplysninger in-

deholder kortet?

Hvordan administre-

res ordningen?

Skattenummeret giver myndighe-

der information om arbejdere i

byggebranchen.

Sikkerhedspas-kurset skal sikre, at

alle får et grundlæggende kend-

skab til sundhed og sikkerhed.

CSCS certifikatet er dokumentation

for arbejderens kompetencer.

Frivilligt

Nej

-/-

Alle virksomheder.

Gælder ikke ved udførelse af ar-

bejde ved private og for arbejdere i

støttefunktioner ved byggeplads

Navn, foto, oplysning om ansættel-

sesforhold, arbejdsgiverens firma-

navn, skattenummer.

Bygherrens ansvar.

Arbejdsmiljømyndigheder fører

kontrol.

Af arbejdsgiveren.

Bred udbredelse og mere informa-

tion tilgængelig om arbejdere.

Måling af effekter ikke tilgængeligt.

Ja, men som udgangspunkt ac-

cepteres pt kun det nordirske CSR

(Construction Skills Register)

Gælder ikke for arbejdere i visse

støttefunktioner.

Ja, men som udgangspunkt accepte-

res kun det irske Safe Pass

Frivilligt.

Arbejderens identitet, navnet på

arbejdsgiver, kortnummer og

gyldighedsperiode.

Arbejdsgivers ansvar.

Arbejdstilsynet fører kontrol.

Et gyldigt Safe Pass dokumente-

rer, at sikkerhedskurset er gen-

nemført.

Arbejdsgivers ansvar. Private ud-

bydere af kursus. Administreres af

FÁS (Training and employment

authority).

Normalt af arbejdsgiveren.

Bred udbredelse i branchen.

Ulykkesrater ikke faldet som følge

af Safe Pass-ordningen. Vurderes

at lovgivningen har været til gavn

for arbejdsmiljøet. **

Oplysninger om arbejderens identitet

og generelle kompetencer.

Privatejet system. Administreres af

CITB (The Construction Industry

Training Board).

Hvordan finansieres

ordningen?

Udbredelse

Hvad har effekterne

ved ordningen været?

Af arbejdsgiveren.

Bred udbredelse i branchen.

Vurderes at have bidraget til at

mindske forekomsten af social

dumping.*

Af arbejderen selv.

Bred udbredelse i branchen.

Måling af effekter ikke tilgængeligt.

* Evaluering av tiltak mot sosial dumping, FAFO (2010). Social dumping defineres af den norske regering som når udenlandske arbejdstagere udsættes for brud på arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler,

herunder regler om arbejdstid og krav til levestandard, eller når de tilbydes løn og andre ydelser som er uacceptabelt lave sammenlignet med hvad norske arbejdstagere normalt tjener. Se

http://www.regjeringen.no/nb/dep/bld/dok/nouer/2011/nou-2011-07/6/6/2.html?id=646255 ** Regulatory impact analysis, Department of Enterprice, Trade and Employment, september 2006, side 8

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

2.2

Mulige danske modeller og deres betyd-

ning

Formålet er at skabe det bedst mulige grundlag for

at vurdere effekterne af forskellige modeller for ID-

kortet.

På baggrund af ovenstående er der opstillet fire mu-

lige modeller for en ID-kortordning i Danmark.

Modellerne varierer på baggrund af en række cen-

trale variable identificeret i forbindelse med kortlæg-

ningen af andre landes modeller. Konkret drejer det

sig om:



Er der et sikkerhedskursus knyttet til ID-kortet?

Hvordan finansieres ID-kortet?

Hvem er omfattet af ID-kortet – kun herboende

eller alle?

Hvem er omfattet af ID-kortet på byggeplad-

sen?

Hvilke oplysninger indeholder ID-kortet?

Hvem håndterer administrationen af ID-kortet?

Hvem er kontrolmyndigheden?

Sanktionsmuligheder?



Analysen af fordele og ulemper peger på, at:



Et flertal af aktørerne i byggeriet kan godt være

interesserede i én eller anden form for et ID-kort

– 3F og Dansk Byggeri har i fællesskab allerede

lavet et uddannelseskort.

Et ID-kort kan tilføre branchen værdi ved at lette

administration i forhold til dokumentation af fx

uddannelse, samt ved at identifikation af hånd-

værkere og virksomheder på byggepladser, der

ikke har orden i tingene lettes.

Det fremhæves imidlertid som en ulempe, at

ordningerne vil være forbundet med administra-

tive byrder. For myndighederne vil et ID-kort på

den anden side dog gøre det lettere at kontrol-

lere byggepladserne.

Respondenterne peger desuden på, at det er

væsentligt ved eventuel indførelse af en model

for ID-kort i Danmark, at de

marginale fordele

forbundet hermed afvejes i forhold til omkost-

ningerne forbundet med en sådan ordning. Der

er allerede indført en række tiltag, der har til for-

mål at bekæmpe sort arbejde og social dum-

ping

, og effekterne heraf bør undersøges.

Endelig vil der være EU-retlige og andre juridiske

Samlet analyseres fordele og ulemper ved at ind-

føre en ID-kortordning i Danmark på baggrund af vi-

den fra de internationale eksempler og interviews

med centrale aktører og interessenter i byggeriet.

aspekter forbundet med indførelsen af en ID-kort-

ordning. De juridiske konsekvenser af en eventuel

indførelse af et ID-kort, herunder også de EU-ret-

lige, foretages af Beskæftigelsesministeriet.

Vurderingerne opsummeres i tabellen neden for,

hvor der er opstillet fire modeller. I praksis findes der

De fire modellers betydning for sort arbejde, ar-

bejdsmiljø, økonomiske og administrative konse-

kvenser vurderes derefter. De juridiske konsekven-

ser af en eventuel indførelse af et ID-kort, herunder

også de EU-retlige, foretages af Beskæftigelsesmi-

nisteriet

Udvalget om modvirkning af social dumping betegner social dumping

som det følgende: ”Social

dumping betegner normalt forhold, hvor uden-

landske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår under sædvanligt dansk

niveau. Herved forstås vilkår, som svarer til relevant overenskomst for det

pågældende faglige område. Social dumping henviser også til situationer

på arbejdsmarkedet, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark

uden at overholde danske love og regler om fx SKAT, arbejdsmiljø, social

sikring samt opholds- og arbejdstilladelser.”

Se:http://bm.dk/upload/BEM/Files/Dokumenter/Pressemeddelel-

ser/2012/Social_dumping_rapport.pdf

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

et større antal kombinationer af disse, og dermed

mange mulige modeller for implementering af ID-

kort i byggeriet.



Model A er en lovreguleret model, hvor der ikke

stilles krav til et sikkerhedskursus.

Model B er en lovreguleret model, hvor der stil-

les krav til et kort sikkerhedskursus.

Model C er en lovreguleret model, hvor der stil-

les krav til et længere sikkerhedskursus.

Model D er en frivillig model, hvor der stilles

krav til et sikkerhedskursus.

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Beskrivelse af

modellen

Sikkerhedskur-

sus tilknyttet?

Finansiering

Hvem på byg-

gepladsen

Oplysninger

Administration

Kontrol

Sanktionsmu-

ligheder

Effekter

Betydning for

sort/illegalt ar-

bejde

Betydning for

arbejdsmiljø

Model A

Lovreguleret model. Identifikationsformål.

Nej.

Arbejdsgiverfinansieret.

Udførende håndværkere

Underleverandører

ID-nr. Billede.

Offentlig myndighed

Arbejdstilsynet og/eller SKAT

Bøde

Model B

Lovreguleret model. Identifikations- og do-

kumentationsformål.

Ja, en dags sikkerhedskursus.

Arbejdsgiverfinansieret.

Udførende håndværkere

Underleverandører

ID-nr., billede, kursusdokumentation

Offentlig myndighed

Arbejdstilsynet og/eller SKAT

Bøde og evt. fratagelse af autorisation

Model C

Lovreguleret model. Identifikations- og do-

kumentationsformål.

Ja, fem dages sikkerhedskursus.

Arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab.

Alle på pladsen.

ID-nr., billede, uddannelsesdokumentation

Offentlig myndighed

Arbejdstilsynet og/eller SKAT

Bøde, fratagelse af autorisation og ret til at

drive virksomhed

Model D

Aftalebaseret model. Identifikations- og do-

kumentationsformål.

Modellen kræver et sikkerhedskursus.

Medarbejderfinansieret

ID-nr., billede, uddannelsesdokumentation

Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisatio-

nerne i fælleskab.

Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisatio-

nerne i fælleskab.

Administrative

og økonomiske

konsekvenser

for det offent-

lige og er-

hvervslivet

Modellen vurderes at kunne lette identifika-

tionen af bygningsarbejdere. Det bemær-

kes dog, at SKAT for nylig har fået udvidede

beføjelser til at tjekke ID.

I Evalueringen af den Norske ordning, som

ligger tæt op ad denne model, vurderes det

at ordningen har bidraget til at mindske so-

cial dumping i Norge. Effekten for arbejds-

miljøet er indirekte gennem mere ordnede

arbejdsforhold. Blandt interessenterne er

der dog en del, der vurderer, at modellen

ikke i forhold til udgangspunktet i Danmark

vurderes at have nogen nævneværdig ef-

fekt på arbejdsmiljøet, idet der ikke er knyt-

tet kursus eller dokumentation for tidligere

opnåede kompetencer op på udstedelsen

af kortet.

Lille forøgelse af omkostninger for virksom-

hederne, der finansierer.

Det offentlige kan have omkostninger i for-

bindelse med tjek af ID-kort, men denne

omkostning ventes ikke at afvige væsentligt

fra SKATs eksisterende tjek af ID.

Modellen vurderes at kunne lette identifika-

tionen af bygningsarbejdere. Det bemær-

kes dog, at SKAT for nylig har fået udvidede

beføjelser til at tjekke ID.

Indirekte påvirkning gennem mere ordnede

forhold, herunder for bygningsarbejdere,

der i dag arbejder sort. En dags kursus kan

som udgangspunkt påvirke arbejdsmiljøet i

positiv retning. Det understreges dog, at

vurderingen heraf er behæftet med usikker-

hed og bør undersøges yderligere.

Modellen vurderes at kunne lette identifika-

tionen af bygningsarbejdere. Det bemær-

kes dog, at SKAT for nylig har fået udvidede

beføjelser til at tjekke ID.

Indirekte påvirkning gennem mere ordnede

forhold, herunder for bygningsarbejdere,

der i dag arbejder sort. Det omfattende kur-

sus vurderes at kunne påvirke arbejdsmil-

jøet i positiv retning, især for udenlandske

bygningsarbejdere uden tidligere sikker-

hedsuddannelse. Det understreges, at ef-

fekten af kurser bør undersøges yderligere.

Modellen vurderes at kunne lette identifika-

tionen af bygningsarbejdere. Det vil dog

bl.a. afhænge af den aftalebaserede mo-

dels udbredelse.

Positiv effekt på arbejdsmiljø gennem kur-

sus, men kun for personer, der omfattes af

den aftalebaserede model.

Lille forøgelse af omkostninger for virksom-

hederne, der finansierer.

Det offentlige kan have omkostninger i for-

bindelse med tjek af ID-kort, men denne

omkostning ventes ikke at afvige væsentligt

fra SKATs eksisterende tjek af ID.

Mindre forøgelse af omkostninger for virk-

somhederne.

Det offentlige kan have omkostninger i for-

bindelse med tjek af ID-kort, men denne

omkostning ventes ikke at afvige væsentligt

fra SKATs eksisterende tjek af ID.

Den aftalebaserede model kan medføre

økonomiske udgifter for medarbejderne

(forudsættes medarbejderfinansieret).

Virksomhederne kan have omkostninger i

forbindelse med tjek af kort, men de admi-

nistrative og økonomiske konsekvenser for

virksomhederne ventes ikke at overstige

fordelene ved at deltage i ordningen

Forholdet til EU-

retten

Såvel virksomheder som Arbejdstilsynet vil

modsætningsvis formentlig opleve admini-

strative lettelser som følge af forenklet do-

kumentation af relevant uddannelse m.v.

Der er ikke foretaget en konkret vurdering af forholdet til EU-retten. De juridiske konsekvenser af en eventuel indførelse af et ID-kort, herunder også de EU-retlige, foretages af

Beskæftigelsesministeriet

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Benchmark af modeller for identifikationskort i byggeriet

3.1

Den norske model

og ID-kortet var desuden en del af planen mod so-

cial dumping, som den norske regering annonce-

rede i 2006.

Den norske regering beskriver social

dumping som følgende

”Den

sittende regjering har definert det som sosial

dumping av utenlandske arbeidstakere både når de

utsettes for brudd på helse-, miljø- og sikkerhetsreg-

ler, herunder regler om arbeidstid og krav til bostan-

dard, eller når de tilbys lønn og andre ytelser som

er uakseptabelt lave sammenliknet med hva norske

arbeidstakere normalt tjener eller som ikke er i tråd

med allmenngjøringsforskrifter”

Arbejdet på en byggeplads kan standses i tilfælde

af, at de ansatte ikke er i besiddelse af et gyldigt ID-

kort. I særligt graverende tilfælde kan arbejdstilsy-

net melde virksomheden til politiet. Arbejdstagere

kan desuden straffes, hvis de overdrager det per-

sonlige ID-kort til andre.

For at give inspiration til udviklingen af en dansk mo-

del for ID-kort, præsenteres først tilsvarende ordnin-

ger implementeret i andre lande. Konkret drejer det

sig om:



Norge

Finland

Irland

England

Modellerne varierer på en række karakteristika, her-

under hvorvidt der er tilknyttet et arbejdsmiljøkur-

sus, om ordningen er lovreguleret, hvem der er ind-

befattet af ordningen m.v. Modellerne gennemgås

detaljeret i det følgende.

3.1.1 Beskrivelse og baggrund

I Norge er det lovpligtigt for alle ansatte på bygge-

pladser at bære et synligt ID-kort. Ordningen trådte

i kraft 1. januar 2008.

Det er arbejdsgivers ansvar,

at deres ansatte er i besiddelse af et gyldigt ID-kort.

Der er ikke knyttet sikkerhedskurser m.v. til kortet.

Kortet er gyldigt i ansættelsens varighed – dog i

maksimalt to år. Når kortet udløber, leveres det til

makulering hos udsteder. For at søge om ID-kort til

sine ansatte skal både virksomhed og arbejdstager

være registreret i offentlige registre

. Kortet koster

NOK 144 (DKK 113).

Identifikationskortet blev indført for at skabe mere

ordenlige forhold i byggebranchen, og det skal ved

tilsyn give overblik over aktørerne på byggepladsen.

Der blev ved indførelsen lagt vægt på, at det skulle

styrke arbejdet med helse, miljø og sundhed (HMS),

Hvad og hvem omfattes af ordningen?

Alle virksomheder, både norske og udenlandske,

der udfører arbejde på norske byggepladser, er for-

pligtet til, at deres ansatte har gyldige identifikati-

onskort. Enkeltmandsvirksomheder og virksomhe-

der, der udlejer arbejdskraft til byggepladser, er

også inkluderet. Desuden er virksomheder, der ud-

fører faste støttefunktioner på byggepladsen omfat-

tet af ordningen. Lærlinge og personer, som delta-

ger i offentlige aktiveringsprogrammer, skal dog

ikke have ID-kort.

Evaluering av tiltak mot sosial dumping, FAFO (2010), side 7.

Enhetsregisteret (obligatorisk for alle), Folkeregisteret/SFU (obligatorisk

for alle), AA-registeret/SFU og Merverdiavgiftsmanntallet (MVA).

Evaluering av tiltak mot sosial dumping, FAFO (2010), side 9.

http://www.regjeringen.no/nb/dep/bld/dok/nouer/2011/nou-2011-

07/6/6/2.html?id=646255

http://www.arbeidstilsynet.no/fakta.html?tid=95426/#7

Do.

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Ordningen gælder også for håndværkere, som ud-

fører arbejde hos privatpersoner.

3.1.2 Beslutningsgrundlag og analyser

Den første ordning med identifikationskort inden for

bygge og anlæg skulle allerede indføres i 2006 i

Norge. Ordningen blev imidlertid udskudt, da den

blev mødt med kritik fra branchen. Formålet med

ordningen var at gøre forholdene på byggeplad-

serne mere overskuelige for tilsynsførende og der-

igennem mindske mulighederne for social dumping

og dårlige HMS-forhold. Ud over det personlige

identifikationskort skulle daglige oversigtslister give

mulighed for at kontrollere, hvem der var til stede på

byggepladsen. Modellen blev blandt andet kritiseret

for, at kortene var for nemme at forfalske.

I tæt samarbejde med branchen blev en ny model

udformet. To væsentlige initiativer for at styrke ef-

fektiviteten og sikkerheden med ordningen er, at

kortholder og virksomhed skal være registreret i of-

fentlige registre, og at der udarbejdes en national

standard for kortets udseende. Der blev lagt vægt

på, at kortet skulle gøre det lettere at kontrollere

HMS-forholdene, og der blev særligt lagt vægt på,

at dette arbejde var blevet udfordret af det stigende

antal udenlandske aktører inden for bygge- og an-

lægsbranchen

.17

3.1.3 Effekter af modellen

I FAFOs rapport fra 2010

bliver både forekomsten

og effekten af identifikationskortene undersøgt. ID-

kortene har vundet bred udbredelse, om end ujævnt

fordelt henover dele af branchen.

En undersøgelse i Osloområdet viste fx, at hver

tredje polske arbejder ikke var i besiddelse af det

lovpligtige ID-kort.

3.2.1 Beskrivelse og baggrund

I Finland er det et lovkrav, at alle, der arbejder på

en byggeplads, skal bære et synligt ID-kort. Ordnin-

3.2

Den finske model

I rapporten evalueres kontrollen af byggepladserne

også. Der er positive erfaringer fra koordinerede

kontroller med skattemyndigheder og arbejdstilsyn.

Der har vist sig en sammenhæng mellem personer

med id-kort og personer, som betaler skat. Det an-

ses for at være et tegn på, at kortet ikke misbruges,

og derfor rent faktisk er en indikator for ordnede for-

hold i branchen.

I evalueringen fra norske FAFO henvises til positive

tilbagemeldinger fra relevante parter, og det konklu-

deres, at ordningen har i Norge bidraget til at skabe

mere ordnede forhold i byggebranchen, og at stør-

stedelen af virksomhederne, der af myndighederne

er blevet undersøgt for social dumping, tjekker un-

derleverandørers ID-kort. Der er dog stadig forbed-

ringspotentiale i forhold til at få alle virksomheder til

at bruge kortet systematisk. FAFO konkluderer, at

ordningen har bidraget til at mindske social dumping

i Norge ved at fungere som et godt og effektivt værk-

tøj til tilsyn på bygge- og anlægspladser samt ved at

bidrage til mere lovmæssige forhold. De norske

myndigheder har sværere ved at fastslå effekten på

arbejdsmiljøet, og effekterne anses for primært at

være indirekte gennem mere ordnede forhold på

byggepladserne.

Samarbeid og HMS-udfordringer i bygg- og anleggsnæringen. FAFO

(2012), side 23.

Do, side 9.

Evaluering av tiltak mot sosial dumping, FAFO (2010).

Do, side 47.

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

gen blev indført i 2006 med det formål at lette over-

vågningen af det grå marked

og den sorte arbejds-

kraft, samt forbedre beskyttelsen af arbejderne. Der

er ikke knyttet sikkerhedskurser m.v. til kortet.

Kortet skal have oplysninger om navn, foto og hvor-

vidt den ansatte er selvstændig eller arbejdstager i

et ansættelsesforhold - i sidste tilfælde skal arbejds-

giverens navn være oplyst. Der er ingen bestemte

krav til udformningen af kortet, informationerne på

kortet skal blot være svære at ændre på.

Det er bygherren, der har ansvaret for, at alle på

byggepladsen har det lovpligtige ID-kort. Ved at

overlade det endelige ansvar til bygherren ønsker

man fra myndighedernes side at sikre sig, at ID-kor-

tene anvendes som foreskrevet. Såfremt dette ikke

er tilfældet, er det bygherren, der bliver straffet.

Ar-

bejdsmiljømyndighederne udfører kontrol med kor-

tene.

I 2012 blev det ved lov bestemt, at der på ID-kortene

også skal være oplyst skattenummer. Dette skatte-

nummer skal være registreret i et offentligt skatte-

nummerregister for byggebranchen, der blev opret-

tet i 2012. Disse lovændringer er en del af den fin-

ske regerings program for bekæmpelse af grå øko-

nomi og økonomisk kriminalitet 2012-2015. Hensig-

ten er, at alle arbejdere er registreret inden arbejdet

begynder, hvilket er en forudsætning for, at der kan

føres skattekontrol af arbejdstageren og arbejdsgi-

veren.

Ud over at ordningen skal være med til at bekæmpe

den grå økonomi og sikre en sund konkurrence i

branchen, skal den ligeledes give mulighed for at

kontrollere, at arbejdsgiver overholder de mini-

mumskrav, der er bestemt i lovgivningen over for

deres arbejdstagere, samt den overenskomstmæs-

sige løn, der er aftalt af arbejdsmarkedets parter.

En sideeffekt af den nye ordning er, at den kan have

en positiv effekt på sikkerheden, idet man vil kunne

undgå at have et stort antal anonyme arbejdere på

byggepladserne.

Hvad og hvem omfattes af ordningen?

Alle personer, der arbejder på en fælles bygge-

plads, inkl. udenlandske arbejdere, skal bære et

synligt ID-kort, også selvom personen ikke deltager

aktivt i selve konstruktionen. Således er kontorper-

sonale, rengøringsassistenter og sikkerhedsvagter

også forpligtede til at bære ID-kort.

Med ”fælles byggeplads” henvises der til en bygge-

plads, hvor mere end én arbejdsgiver eller selv-

stændig arbejder på pladsen enten på samme tid

eller efterfulgt af hinanden. Personer, der midlerti-

digt transporterer materialer og varer til byggeriet,

er ikke omfattet af ordningen. Ligesom den heller

ikke gælder for personer, der arbejder på et byggeri,

hvor bygherren er en privatperson og byggeriet op-

føres til eget brug.

Grå økonomi er virksomheder/forretningsaktiviteter som i og for sig er

lovlige, men som ikke betaler lovpligtige afgifter og skatter, eller som ikke

overholder de lovmæssige forpligtelser, de har over for arbejderen – se:

http://www.stm.fi/sv/arbetarskydd/myndigheter/bekamp-

ning_av_den_gra_ekonomin

http://www.mol.fi/mol/se/06_ministeriet/05_pressmeddelan-

den/01_2005/2005-09-22-02/index.jsp

http://www.vero.fi/sv-FI/Detaljerade_skatteanvisningar/Forskottsup-

pbord/Skattenummer__anvisningar_for_arbetstaga(21053)

http://www.stm.fi/sv/arbetarskydd/myndigheter/bekamp-

ning_av_den_gra_ekonomin

http://www.sak.fi/svenska/nyheter/ledaren-kort-for-sakerhet-och-mot-

svartjobb-2013-02-12

http://www.vero.fi/sv-FI/Detaljerade_skatteanvisningar/Forskottsup-

pbord/Skattenummer__anvisningar_for_arbetstaga(21053)

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

3.2.2 Beslutningsgrundlag og analyser

Da ID-kortet blev indført i 2006, var formålet at lette

overvågningen af det grå marked og sort arbejds-

kraft samt at forbedre beskyttelsen af arbejderne.

Det vurderes dog, at den grå økonomi i byggebran-

chen er blevet mere omfattende de senere år og

samtidig mere internationaliseret. Det medfører

store samfundsmæssige tab i form af ubetalte skat-

ter og andre afgifter. Én af udfordringerne er usik-

kerheden i økonomien, som har ført til flere konkur-

ser, hvilket har resulteret i flere uregelmæssigheder,

herunder eksempelvis upålidelige debitorer.

I 2008 blev det vurderet, at omfanget af den grå

økonomi i Finland var på omkring 10-14 mia. euro.

Dette svarede til omkring 5,5 – 7,5 pct. af BNP, og

indebar et årligt tab på 4-6 milliarder euro i skatter

og afgifter. I 2010 blev der foretaget en omfattende

undersøgelse af virksomheder i den grå økonomis

centrale brancher. Her sagde over halvdelen af de

adspurgte virksomheder i byggebranchen, at de

havde oplevet, at den grå økonomi var steget inden

for de sidste fem år. Samtidig mente 70 pct. af virk-

somhederne, at den konkurrenceforvrængende ef-

fekt af den grå økonomi var moderat.

gøre det nemmere at føre intern sikkerhedskontrol

på byggepladserne, idet alle ud fra navn og skatte-

nummer via registeret kan se, om et skattenummer

er gyldigt.

Tiltaget skal ydermere være med til at

give myndighederne mere information om inden-

landske og udenlandske arbejdere i byggebranchen

og give ordregiverne og kunderne bedre mulighed

for at sikre, at entreprenørerne er pålidelige og op-

fylder ansættelsesvilkårene.

3.2.3 Effekter af modellen

Regeringsprogrammet for 2012-2015 er et blandt

mange tiltag i mange års bestræbelser på at be-

kæmpe den grå økonomi.

Det er endnu for tidligt at sige noget om effekterne

af den nye ID-kort-ordning – i slutningen af marts

2013 var en halv million personer registreret i det

offentlige skatteregister, hvoraf 43.000 var uden-

landske arbejdere. Det bidrager til langt mere infor-

mation omkring arbejderne i byggebranchen end

tidligere, men det vurderes, at det vil tage et par år,

før man kan sige, om systemet virker efter hen-

seende.

I begyndelsen af april 2013 foretog Skattestyrelsen

I 2011 udformede den finske regering et nyt pro-

gram for en mere effektiv bekæmpelse af grå øko-

nomi og økonomisk kriminalitet i perioden 2012-

2015. Det første tiltag i dette program var lovæn-

dringen vedrørende skattenummer og skatteregi-

ster, som var et væsentligt initiativ til at sikre effektiv

overvågning af byggebranchen.

Man har med til-

taget ønsket at øge gennemsigtigheden, samt at

en intensiv kontrol på 86 forskellige byggepladser

med i alt 2.577 bygningsarbejdere. Skatteforvaltnin-

gen kontrollerede arbejdernes skattenummer, om

oplysningerne var korrekte og om skattenummeret

var registreret i skatteregisteret. I alt var 38 perso-

ner ikke registreret i skatteregisteret, og 21 perso-

ner havde ikke noget ID-kort. Langt størstedelen af

arbejderne på byggepladserne er dermed blevet re-

http://svenska.yle.fi/artikel/2013/03/27/framat-i-kampen-mot-den-graa-

ekonomin

Effektiviserat åtgärdsprogram för bekämpning av grå ekonomi och eko-

nomisk brottslighet 2012-2015,

Finansministeriet (2012), s. 2

http://www.eduskunta.fi/faktatmp/utatmp/akxtmp/vavm_8_2011_p.shtml

Grå Ekonomi 2012, enheten för utredning av grå ekonomi,

Skatteforvalt-

ningen (2012), s. 18

http://valtioneuvosto.fi/ajankohtaista/tiedotteet/tie-

dote/sv.jsp?oid=363932

http://www.intermin.fi/sv/utveckling/minskande_av_ekonomisk_brotts-

lighet_och_gra_ekonomi

http://svenska.yle.fi/artikel/2013/03/27/framat-i-kampen-mot-den-graa-

ekonomin

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

gistreret i det nye skatteregister, og i denne forbin-

delse vurderes det, at det går fremad i bekæmpel-

sen mod den grå økonomi

3.3

Den irske model

3.3.2 Beslutningsgrundlag og analyser

CSP (Construction Safety Partnership) blev dannet

i 1999. Sammenslutningen tog initiativ til Safe Pass-

ordningen, som blev indført i 2000. Safe Pass-ord-

ningen skal sikre, at alle på byggepladsen får et

grundlæggende kendskab til sundhed og sikker-

hed.

I en rapport fra 2006

refereres til forskning af HSA,

som viser, at fatale arbejdsulykker typisk kan indde-

les i tre kategorier afhængigt af, hvem der har an-

svaret. De fatale arbejdsulykker kan således forkla-

res af:

1. Problemer hos projektledelsen

2. Problemer med styringen på byggepladsen

3. Faktorer hos den enkelte arbejder.

Et studie af arbejdsulykker i Irland fra 1992-2002 vi-

ste, at byggebranchen havde den højeste ulykkes-

rate af alle brancher og at arbejdere med mindre

end ét års erfaring var impliceret i mere end hver

tredje fatale ulykke.

For at imødekomme udfordringerne på de forskel-

lige niveauer har man differentieret kravene til sik-

kerhedsuddannelse ved at sikre en grundlæggende

uddannelse med Safe Pass-ordningen og speciali-

serede krav til eksempelvis projektledere ved

CSCS-certifikatet

(se også under Storbritannien).

Der lægges vægt på, at Safe Pass ikke må blive på

3.3.1 Beskrivelse og baggrund

I 2000 blev en ordning med identifikationskort ind-

ført i Irland – det såkaldte Safe Pass. Den blev ud-

arbejdet i et samarbejde mellem offentlige myndig-

heder og branchens interessenter.

Ordningen er lavet for at øge kendskabet til sikker-

hed og sundhed blandt arbejderne på irske bygge-

pladser og er kombineret med et endags sikker-

hedskursus. Der findes flere private udbydere (tu-

tors) af kurset, som administreres af FÁS (Training

and employment authority). Sikkerhedspasset er

personligt og gyldigt i 4 år. Arbejdsgivere er forplig-

tet til at give sine ansatte fri for at kunne deltage på

Safe Pass-kurset. Det er normalt også arbejdsgive-

ren, der betaler for kurset, som koster mellem DKK

600-750, hvoraf DKK 170 betales som et gebyr til

FÁS. Tilsvarende sikkerhedsuddannelser fra andre

lande kan gøre det ud for Safe Pass, men på nuvæ-

rende tidspunkt er det kun det nordirske CSR (Con-

struction Skills Register), som FAS har valgt at ac-

ceptere.

Hvad og hvem omfattes af ordningen?

Reglerne gælder for alle arbejdere på byggeplad-

ser, heriblandt også vagter og chauffører (maskin-

førere), som har deres faste gang på byggepladser.

Personer, der varetager øvrige støttefunktioner som

kantinedrift, rengøring og administration er ikke en

del af ordningen. Der stilles heller ikke krav til, at in-

geniører og arkitekter har Safe Pass.

http://www.skatt.fi/sv-FI/Skatteforvaltningen/Meddelanden/Bekamp-

ning_av_den_gra_ekonomin_inom_bygg(27089)

Construction Safety Partnership –

www.csponline.ie

FÁS,

www.fas.ie

– Safe Pass

d.o.

Regulatory impact analysis, Department of Enterprice, Trade and Em-

ployment, September 2006, side 1

Do, side 1

Do, side 2

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

bekostning af de specialiserede sikkerhedsuddan-

nelser, som blev indført med CSCS i midten af

1990’erne.

3.3.3 Effekter af modellen

I en rapport fra 2008

- med særligt fokus på ar-

bejdstagere fra andre lande - konstateres det, at

næsten alle af både irske og ikke-irske arbejdsta-

gere har modtaget den lovpligtige Safe Pass-under-

visning. Til gengæld har kun få ikke-irske arbejdere

oplevet, at arbejdsgiveren lever op til sit ansvar for

at give yderligere instruktioner i sikkerhedsmæssige

hensyn på byggepladsen.

I rapporten fra 2006

konstateres det, at ulykkesra-

terne ikke er faldet som følge af Safe Pass-ordnin-

gen. Maskiner er i højere grad end tidligere implice-

ret i ulykker på byggepladsen, hvor fald fra højder

tidligere var den store synder. Denne udvikling for-

søgte man at tage højde for i 2005, med en justering

af CSCS-ordningen og de krav, som stilles til ma-

skinførere på byggepladserne.

Rapporten refererer til en spørgeskemaundersø-

gelse foretaget i den irske byggebranche med det

formål at undersøge holdningerne til den lovgivning,

der er implementeret for at mindske antallet af ar-

bejdsulykker. Et flertal af respondenterne vurderer,

at lovgivningen har været til gavn for arbejdsmiljøet

og har sparet virksomhederne for omkostninger i

forbindelse med arbejdsskader. Et flertal svarer

endvidere, at lovgivningen generelt har været til

gavn for

branchen.

3.4

Den engelske model

3.4.1 Beskrivelse og baggrund

I Storbritannien anvendes det frivillige bygningskva-

lifikations certifikat CSCS (Construction Skills Certi-

ficate Scheme) i stor udstrækning i bygge- og an-

lægsbranchen. CSCS er et privatejet system, der

administreres af CITB (The Construction Industry

Training Board), og er udviklet af byggebranchen.

Formålet med ordningen er at forbedre standar-

derne for sundhed og sikkerhed på byggepladserne

og tilskynde byggeentreprenørerne og deres under-

entreprenører til at bruge kvalificeret arbejdskraft.

CSCS certifikatet hjælper til at fremskaffe dokumen-

tation for arbejderens kompetencer, således at det

kan registreres, at den enkelte arbejder har de kom-

petencer, der er påkrævet ved det pågældende ar-

bejde.

CSCS systemet omfatter en lang række forskellige

korttyper repræsenterende de forskellige erhverv i

byggebranchen. Korttypen afhænger af ansøge-

rens nuværende job, tidligere erfaring og de erhver-

vede kvalifikationer.

I 2010 blev det såkaldte

SmartCard indført, som svar på problemer med et

stigende antal falske kort, misbrug af kortene samt

en ikke tilstrækkelig kontrol af kortene på bygge-

pladserne. Kortene blev udstyret med en chip, såle-

des at det var muligt at få adgang til databasens in-

formation elektronisk, og samtidig på en nem

måde

CSCS certifikatet kræver en bestået CITB sund-

heds-, sikkerheds- og miljøtest, som er en compu-

FÁS

www.fas.ie

– Safe Pass, Background

Irish and non-Irish national construction workers - Research on differ-

ences in approach to health and safety at work, Institute of Employment

Studies

Regulatory impact analysis, Department of Enterprice, Trade and Em-

ployment, september 2006, side 8

Do, side 17-18

A review of Safety Passport Training Schemes,

Health and Safety Ex-

ecutive (2003),s.11

http://www.cscs.uk.com/cscs-cards/types-of-card

CSCS SmartCard,

Health and Safety Executive (2009),

s.1

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

terbaseret multiple-choice test. Der findes forskel-

lige tests, og hvilken test der skal tages, afhænger

af det kort, der ansøges om. Det er ansøgeren (ar-

bejderen) selv, der finansierer certifikatet, hvor te-

sten koster 17,50£ og kortet koster 30,00£ (sva-

rende til hhv. 152 DKK og 261 DKK). Certifikatet

skal fornyes efter tre eller fem år afhængigt af kort-

typen.

CSCS har ydermere en samarbejdsaftale med det

irske Safe Pass system, således at man ikke behø-

ver begge kort.

Foreløbig er ikke andre udenland-

ske ordninger accepteret.

Hvad og hvem omfattes af ordningen?

Da CSCS certifikatet ikke er et lovmæssigt krav, er

det op til den enkelte bygherre eller byggeentrepre-

nør at bestemme, hvorvidt arbejderne skal være re-

gistreret i CSCS systemet. CSCS certifikatet er dog

blevet en standard i branchen, idet de fleste store

byggeentreprenører kræver, at deres arbejdere har

et relevant CSCS certifikat. Eksempelvis er alle de

store entreprenører, som er medlem af organisatio-

nen UKCG (UK Contractors Group) blevet enige

om, at alle, der arbejder på deres byggepladser,

skal være udstyret med et CSCS

efterspørgsel efter dem.

En undersøgelse foretaget af CSCS i april 2013 vi-

ste, at de fleste større byggepladser kræver, at de-

res arbejdere har et godkendt CSCS kort. Undersø-

gelsen viste også, at fokus dog primært er på at

sikre, at arbejderne har et kort i stedet for at sikre,

certifikat.

Der er

i dag udstedt 1,7 mio. kort, og der er en stadig større

at de har den rette kompetence til det pågældende

arbejde.

CSCS systemet er ikke det eneste system af kom-

petencebeviser i branchen. Bygge- og anlægsbran-

chen er særdeles komplekst, når det gælder kom-

petencekortsystemer og registrerings systemer.

Branchen har i dag omkring 300 forskellige kort fra

mere end 45 certificeringssystemer, hvor CSCS er

branchens mest anvendte kompetencekort sy-

stem.

3.4.2 Beslutningsgrundlag og analyser

Formålet med CSCS systemets indførelse i

1990’erne var at forbedre kompetencen hos de folk,

der arbejdede på byggepladserne, og øge forståel-

sen af sikkerheden på byggepladser for herigennem

at undgå ulykker og skader.

Udviklingen af CSCS systemet skete i en periode,

hvor der blev arbejdet markant for at modernisere

og øge indsatsen i bygge- og anlægsbranchen.

del af dette arbejde bestod i at forbedre sundheden

og sikkerheden i branchen, som modsvar på proble-

met med det høje antal af ulykker og dødsfald i

branchen.

Med CSCS systemet var der et ønske om at op-

bygge et registreringssystem over de bygge- og an-

lægsarbejdere, der havde opnået et bestemt niveau

af erhvervsmæssig kompetence. Således var det

muligt for arbejderne at demonstrere, at de havde

de nødvendige kompetencer og arbejdsgiver og

byggeentreprenør kunne således kontrollere, at kun

de arbejdere med de rette kompetencer fik adgang

http://www.citb.co.uk/en-GB/Cards-testing/Health-Safety-environment-

test/health-safety-environment-test/

http://www.hse.gov.uk/construction/cdm/faq/competence.htm

http://www.cscs.uk.com/cscs-cards/health-and-safety-test

http://www.hse.gov.uk/construction/cdm/faq/competence.htm

http://www.citb.co.uk/en-GB/Cards-testing/Construction-Skills-Certifi-

cate-Scheme-CSCS/

http://www.cscs.uk.com/news/cscs-survey

A commentary on routes to competence in the construction sector,

Health and Safety Executive and ConstructionSkills (2011),

s. 12

Phase 1 Report: Underlying causes of construction fatal accidents – A

comprehensive review of recent work to consolidate and summarise ex-

isting knowledge,

Health and Safety Executive (2009), s. 4

Construction, Work related injuries and ill health, Health and Safety Ex-

ecutive (2012), s. 2

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

til byggepladsen. Dette skulle resultere i en medar-

bejderstab med højere kompetence, hvilket ville

øge sikkerheden og sundheden på byggepladsen.

Sundheds- og sikkerhedstesten skulle være med til

at underbygge arbejderens kompetencer idet den

sikrer, at arbejderen har et vist kendskab til sundhed

og sikkerhed på en byggeplads.

3.4.3 Effekter af modellen

Der har i løbet af de sidste to årtier været en klar

nedadgående tendens i antallet af dødsfald (og ska-

der) i bygge- og anlægsbranchen; i 1990/91 døde

fire gange så mange arbejdere i branchen, end til-

fældet var i 2009/10. Perioden før 1998/99 viser en

kraftig reduktion i antal dræbte, hvilket kan tilskrives

den store indsats mod forbedret sikkerhed og sund-

hed på byggepladserne, der gjorde sig gældende i

industrien.

I de efterfølgende år var der en kraftig

tilbagegang, og antallet af dødsfald ramte i 2000/01

et uønsket højt niveau. Herefter var der igen en ned-

adgående tendens, og de seneste tre til fire år viser

det laveste antal af dødsfald, der er set i branchen

de sidste 20 år.

FIGUR 3.1

Udvikling i dødsfald i bygge- og anlægsbranchen

I perioden omkring år 2000 kom der et øget fokus

på at forbedre sikkerheden og sundheden i bran-

chen. I denne forbindelse var kompetencesyste-

merne, heriblandt CSCS, et fremstående instrument

- det blev anset som et vigtigt bidrag til kompeten-

ceområdet, og man ønskede at tilskynde til øget an-

vendelse og forbedrede standarder hertil.

I rapporten ”Accelerating Change”

udarbejdet af

the Strategic Forum for Construction blev det vurde-

ret, at en komplet kvalificeret medarbejderstab i høj

grad ville kunne reducere de ulykker, der skete som

følge af manglen på generel sikkerhedsforståelse,

på byggepladsen. Udviklingen mod en komplet kva-

lificeret medarbejderstab krævede, at der skulle op-

bygges en mere professionel industri, som skulle

være med til at ændre arbejdernes syn på sig selv

og deres kompetencer. Hertil blev udvidelsen af

CSCS systemet, eller lignende systemer, som en

kvalitetsstandard, set som et vigtigt element i signa-

leringen af kompetencerne (Quality Mark scheme)

I en rapport fra 2011 foretaget for Health and Safety

Commision

(HSE) omhandlende kompetenceom-

rådet i bygge- og anlægsbranchen undersøgte man

sammenhængen mellem kompetence og sundhed

og sikkerhed. Man vurderede, at det ikke er muligt

at sige, hvor stor en effekt kompetencekortsyste-

merne har haft på det seneste årtis reducering i an-

tal dødsfald. Det er sandsynligt, at kortsystemerne

har haft en indvirkning, men effekterne fra disse kan

ikke separeres fra de effekter, de øvrige faktorer har

haft.

Kilde:

tion.pdf

http://www.hse.gov.uk/statistics/industry/construction/construc-

Revitalising Health and Safety in Construction – Discussion Document,

Health and Safety Executive (2002), s. 1

Acting on responses to HSE’s Discussion Document: Revitalising Health

and Safety in Construction, Health and Safety Executive (2003), s. 5

Accelerating Change, Strategic Forum for Construction (2002), s. 30 +

A commentary on routes to competence in the construction sector,

Health and Safety Executive and ConstructionSkills (2011)

A commentary on routes to competence in the construction sector,

Health and Safety Executive and ConstructionSkills (2011),

s. 2.

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

En række kritikpunkter af CSCS systemet er blevet

nævnt

, disse lød bl.a. på



sundheds- og sikkerhedstesterne var for

nemme og basale

kompetenceniveauet på kortet ofte ikke re-

laterede sig til det arbejde, der blev udført

på byggepladsen



fokus er på kortet i stedet for de opnåede

kompetencer

kortene er for forskellige og komplekse, så

det næsten er umuligt for ikke-specialister

(specielt mindre arbejdsgivere) at forstå,

hvad de helt præcist betyder



selvom et kort kræver en bestemt erhvervs-

mæssig kvalifikation, så er det ikke ensbe-

tydende med, at arbejderen er kompetent

nok på sundheds- og sikkerhedsområdet

Det bliver ligeledes antydet, at et mere klart system,

hvor pålideligheden og gennemskueligheden af

kompetencerne er større, kunne danne basis for

yderligere forbedring. Et sådant system skulle være

baseret på formelle anerkendte kvalifikationer.

Senest i 2013 har HSE’s direktør for bygge- og an-

lægsbranchen Phillip White efterspurgt mindre fo-

kus på kortsystemerne og mere fokus på en me-

ningsfuld sikkerhedskultur. Han mener, at der er be-

hov for, at der kommer en mere indbyrdes genken-

delse mellem systemerne

A commentary on routes to competence in the construction sector,

Health and Safety Executive and ConstructionSkills (2011),

s. 16-17.

D0, s. vii.

http://www.construction-manager.co.uk/news/hse-chief-wages-war-

safety-card-schemes/

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Mulige modeller for indførelse af et ID-kort

På baggrund af erfaringerne fra andre lande (kapitel

3) er det muligt at opstille en række stiliserede mo-

deller for hvordan der kan udvikles et dansk ID-kort.

Forslaget om indførelse af et ID-kort i byggeriet er

ikke det eneste initiativ med henblik på at reducere

sort arbejde, social dumping og forbedre arbejdsmil-

jøet, som er blevet foreslået og gennemført i den

senere tid i Danmark. Det er derfor vigtigt at tage de

allerede gennemførte eller planlagte initiativer med

i vurderingen af de forskellige modeller for indfø-

relse af et ID-kort i byggeriet.

4.1

Øvrige danske tiltag

4.1.2 Finansloven 2012

Regeringen og Enhedslisten blev i forbindelse med

finansloven for 2012 enige om at styrke indsatsen

over for social dumping – særligt med fokus på

udenlandske virksomheder og arbejdstagere. Ind-

satsen har fokus på alle brancher og ikke blot byg-

geriet. Indsatsen gennemføres over en periode på

to år og der er afsat 55 mio. kr. ekskl. cabotage-kon-

troller. Det blev i finansloven konstateret, at en tvær-

gående myndighedsindsats er afgørende for en

succesfuld indsats mod social dumping, og de føl-

gende tiltag blev opsat



Øget kontrol og tilsyn

Styrket myndighedssamarbejde

Fællesaktioner mellem SKAT, politi og Arbejds-

tilsynet

Effektivisering af mulighederne for anmeldelse

af potentielle lovovertrædelser

De tre myndigheder har indgået samarbejdsaftaler,

som fastlægger rammerne for arbejdet og skal

sikre, at der sker en koordineret og effektiv indsats.

Aftalen indebærer fx, at der sættes fokus på at ind-

berette oplysninger mellem de tre myndigheder, at

der afholdes fælles kontrolaktioner, samt at der af-

holdes dialogmøder med arbejdsmarkedets par-

ter.

De tre myndigheder har bl.a. gennemført de føl-

Nedenfor gennemgås de vigtigste tiltag indført i de

seneste år.

4.1.1 SKATs muligheder for kontrol

SKAT har til enhver tid, hvis det skønnes nødven-

digt, adgang til at gennemføre kontrol hos virksom-

heder. Kontrollen kan ske uden retskendelse, men

gælder alene mod konkrete erhvervsdrivende virk-

somheder. Kontrollen gælder ikke på arbejdssteder,

hvor der er tale om, at en privat person har ansat en

virksomhed (indenlandsk eller udenlandsk). SKAT

har således ikke mulighed for at gennemføre kontrol

på ejendomme, der tjener til privat bolig eller fritids-

bolig.

Fra 1. juli 2012 er der dog indført en ny lov, som gør

det muligt for myndighederne at gennemføre kontrol

på den private grund (dog ikke i selve boligen eller

fritidsboligen) når der synligt kan konstateres uden-

dørs aktiviteter. Skatteministeriet vurderede i forbin-

delse med lovgivningens gennemførelse, at forsla-

get ville have en præventiv effekt på det sorte ar-

bejde, der foregår i privat regi.

gende aktiviteter i forbindelse med indsatsen

Arbejdstilsynet



Koordinerer myndighedssamarbejdet

Oprettet task-forces med fokus på social dum-

ping i Arbejdstilsynets tre tilsynscentre

Rapport fra Udvalget om modvirkning af social dumping, oktober 2012

do.

Finansministeriet, november 2011,

Aftaler om Finansloven for 2012

Arbejdstilsynet, 25. oktober 2012,

Afrapportering af indsatsen mod so-

cial dumping for 2012,

Notat

do.

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM



Fører tilsyn med udenlandske virksomheder i

daglig drift

Etableret hotline hvor mistanke om ulovligt ar-

bejde fra udenlandske virksomheder kan indbe-

rettes

4.1.3 Finansloven 2013

I forbindelse med Finansloven for 2013 har regerin-

gen og Enhedslisten indgået aftale om en række

yderligere initiativer til modvirkning af social dum-

ping inden for fem hovedområder. Det er bl.a. sket

på baggrund af det arbejde, som udvalget, der blev

nedsat i forbindelse med Finansloven for 2012, har

udført

SKAT



Er bemandet med i gennemsnit 33 årsværk til

bekæmpelse af social dumping

Oprettet et særligt indsatsprojekt hvor indsats-

opgaverne vedr. social dumping samles

Styrket anvendelse og håndhævelse af Registeret

for udenlandske tjenesteydere

Herunder gives bl.a. Arbejdstilsynet hjemmel til at

udskrive administrative bødeforlæg, bestillere af

Politiet



Udarbejdet en national operationsplan til brug

for indsatsen

Undervisning af 60 medarbejdere fra politiet

samt Arbejdstilsynet og SKAT vedr. indsatsen.

Politiet har desuden afholdt mere end 1.000 cabo-

tagekontroller

i 2012, med en række sigtelser til

følge.

Der er i løbet af 2012 afholdt 6 landsdækkende og

18 regionale fællesaktioner mellem de tre myndig-

heder, hvor 845 virksomheder (306 udenlandske)

blev besøgt. Det har ført til 87 reaktioner over for de

306 udenlandske virksomheder for alvorlige over-

trædelser af arbejdsmiljøreglerne. Derudover er ud-

taget flere sager til nærmere kontrol, der har resul-

teret i konstatering af sort arbejde og skattepligt i

Danmark med tilbagevirkende kraft.

Endelig blev der nedsat et udvalg om modvirkning

af social dumping, med det formål at vurdere mulig-

hederne for yderligere tiltag.

rengøringsydelser forpligtes til at udenlandske tje-

nesteydere har anmeldt lovpligtige oplysninger til

RUT, RUT styrkes med flere og bedre oplysninger,

etc.

Styrket håndhævelse af reglerne for udenlandske

tjenesteydere

Herunder tilføres SKAT ressourcer til bedre kontrol

af om udenlandske virksomheder reelt er etableret i

deres hjemland, muligheder for informationsud-

veksling med andre lande undersøges, det under-

søges om arbejdsmarkedets parter kan gives ad-

gang til EU’s informationssystem på udstatione-

ringsområdet, og en undersøgelse af muligheden

for ID-kort i byggeriet (nærværende analyse) gen-

nemføres.

Øget brug af arbejdsklausuler

Tærskelværdi på ca. DKK 37,5 mio. for brug af ar-

bejdsklausuler for statslige bygge og anlægsopga-

ver fjernes, flere statslige ordregivere skal benytte

arbejdsklausuler ved udbud af bygge- og anlægs-

Cabotagekørsel er indenrigstransport i et andet land end transportørens

hjemland.

Beskæftigelsesministeriet, 5. marts 2013,

Faktaark – Status for indsat-

sen mod social dumping.

Beskæftigelsesministeriet, 5. marts 2013,

Faktaark – Status for indsat-

sen mod social dumping

Finansministeriet, november 2012,

Aftaler om Finansloven for 2013

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

opgaver, regeringen vil lægge op til aftale om regio-

ner og kommuners økonomi for 2014 om oftere brug

af arbejdsklausuler og endelig gøres regelsættet

mere overskueligt.

Inddragelse af partnerne i udarbejdelse af en

handleplan mod arbejdsulykker

Der er under denne indsats nedsat en arbejds-

gruppe, bestående af Arbejdstilsynet, arbejdsmar-

kedets parter og repræsentanter for bygherrer, pro-

jekterende og rådgivere. Arbejdsgruppen skal udar-

bejde en handleplan for styrkelsen af forebyggelse

af arbejdsulykker i branchen.

Styrket indsats mod ulovlig cabotagekørsel

Herunder styrkes indsatsen med flere kontroller, det

undersøges om et GPS-system kan anvendes til

kontrol, der nedsættes et cabotage-udvalg som skal

undersøge mulighederne for yderligere tiltag, etc.

Regeringen og Enhedslisten har desuden indgået

aftale om fire yderligere initiativer med fokus på

bygge- og anlægsbranchen

Forebyggelsespakker vedr. ulykker

Arbejdstilsynet og det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø (NFA) er ansvarlige for udvikling og

udbredelse af forebyggelsespakker til små og min-

dre virksomheder med fokus på forebyggelse af

ulykker i bygge- og anlægsbranchen.

I forbindelse med Finansloven 2013 blev der desu-

den afsat yderligere 10 mio. kr. til Arbejdstilsynet til

kontrol og tilsynsindsats med, om udenlandske virk-

somheder i Danmark lever op til danske regler om

arbejdsmiljø og regler om registrering i Registret for

Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Flere uanmeldte landsdækkende kontrolaktioner

på byggepladser og konsekvent opfølgning de ste-

der, hvor der konstateres alvorlig risiko for arbejds-

ulykker.

Herunder skal 8 fælles kontrolaktioner afholdes år-

ligt af Arbejdstilsynet, SKAT og Politiet, som pri-

mært målrettes større byggepladser for at skabe

størst mulig effekt af indsatsen og medvirke til at

skabe varige forbedringer. Herunder fastholdes fo-

kus på de byggepladser, der har de mest alvorlige

problemer efter aktionerne, og der følges op over for

disse.

4.2

Modeller for indførelse af ID-kort i Dan-

mark

En eventuel model for indførelse af et ID-kort i Dan-

mark vil basere sig på en række valg i forhold til,

En forstærket kontrol- og dialogindsats over for

bygherrer, projekterende og rådgivere.

Målet med denne del af indsatsen er at øge bygher-

rernes engagement i det forebyggende arbejdsmil-

jøarbejde under projektering og under byggepro-

cessen samt at anspore disse til at stille arbejdsmil-

jøkrav til deres samarbejdspartnere. Dialogmø-

derne målrettes primært flergangsbygherrer, og der

følges op med kontrolbesøg efterfølgende.

hvilke informationer et ID-kort skal indeholde, hvem

der skal administrere det, hvordan det skal finansie-

res, osv. Ser man på antallet af variable, der indgår

i beslutningsprocessen, er der således mange mu-

ligheder for at konstruere et dansk ID-kort.

Arbejdstilsynet, 14. februar 2013,

Udmøntning af midlerne i tilsynsind-

satsen i FL13,

Notat

Beskæftigelsesministeriet, 5. marts 2013,

Faktaark – Status for indsat-

sen mod social dumping

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

4.2.1 Variable i modeller for en mulig dansk

løsning

Nedenfor gennemgås en række af de centrale for-

hold, der skal tages stilling til i forbindelse med op-

stillingen af en model for ID-kort, og de muligheder

der er. Gennemgangen er ikke udtømmende.

Danskere eller alle

ID-kortet kan gælde for alle uanset deres bopæl.

Dermed omfatter kravet om ID-kort også personer,

der alene opholder sig i Danmark i forbindelse med

konkrete byggeprojekt. Alternativt kan der laves en

model, hvor kortet er obligatorisk for alle herboende

personer, der opholder sig på byggepladser, mens

det er frivilligt for personer, der alene opholder sig i

Sikkerhedskursus

Et ID-kort kan bindes op på opnåelse af sikkerheds-

kompetencer, således at man ved indførelse af ID-

kortet sikrer, at de, der opholder sig på danske byg-

gepladser, har et minimum af sikkerhedsuddan-

nelse. En model kan indeholde alt fra ingen krav til

et sikkerhedskursus til krav om længere kurser af

mindst en uges varighed.

Kompetencerne skal kunne opnås i andre EU-lande

inden for EU´s indre marked og overføres til Dan-

mark via merit. Ved en frivillig ordning vil det typisk

være arbejdsmarkedets parter selv, der varetager

administrationen. Ved en lovregulering vil det være

en kompetent myndighed, der vil skulle varetage

kontrol af kompetencer og/eller certificering af ud-

dannelsesforløb fra andre lande.

Danmark i en kortere periode i forbindelse med kon-

krete byggeprojekter. Endelig kan man lave en mo-

del, der er frivillig for alle.

Personer, der omfattes af ID-kortet

Der opholder sig løbende en lang række personer

på byggepladser. Det kan for eksempel være de ud-

førende håndværkere, arkitekter, rådgivere, chauf-

fører, kantinepersonale, repræsentanter for myn-

digheder, medarbejdere fra forsyningsselskaber

osv. Der er således en række personer, der i større

eller mindre omfang opholder sig på byggepladser,

men som ikke er håndværkere.

En model for et ID-kort skal forholde sig til, hvem der

er omfattet af kravet om et ID-kort. Omfatter kravet

alle, vil der kunne opstå en række udfordringer i re-

lation til fx udenlandske chauffører, teknikere og

Finansiering af ID-kortet

Der vil være en række omkostninger forbundet med

implementeringen af et ID-kort. Fx er der en række

udviklingsomkostninger, udstedelsesomkostninger

og driftsomkostninger, herunder i forbindelse med

databasevedligeholdelse. Disse omkostninger skal

dækkes, uanset hvilken model der arbejdes med.

Omkostningernes størrelse varierer imidlertid i for-

hold til, hvor omfattende ID-kortet bliver. Det kan

være arbejdstageren, arbejdsgiveren, staten, med-

arbejderen eller aktørerne i fællesskab, der afholder

omkostningerne.

rådgivere, som kun er i Danmark i forbindelse med

det ene projekt. Omfatter kravet alene håndvær-

kere, kan det være vanskeligere at håndhæve kra-

vet om ID-kort, da det i praksis vil være vanskeligt

for myndigheden, der skal foretage en eventuel kon-

trol, at fastslå, hvilken funktion folk udfører.

Oplysninger indeholdt på ID-kortet

Et ID-kort kan indeholde en række oplysninger. I

den ene ende af spektret, er der det rene ID-kort,

der alene indeholder de nødvendige informationer

til brug for myndighedernes identifikation. I den an-

den ende af spektret ligger et kombineret ID-, nøgle-

og uddannelseskort, som ydermere kan udbygges

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

med de informationer, brugerne måtte ønske at

lægge herpå.

I tabellen på side 31 er der med udgangspunkt i de

præsenterede variable konstrueret fire modeller for

et dansk ID-kort. De fire modeller er baseret på kort-

lægningen af modeller for ID-kort i andre lande,

samt de gennemførte interviews med nøgleaktø-

rerne.

De fire modeller er således eksempler på modeller

for et dansk ID-kort, men der vil kunne sammensæt-

tes andre modeller.

De fire modeller, der skitseres i nedenstående re-

præsenterer forskellige dele af spektret. I den ene

ende (model A) af spektret, findes modeller, hvor

ID-kortet alene anvendes til identifikationsformål. I

den anden ende af spektret (model C), findes mo-

deller, hvor ID-kortet indeholder yderligere funktio-

naliteter, og hvor der stilles en række formelle krav

i forbindelse med udstedelsen af kortet.

Administrationen af ID-kortet

Indførelsen af et ID-kort forudsætter at der etableres

et set up for administrationen af ID-kortet, herunder

vurderinger af merit. Det gælder fx udviklingen af

kortet, udstedelsen af kortet, etablering og opdate-

ring af database, videreudvikling osv. Der er derfor

behov for at bestemme, hvem der skal varetage ad-

ministrationsopgaven, herunder om fx parterne selv

eller en kompetent myndighed.

Kontrolmyndighed

For at et ID-kort skal have nogen betydning, er der

behov for en kontrolmyndighed, som foretager kon-

troller på byggepladserne. Det kan fx være Arbejds-

tilsynet, SKAT, politiet eller det kan være enten ar-

bejdstager- eller arbejdsgiverorganisationerne.

Kontrolmyndigheden kan således være enten of-

fentlig eller privat, men det vil have indflydelse på,

hvilke sanktionsmuligheder det er muligt at imple-

mentere.

Sanktionsmuligheder

Hvis indførelsen af et ID-kort skal have en effekt, er

der behov for, at kontrolmyndigheden har nogle

sanktionsmuligheder i forhold til de, der ikke lever

op til kravene. Det kan være i form af fx bøde/afgift,

eller mere vidtrækkende i form af fratagelse fx auto-

risation eller retten til at drive virksomhed.

4.2.2 Mulige modeller for indførelse af ID-kort i

Danmark

På baggrund af de forskellige variationsmuligheder

gennemgået ovenfor, er det muligt at konstruere en

række modeller for indførelse af et ID-kort i Dan-

mark.

Model A

Model A er en simpel version af ID-kortet, hvor for-

målet med ID-kortet alene er at lette identifikationen

af de, der opholder sig på danske byggepladser.

Med modellen indføres der således et lovkrav om,

at alle, der opholder sig på danske byggepladser,

skal have et gyldigt ID-kort. Udstedelsen af ID-kortet

forudsætter ikke særlige kompetencer eller kurser.

Model B

Model B er også en simpel version, men hvor ud-

stedelsen af ID-kortet forudsætter, at arbejderen har

gennemført et sikkerhedskursus, som sikrer et mi-

nimumsniveau af kendskab til generelle sikkerheds-

procedurer. Formålet med denne model vil således

være dels at lette identifikationen af de, der ophol-

der sig på byggepladser, dels at højne arbejdsmil-

jøet på danske byggepladser.

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Model C

Model C er en mere omfattende model, hvor det er

lovpligtigt for alle, der opholder sig på byggepladser,

at have et gyldigt ID-kort. ID-kortet indeholder iden-

tifikationsoplysninger og informationer om den en-

kelte medarbejders uddannelseskompetencer. Det

er en forudsætning for udstedelse af ID-kortet, at ar-

bejderen har gennemført et femdages sikkerheds-

kursus, der sikrer et omfattende kendskab til gene-

relle sikkerhedsprocedurer.

4.4

Metode

Interviewene er gennemført som semistrukturerede

interviews, hvor en spørgeramme har været

guidende for intervieweren. Det er den samme in-

terviewer, der har gennemført alle interviewene, og

respondenterne var inden interviewet blevet tilsendt

spørgerammen.

Aktørerne er således alle som udgangspunkt blevet

stillet de samme spørgsmål ud fra spørgerammen.

Herudover er der spurgt ind til respondenternes

svar, og der er derved fremkommet relevant viden,

som ligger ud over spørgsmålene i spørgerammen.

Efterfølgende er interviewene analyseret med ud-

gangspunkt i de fire modeller, der er identificeret i

forrige kapitel.

Model D

Model D er en frivillig model, hvor der udvikles en

standard for et ID-kort, som kan benyttes af alle. ID-

kortet indeholder identifikationsoplysninger og infor-

mationer om den enkelte medarbejders uddannel-

seskompetencer. Det er en forudsætning for udste-

delse af ID-kortet, at arbejderen kan dokumentere

opnåelse af et vist niveau af arbejdsmiljø- og sikker-

hedskompetencer. Ordningen er finansieret af ar-

bejderen selv. Fordelen for arbejderen ved at få ID-

kortet er, at dokumentationen af opnåede kompe-

tencer over for arbejdsgivere bliver lettere.

4.5

Byggeriets aktører

I forbindelse med analysen af, hvilke fordele og

ulemper der er forbundet med en mulig indførelse af

et ID-kort i byggeriet, er der blevet interviewet aktø-

4.3

Vurdering af effekterne af de foreslåede

modeller

rer fra hele byggesektoren.

Aktørerne er udvalgt, så de repræsenterer myndig-

Som et element i kortlægningen og udredningen af

fordele og ulemper ved identifikationskortordninger

i byggeriet, er der gennemført en række interviews

med aktører, der er centrale for implementeringen

og anvendelsen af et muligt ID-kort.

Formålet med interviewene er at belyse fordele og

ulemper ved etableringen af et ID-kort, og derved

skabe det bedst mulige grundlag for at vurdere ef-

fekterne af forskellige modeller for ID-kortet.

heder, arbejdstagere og arbejdsgivere, jf. Figur 4.1.

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

4.6.1 Fordele og ulemper forbundet med indfø-

FIGUR 4.1

Interviewrespondenter

relsen af et ID-kort

Fordele

Et formål med ID-kortet kan være, at det skal være

lettere at identificere dem, der opholder sig på lan-

dets byggepladser. De interviewede vurderer dog

ikke i nævneværdigt omfang, at det er et stort pro-

blem i dag, men at det selvfølgelig kan gøres endnu

mere effektivt med et ID-kort. SKAT har fået hjem-

Kilde: DAMVAD

mel til at afkræve legitimation, når de er på kontrol-

besøg på byggepladser, og det er arbejdsgiveren,

der skal identificere de ansatte over for Arbejdstilsy-

net. Politiet deltager ofte i kontrolbesøg sammen

med SKAT og Arbejdstilsynet og tager sig af perso-

ner, der ikke vil identificere sig.

Afhængig af, hvilken model for ID-kort der er tale

om, er det myndigheder, arbejdstagere og arbejds-

givere, der vil være aktørerne bag et ID-kort.

4.6

Resultater af interviews

Et andet formål med ID-kortet kan være at give virk-

somheder og ansatte et redskab, som de kan bruge

internt i branchen. Det vil ifølge nogle aktører være

en stor fordel med et standardiseret ID-kort, således

at der ikke som det er tilfældet i England, udvikles

flere parallelle kort.

Som eksempel på, hvordan et ID-kort kan skabe

værdi for branchen, fremhæves det af flere aktører,

at 3F og Dansk Byggeri er gået sammen om at etab-

lere et uddannelseskort, som dækker de ansatte i

byggeriet, og som fungerer som bevis for, hvilken

uddannelse, den pågældende har gennemført – se

boks herunder. Hvis egenskaber fra uddannelses-

kortet bygges ind i et eventuelt ID-kort, vil det kunne

være en stor fordel for både virksomheder og med-

arbejdere i byggeriet. Den enkelte håndværker vil

have samlet sin uddannelsesdokumentation på kor-

tet og derfor alene skulle bruge dette kort (og ikke

anden identifikation eller beviser), i forbindelse med

ansættelsesforhold, hvor kompetencer skal doku-

menteres. For virksomhederne skaber det overblik

over, hvilke kompetencer medarbejderne har. No-

get der i dag bruges mange timer på manuelt at

håndtere.

Som et fælles vilkår for interviewundersøgelser gæl-

der, at resultaterne af de gennemførte interviews af-

spejler dels aktørernes forskellige synsvinkler på

det samme objekt, dels objektet selv.

Det betyder, at når en aktør fx har sagt, at der ikke

er nogen fordele forbundet med indførelse af et ID-

kort, skal det naturligvis ses i sammenhæng med,

hvad det er for en aktør, og hvilke interesser denne

aktør repræsenterer, og ikke alene som objektivt

udtryk for, at der ikke på nogen som helst måde, kan

forestilles at være positive eller negative effekter.

Der er i det efterfølgende uddraget centrale pointer

fra de gennemførte interviews. Det er tilsigtet at give

et balanceret billede af de forskellige synspunkter,

vurderinger og input.

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Det fremhæves derfor også, at det kan være van-

skeligt at se formålet med indførelse af et ID-kort,

når branchen selv har udarbejdet et uddannelses-

kort, som rummer mange af de fordele, der kan

være ved et ID-kort, og som kan udvikles til også at

rumme andre funktionaliteter.

Uddannelseskort

3F og Dansk Byggeris uddannelseskort er personligt og

viser foto, navn og fødselsdata. Uddannelseskortet inde-

holder i første omgang oplysninger om uddannelser, her-

under bl.a. svendebrev og AMU kurser. Uddannelse-

skortet har to funktionaliteter. Dels er der en chip indbyg-

get i kortet og dels er der på kortet en QR-kode.

Ved at scanne QR-koden med fx en mobiltelefon får man

adgang til uddannelsesoplysninger om kortets ejer. Ad-

gangen er beskyttet af en personlig PIN-kode som indta-

stes når man via QR-koden er kommet til den hjemme-

side der er knyttet til det specifikke uddannelseskort.

Myndigheder som fx arbejdstilsynet vil kunne få en ”gyl-

den”-kode, der giver adgang til alles oplysninger, når

QR-koden scannes. Når QR-koden scannes og den til-

knyttede PIN-kode tastes hentes data fra relevante da-

tabaser. Da data således ikke bæres af kortet selv, og er

beskyttet af kombinationen af QR-kode og PIN-kode be-

grænses muligheden for forfalskning. Hvis ikke det fysi-

ske kort stemmer overens med de informationer der

fremkommer elektronisk, er der noget galt.

Ud over QR-koden indeholder kortet også en chip.

Denne kan bruges til en lang række andre funktionalite-

ter som fx adgangskontrol, tidsregistrering, fakturering,

m.v.

Kilde: DAMVAD

og svendebrev, undgår håndværkeren at skulle op-

bevare disse i papir. Et ID-kort vil endvidere kunne

anvendes som adgangskort.

Det fremhæves som en fordel ved indførelsen af et

ID-kort, at det bliver lettere at identificere håndvær-

kere og virksomheder på byggepladser, der ikke har

orden i tingene fx i relation til SKAT og Arbejdstilsy-

net. Det i sig selv vurderes at kunne have en præ-

ventiv effekt i forhold til sort arbejde og social dum-

ping.

Ulemper

Ingen af aktørerne identificerer markante ulemper

ved indførelse af et ID-kort. Dog nævnes det, at det

kan være vanskeligere for SMV’er at udnytte de

yderligere funktionaliteter, der kunne lægges i et ID-

kort. Det vil dog være en administrativ byrde forud-

sat, at det er virksomhedernes opgave at indrappor-

tere oplysninger til ID-kortet.

4.6.2 Omkostninger og besparelser forbundet

med indførelse af ID-kort

Der peges på en række omkostninger, som vil være

forbundet med implementeringen og driften af et ID-

kort, afhængig af valget af model. Det gælder fx:



Udviklingsomkostninger

Udrulningsomkostninger, herunder omkostnin-

ger til tryk af kort

Driftsomkostninger, herunder administrative ud-

gifter forbundet med ansøgninger om ID-kort,

løbende vedligehold af systemer, m.v.



Evt. omkostninger til sikkerhedskursus knyttet

til udstedelsen af kort

Administrative omkostninger i forbindelse med

tjek af kort

Et ID-kort vurderes således at kunne være et godt

redskab for virksomhederne, især hvis der indbyg-

ges andre funktionaliteter. Kortet vil dermed kunne

bidrage til at reducere virksomhedernes administra-

tive omkostninger – og på den måde ”tjene sig selv

ind” ad anden vej end den strengt identifikations-

mæssige.

For den enkelte håndværker kan det også være en

fordel med et ID-kort, hvis kortet indeholder yderli-

gere funktionaliteter end udelukkende identifikation.

Hvis det fx indeholder uddannelsesdokumentation

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Omvendt kan der også identificeres en række admi-

nistrative besparelser samt besparelser for virksom-

hederne. Det gælder fx:



Reduceret tidsforbrug i forbindelse med doku-

mentation af medarbejdernes kompetencer

over for myndigheder



Reduceret tidsforbrug i forbindelse med doku-

mentation af kompetencer internt i virksomhe-

der

Det er imidlertid vurderingen, at de mulige admini-

strative besparelser vil være marginale. Det opleves

således ikke i dag, at det er vanskeligt eller tidskræ-

vende at identificere folk, eller at få arbejdsgiveren

til at dokumentere medarbejdernes kompetencer.

I relation til Arbejdstilsynet er det arbejdsgiveren der

har ansvaret for at dokumentere medarbejdernes

kompetencer og ikke den enkelte medarbejder. Det

vurderes, at der kan være potentielle ressourcebe-

sparelser internt i virksomhederne i byggeriet i for-

bindelse med den enkelte medarbejders dokumen-

tation af kompetencer.

produktionspris, og de resterende 50 kr. skal dække

de løbende driftsomkostninger. Det er endnu uvist,

om modellen er økonomisk velafbalanceret.

Byggeriets uddannelser

Byggeriets Uddannelser er fælles sekretariat for ud-

dannelserne inden for byggeområdet. Byggeriets Ud-

dannelser er etableret af Dansk Byggeri og 3F.

Byggeriets Uddannelser yder sekretariatsbetjening for

en lang række faglige udvalg og uddannelsesudvalg

inden for byggeriets område, med henblik på at skabe

tværgående samarbejde og synergieffekter inden for

uddannelsesområdet.

Byggeriets Uddannelser står bag udviklingen af Ud-

dannelseskortet

Kilde: www.byggerietsuddannelser.dk

4.6.3 ID-korts indflydelse på konkurrencesitua-

tionen i byggeriet

Et ID-korts indflydelse på konkurrencesituationen er

ikke et område, som aktørerne har forholdt sig me-

get konkret til i forbindelse med de gennemførte in-

terviews, men det anerkendes, at et ID-kort

kan

være en barriere i forhold til udenlandske virksom-

heder. De vil kunne få vanskeligere adgang til det

danske marked, hvis de først skal indhente ID-kort

til deres medarbejdere. Særligt hvis det er virksom-

heder, der kun på ad-hoc basis udfører opgaver i

Danmark.

Omkostninger ved uddannelseskortet

Byggeriets Uddannelser har, som tidligere beskre-

vet, udviklet et uddannelseskort, der indeholder en

række funktionaliteter. Omfanget af udviklingsom-

kostningerne for et egentligt ID-kort, må forventes at

være i samme størrelsesorden som Uddannelse-

skortet. Se boks om Byggeriets Uddannelser.

Byggeriets Uddannelser vurderer, at de samlede

udviklingsomkostninger lander på ca. 2 mio. kr. Det

dækker bl.a. design, dataindhentning og strukture-

ring m.v. Hertil kommer, at der i udviklingen er brugt

”nogle tusinde” timer internt, der ikke er prissat. En-

delig er der de løbende driftsomkostninger og om-

kostninger i forbindelse med udstedelse af kort.

Disse forventes dækket ved, at det fra 2014 vil koste

85 kr. at få et kort. Heraf dækker de 35 kr. kortets

4.6.4 Lovfæstet model og betaling af kortet

I tillæg til de pointer, der relaterer sig konkret til de

fire overordnede spørgsmål, er der i interviewene

fremkommet nogle interessante pointer, som kan

have betydning for indførelsen af et ID-kort.

Det fremhæves bl.a., at det kan være en fordel med

en lovfæstet model for et ID-kort i byggeriet, således

at der kan indføres mærkbare sanktioner for ar-

bejdsgivere, der benytter sig af arbejdskraft uden

ID-kort.

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

fastslå, at der var en sammenhæng mellem reduk-

Det skal også være muligt for ikke-organiserede ar-

bejdere og virksomheder at benytte et ID-kort. Det

foreslås derfor, at der udarbejdes en model, hvor

den enkelte arbejder betaler kostprisen for ID-kor-

tet, inkl. evt. sikkerhedskursus. Organisationerne

kan herefter frit vælge, om de vil refundere udgif-

terne til ID-kort.

Flere aktører fremhæver, at man med fordel kan

finde et andet navn til kortet. Særligt i det omfang,

at det primære formål med kortet ikke er identifika-

tion, men dokumentation af kompetencer m.v.

Dog må det forventes at kunne indebære en vis ef-

Tabellen neden for opsummerer vurderingen af de

fire modeller for ID-kort. Overordnet er vurderin-

gerne i forhold til betydningen for arbejdsmiljø, sort

arbejde og social dumping, og administrative og

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og det

offentlige, de følgende:

Endelig må det forventes, at et ID-kort bidrager til at

sikre lovligheden af aktiviteter på alle byggepladser

Arbejdsmiljø og sikkerhed

I det omfang, der knyttes et kursus i arbejdsmiljø og

sikkerhed til modellerne, kan der muligvis opnås en

effekt på arbejdsmiljøet. Kurser i arbejdsmiljø og

sikkerhed, der øger kompetenceniveauet inden for

disse områder, vil således kunne gøre, at der sker

færre ulykker, fordi bygningsarbejderne er mere be-

vidste om at undgå farlige situationer.

Samtidig er der evidens fra Irland, der peger på, at

ID-kortordninger kan forbedre arbejdsmiljøet. Her

viste resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse

i byggebranchen, at Safe Passet vurderedes at

have haft en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet.

Det har dog været vanskeligt at dokumentere en

klar sammenhæng mellem ID-kortordninger og ar-

bejdsmiljø i andre lande. I Irland kunne der fx ikke

fastslås en sammenhæng mellem Safe Pass-ord-

ningen og så et fald i ulykkesraterne. I Storbritan-

nien vurderedes det ligeledes, at man ikke kunne

Sort arbejde og social dumping

I Evalueringen af den Norske ordning, vurderes det,

at ordningen har bidraget til at mindske forekomsten

af social dumping, og en lettere adkomst til at tjekke

bygningsarbejderes legitimation, og at det alt andet

lige har bidraget til at mindske såvel sort arbejde,

som social dumping i Norge.

– og derfor også til, at eksisterende arbejdsmiljøreg-

ler overholdes. Heri kan der ligge et ikke ubetydeligt

bidrag til arbejdsmiljøet for den gruppe af bygnings-

arbejdere, der ellers måske ville arbejde sort, og

derfor måske også ville være nødt til at acceptere

manglende overholdelse af eksisterende arbejds-

miljøregler. På denne måde konkluderedes det om

den norske ordning, der ikke indeholder et arbejds-

miljøkursus, at ordningen har bidraget positivt til ar-

bejdsmiljøet ved at sikre mere ordnede forhold på

byggepladserne.

fekt i forhold til arbejdere, der ikke tidligere har ar-

bejdet i Danmark og som alene udfører arbejde i en

tidsbegrænset periode, såfremt der tilknyttes et sik-

kerhedskursus til modellen.

Hertil kommer, at der allerede i dag stilles en lang

række krav til generelle sikkerhedsprocedurer, samt

mere specifikke procedurer, der er knyttet op til spe-

cifikke arbejdsopgaver – fx asbesthåndtering, stil-

ladskursus osv. Et generelt sikkerhedskursus vil

ikke kunne erstatte disse, og den ekstra effekt af

indførelse af krav om sikkerhedskurser i forbindelse

med udstedelse af ID-kort kan forventes at være be-

grænset.

tionen i dødsfald og så kompetencekortsystemerne.

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Dette skal dog ses i lyset af, at fx SKAT allerede i

dag har skærpede muligheder for at udføre kontrol-

ler på byggepladser og afkræve legimitation. Derfor

vil den

ekstra

effekt i Danmark ved at indføre et ID-

kort ikke nødvendigvis være stor – eller sagt på en

anden måde: Effekten vil muligvis i højere grad

være bundet til graden af kontrol end til selve ud-

formningen af legitimationen.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet og det offentlige

Der vurderes at være relativt begrænsede økonomi-

ske konsekvenser for både virksomheder og det of-

fentlige ved indførelsen af en ID-kortordning. Om-

kostningen ved Uddannelseskortet (se ovenfor) er

således ikke stor, og forventes at kunne finansieres

ved en form for egenbetaling.

De administrative konsekvenser forventes at være

netto positive for virksomhederne, der med et ID-

kort udformet i stil med uddannelseskortet vil få let-

tere ved sikkert og hurtigt at tjekke bygningsarbej-

deres kvalifikationer. Det er noget som i dag er re-

lativt ressourcekrævende. For det offentlige vil de

administrative konsekvenser for det første dreje sig

om behandling af ansøgninger om kort og udste-

delse af kort, herunder vurderinger af merit fra an-

dre lande. For det andet vil der være administrative

konsekvenser forbundet med kontrol af kort – dog

afhængigt af valget af model. Uddannelseskortet

indført af byggeriet selv har således ingen admini-

strative eller økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige.

Forholdet til EU-retten

De juridiske konsekvenser af en eventuel indførelse

af et ID-kort, herunder også de EU-retlige, foretages

af Beskæftigelsesministeriet.

Neden for præsenteres de stiliserede modeller, her-

under effekterne af modellerne i oversigtsform.

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Beskrivelse af

modellen

Sikkerhedskur-

sus tilknyttet?

Finansiering

Hvem på byg-

gepladsen

Oplysninger

Administration

Kontrol

Sanktionsmu-

ligheder

Effekter

Betydning for

sort/illegalt ar-

bejde

Betydning for

arbejdsmiljø

Model A

Lovreguleret model. Identifikationsformål.

Nej.

Arbejdsgiverfinansieret.

Udførende håndværkere

Underleverandører

ID-nr. Billede.

Offentlig myndighed

Aktionsbaseret kontrol ved Arbejdstilsynet

og/eller SKAT ifm. udførende kontrol.

Bøde

Model B

Lovreguleret model. Identifikations- og do-

kumentationsformål.

Ja, en dags sikkerhedskursus.

Arbejdsgiverfinansieret.

Udførende håndværkere

Underleverandører

ID-nr., billede, kursusdokumentation

Offentlig myndighed

Aktionsbaseret kontrol ved Arbejdstilsynet

og/eller SKAT ifm. udførende kontrol.

Bøde og evt. fratagelse af autorisation

Model C

Lovreguleret model. Identifikations- og do-

kumentationsformål.

Ja, fem dages sikkerhedskursus.

Arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab.

Alle på pladsen.

ID-nr., billede, uddannelsesdokumentation

Offentlig myndighed

Aktionsbaseret kontrol ved Arbejdstilsynet

og/eller SKAT ifm. udførende kontrol.

Bøde, fratagelse af autorisation og ret til at

drive virksomhed

Model D

Aftalebaseret model. Identifikations- og do-

kumentationsformål.

Modellen kræver et sikkerhedskursus.

Medarbejderfinansieret

ID-nr., billede, uddannelsesdokumentation

Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisatio-

nerne i fælleskab.

Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisatio-

nerne i fælleskab.

Administrative

og økonomiske

konsekvenser

for det offent-

lige og er-

hvervslivet

Modellen vurderes at kunne lette identifika-

tionen af bygningsarbejdere. Det bemær-

kes dog, at SKAT for nylig har fået udvidede

beføjelser til at tjekke ID.

I Evalueringen af den Norske ordning, som

ligger tæt op ad denne model, vurderes det

at effekten for arbejdsmiljøet er positivt.

Blandt interessenterne er der dog en del,

der vurderer, at modellen ikke i forhold til

udgangspunktet i Danmark vurderes at

have nogen nævneværdig effekt på ar-

bejdsmiljøet, idet der ikke er knyttet kursus

eller dokumentation for tidligere opnåede

kompetencer op på udstedelsen af kortet.

Lille forøgelse af omkostninger for virksom-

hederne, der finansierer.

Det offentlige kan have omkostninger i for-

bindelse med tjek af ID-kort, men denne

omkostning ventes ikke at afvige væsentligt

fra SKATs eksisterende tjek af ID.

Modellen vurderes at kunne lette identifika-

tionen af bygningsarbejdere. Det bemær-

kes dog, at SKAT for nylig har fået udvidede

beføjelser til at tjekke ID.

Indirekte påvirkning gennem mere ordnede

forhold, herunder for bygningsarbejdere,

der i dag arbejder sort. endagskursus kan

som udgangspunkt påvirke arbejdsmiljøet i

positiv retning. Det understreges dog, at

vurderingen heraf er behæftet med usikker-

hed og bør undersøges yderligere.

Modellen vurderes at kunne lette identifika-

tionen af bygningsarbejdere. Det bemær-

kes dog, at SKAT for nylig har fået udvidede

beføjelser til at tjekke ID.

Indirekte påvirkning gennem mere ordnede

forhold, herunder for bygningsarbejdere,

der i dag arbejder sort. Det omfattende kur-

sus vurderes at kunne påvirke arbejdsmil-

jøet i positiv retning, især for udenlandske

bygningsarbejdere uden tidligere sikker-

hedsuddannelse. Det understreges, at ef-

fekten af kurser bør undersøges yderligere.

Modellen vurderes at kunne lette identifika-

tionen af bygningsarbejdere. Det vil dog

bl.a. afhænge af den aftalebaserede mo-

dels udbredelse.

Positiv effekt på arbejdsmiljø gennem kur-

sus, men kun for personer, der omfattes af

den aftalebaserede model.

Lille forøgelse af omkostninger for virksom-

hederne, der finansierer.

Det offentlige kan have omkostninger i for-

bindelse med tjek af ID-kort, men denne

omkostning ventes ikke at afvige væsentligt

fra SKATs eksisterende tjek af ID.

Lille forøgelse af omkostninger for virksom-

hederne.

Det offentlige kan have omkostninger i for-

bindelse med tjek af ID-kort, men denne

omkostning ventes ikke at afvige væsentligt

fra SKATs eksisterende tjek af ID.

Den aftalebaserede model kan medføre

økonomiske udgifter for medarbejderne

(forudsættes medarbejderfinansieret).

Virksomhederne kan have omkostninger i

forbindelse med tjek af kort, men de admi-

nistrative og økonomiske konsekvenser for

virksomhederne ventes ikke at overstige

fordelene ved at deltage i ordningen

Forholdet til EU-

retten

Såvel virksomheder som Arbejdstilsynet vil

modsætningsvis formentlig opleve admini-

strative lettelser som følge af forenklet do-

kumentation af relevant uddannelse m.v.

Der er ikke foretaget nogen konkret vurdering af forholdet til EU-retten. De juridiske konsekvenser af en eventuel indførelse af et ID-kort, herunder også de EU-retlige, foretages af

Beskæftigelsesministeriet.

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Litteratur og referencer

Arbejdstilsynet (30. april 2009),

Udredning om ID-

kort og en generel sikkerhedsuddannelse,

notat

Arbejdstilsynet, 25. oktober 2012,

Afrapportering af

indsatsen mod social dumping for 2012,

notat

Beskæftigelsesministeriet, 5. marts 2013,

Faktaark

– Status for indsatsen mod social dumping

Department of Enterprise, Trade and Employment

Ireland (September 2006),

Regulatory impact anal-

ysis

FAFO (2010),

Evaluering av tiltak mot sosial dum-

ping

Health and Safety Executive (2012),

Construction,

Work related injuries and ill health

Health and Safety Executive (2009),

CSCS Smart-

Card

Health and Safety Executive (2009),

Phase 1 Re-

port: Underlying causes of construction fatal acci-

dents – A comprehensive review of recent work to

consolidate and summarise existing knowledge

Health and Safety Executive (2002),

Revitalising

Health and Safety in Construction – Discussion

Document

Institute of Employment Studies,

Irish and non-irish

FAFO (2012),

Samarbeid og HMS-udfordringer i

bygg- og anleggsnæringen

Finansministeriet, november 2011,

Aftaler om Fi-

nansloven for 2012

Finansministeriet, november 2012,

Aftaler om Fi-

nansloven for 2013

Finansministeriet (2012),

Effektiviserat åtgärdspro-

gram för bekämpning av grå ekonomi och ekono-

misk brottslighet

2012-2015

national construction workers - Research on differ-

ences in approach to health and safety at work

Rapport fra Udvalget om modvirkning af social dum-

ping, oktober 2012

Secretary of State for Work and Pensions (2009),

One Death is too Many

Skatteforvaltningen (2012),

Grå Ekonomi 2012, en-

heten för utredning av grå ekonomi

Strategic Forum for Construction (2002),

Accelerat-

Health and Safety Executive and ConstructionSkills

(2011),

A commentary on routes to competence in

the construction sector

Health and Safety Executive (2003),

Acting on re-

sponses to HSE’s Discussion Document: Revitalis-

ing Health and Safety in Construction

Health and Safety Executive (2003),

A review of

Safety Passport Training Schemes

ing Change

Hjemmesider:

http://www.arbeidstilsynet.no/fakta.html?tid=95426/

%22%20\l%20%227%22

http://www.citb.co.uk/en-GB/Cards-testing/Health-

Safety-environment-test/health-safety-

environment-test/

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

http://www.citb.co.uk/en-GB/Cards-

testing/Construction-Skills-Certificate-Scheme-

CSCS/

http://www.construction-manager.co.uk/news/hse-

chief-wages-war-safety-card-schemes/

http://www.cscs.uk.com/cscs-cards/health-and-

safety-test

http://www.cscs.uk.com/cscs-cards/types-of-card

http://www.cscs.uk.com/news/cscs-survey

http://www.csponline.ie/

https://www.vero.fi/sv-

http://www.eduskunta.fi/faktatmp/utatmp/akxtmp/va

vm_8_2011_p.shtml

www.FAS.ie

http://www.hse.gov.uk/construction/cdm/faq/compe

tence.htm

http://www.intermin.fi/sv/utveckling/minskande_av_

ekonomisk_brottslighet_och_gra_ekonomi

FI/Skatteforvaltningen/Bekampande_av_gra_ekon

omi_inom_byggbrans(18487)

http://valtioneuvosto.fi/ajankohtaista/tiedotteet/tied

ote/sv.jsp?oid=363932

http://www.vero.fi/sv-

FI/Detaljerade_skatteanvisningar/Forskottsuppbor

d/Skattenummer__anvisningar_for_arbetstaga(210

53)

http://svenska.yle.fi/artikel/2013/03/27/framat-i-

kampen-mot-den-graa-ekonomin

http://www.tem.fi/index.phtml?l=sv&s=4769

http://www.mol.fi/mol/se/06_ministeriet/05_pressm

eddelanden/01_2005/2005-09-22-02/index.jsp

http://www.sak.fi/svenska/nyheter/ledaren-kort-for-

sakerhet-och-mot-svartjobb-2013-02-12

http://www.skatt.fi/sv-

FI/Skatteforvaltningen/Meddelanden/Bekampning_

av_den_gra_ekonomin_inom_bygg(27089)

http://www.stm.fi/sv/arbetarskydd/myndigheter/bek

ampning_av_den_gra_ekonomin

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Bilag

(Se tabel på følgende sider).

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Kort om

ordningen

Norge

Alle ansatte på byggeplad-

ser skal bære et synligt

ID-kort.

Ordningen var en del af

den norske regerings plan

mod social dumping fra

2006.

I 2006 forsøgte man at

indføre en ID-kort ordning.

Denne blev dog udskudt

pga. kritik fra branchen,

som bl.a. lød på at kortene

var for nemme at forfal-

ske.

I tæt samarbejde med

branchen udformede man

en ny model, som blev

indført i 2008.

Finland

Alle der arbejder på en byg-

geplads skal bære et synligt

ID-kort.

I 2012 blev det bestemt, at

kortet også skulle oplyse skat-

tenummer.

Tiltaget er en del af den finske

regerings program for be-

kæmpelse af grå økonomi og

økonomisk kriminalitet 2012-

2015.

Irland

Alle bygningsarbejdere skal have et

gyldigt sikkerhedspas - det så-

kaldte Safe Pass.

Ordningen blev udarbejdet i et

samarbejde mellem offentlige myn-

digheder og branchens interessen-

ter og blev indført i 2000.

Differentieret krav til sikkerhedsud-

dannelse ved at sikre en grundlæg-

gende uddannelse med Safe Pass-

ordningen og specialiserede krav til

eksempelvis projektledere ved

CSCS-certifikatet.

Storbritannien

I Storbritannien anvendes det frivil-

lige bygningskvalifikations certifikat

CSCS (Construction Skills Certi-

ficate Scheme) i stor udstrækning.

Man har med CSCS oprettet et regi-

streringssystem over arbejdernes

opnåede erhvervsmæssige kompe-

tencer. Systemet er udviklet af byg-

gebranchen.

Branchen har i dag omkring 300 for-

skellige kort fra mere end 45 certifi-

ceringssystemer, hvor CSCS er

branchens mest anvendte kompe-

tencekortsystem.

Hvad er for-

målet med

ordningen?

Hvordan op-

nås dette

formål?

Ordningen skal sikre mere

ordentlige forhold i bygge-

branchen, og det skal ved

tilsyn give overblik over

aktørerne på byggeplad-

serne. Skal desuden

styrke arbejdet med helse,

miljø og sundhed (HMS).

Kortholderen og virksom-

hederne skal være regi-

streret i offentlige registre.

Kortet gør det lettere at

kontrollere HMS-forhol-

dene.

Bekæmpe den grå økonomi

(manglende betalinger af lov-

pligtige afgifter og skatter) og

sorte arbejdskraft, samt for-

bedre beskyttelsen af arbej-

derne.

Ordningen skal øge kendskabet til

sikkerhed og sundhed blandt arbej-

derne på byggepladser

Forbedre standarderne for sundhed

og sikkerhed på byggepladserne og

tilskynde byggeentreprenørerne til at

bruge kvalificeret arbejdskraft – heri-

gennem at undgå ulykker og døds-

fald.

Er ordnin-

gen lovregu-

leret?

(Indført i 2008)

Skattenummeret skal give

myndighederne information

om arbejdere i byggebran-

chen og give ordregivere og

kunder bedre mulighed for at

sikre, at entreprenører er påli-

delige og opfylder ansættel-

sesvilkårene.

(Indført i 2006 og senere æn-

dret i 2012)

Sikkerhedspaskurset skal sikre, at

alle på byggepladsen får et grund-

læggende kendskab til sundhed og

sikkerhed.

CSCS certifikatet hjælper til at frem-

skaffe dokumentation for arbejder-

nes kompetencer, således at det

kan registreres, at den enkelte arbej-

der har de kompetencer, der er på-

krævet ved det pågældende ar-

bejde.

Nej

Frivilligt system –dog blevet en stan-

dard i branchen.

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Kræver ord-

ningen et

gennemført

sikkerheds-

kursus?

Nej

Kræver et bestået endags sikker-

hedskursus.

Kræver en bestået CITB sundheds-,

sikkerheds- og miljøtest.

Hvilken test, der skal tages, afhæn-

ger af det kort, der ansøges om.

Mulighed for

akkredite-

ring/merit

fra andre

lande?

Hvem er

omfattet af

ordningen?

-/-

Kun det nordirske CSR (Construc-

tion Skills Register) accepteres

Kun det irske Safe Pass accepteres

Alle virksomheder, både

norske og udenlandske,

der udfører arbejde på

norske byggepladser er

forpligtet til, at deres an-

satte har gyldige identifi-

kationskort.

Virksomheder, der udfører

faste støttefunktioner på

byggepladsen, er også

omfattet af ordningen.

Ordningen gælder også

for håndværkere, som ud-

fører arbejde hos privat-

personer.

Arbejderens identitet, nav-

net på arbejdsgiver, kort-

nummer og gyldighedspe-

riode.

Gyldigt i ansættelsens va-

righed, dog maksimalt to

år.

Det er arbejdsgiverens an-

svar, at deres ansatte er i

besiddelse af et gyldigt ID-

kort.

Alle personer, der arbejder på

en byggeplads, inkl. uden-

landske arbejdere, også

selvom personen ikke delta-

ger aktivt i selve konstruktio-

nen.

Personer, der midlertidigt

transportere materialer og va-

rer til byggepladsen, er ikke

omfattet.

Ordningen gælder ikke for

håndværkere, som udfører ar-

bejde hos en privatperson,

hvor byggeriet opføres til eget

brug.

Navn

Foto

Oplysning om ansættel-

sesforhold

Arbejdsgiverens firma-

navns

Skattenummer

Det er bygherren der har an-

svaret for, at alle på bygge-

pladsen har det lovpligtige ID-

kort, og såfremt dette ikke er

tilfældet, er det bygherren, der

bliver straffet.

Alle arbejdere på byggepladser,

heriblandt vagter og chauffører

(maskinførere), som har deres fa-

ste gang på byggepladser, er om-

fattet af ordningen.

Personer, der varetager øvrige

støttefunktioner som kantinedrift,

rengøring og administration er ikke

en del af ordningen. Der stilles hel-

ler ikke krav til, at ingeniører og ar-

kitekter har Safe Pass.

Det er op til den enkelte bygherre el-

ler byggeentreprenør at bestemme,

hvorvidt arbejderne skal have et re-

levant CSCS certifikat.

Hvilke op-

lysninger in-

deholder

kortet?

Et gyldigt Safe Pass dokumenterer,

at sikkerhedskurset er gennemført.

Sikkerhedspasset et personligt og

gyldigt i fire år.

Kortet indeholder oplysninger om ar-

bejderens identitet og generelle

kompetencer.

Hvordan ad-

ministreres

ordningen?

Arbejdsgivers ansvar.

Der findes flere private udbydere af

kurset, som administreres af FÁS

(Training and employment autho-

rity).

CSCS er et privatejet system, der

administreres af CITB (The Con-

struction Industry Training Board)

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Det er arbejdstilsynet, der

fører kontrol med ID-kor-

tene. Såfremt de ansatte

ikke er i besiddelse af et

gyldigt ID-kort, kan arbej-

det stoppes.

Hvordan fi-

nansieres

ordningen?

Kortet finansieres af ar-

bejdsgiveren og koster

113 DKK.

Kortet finansieres af arbejds-

giveren.

Det er normalt arbejdsgiveren, der

finansiere kurset, som koster mel-

lem 600 og 750 DKK, hvoraf 170

DKK betales som et gebyr til FÁS.

Bred udbredelse i branchen.

Det er arbejderen selv, der finansie-

rer kortet.

Testen koster ca. 150 DKK og kortet

koster ca. 260 DKK.

Bred udbredelse i branchen.

Udbredelse

ID-kortene har vundet

bred udbredelse i bran-

chen.

Hvad har ef-

fekterne ved

ordningen

været?

I Osloområdet konklude-

res det, at ordningen har

bidraget til at mindske fo-

rekomsten af social dum-

ping.

Sværere at fastslå effek-

terne på arbejdsmiljøet, og

effekterne anses for pri-

mært at være indirekte

gennem mere ordnede

forhold på byggeplad-

serne.

En halv million personer var i

slutningen af marts i år regi-

streret i det offentlige skatte-

mere information omkring ar-

bejderne end tidligere.

Det vurderes, at det vil tage et

par år, før man kan sige, om

systemet virker efter hen-

seende.

Det konstateres, at ulykkesraterne

ikke er faldet som følge af Safe

Pass-ordningen.

I en spørgeskema-undersøgelse

vurderer et flertal af responden-

terne, at lovgivningen har været til

gavn for arbejdsmiljøet og har spa-

ret virksomhederne for omkostnin-

ger i forbindelse med arbejdsska-

der. Et flertal svarer endvidere, at

lovgivningen har været til gavn for

branchen.

Det er ikke muligt at måle, hvor stor

en effekt kompetencekortsyste-

merne har haft på reduktionen i an-

tallet af dødsfald de sidste ti til tyve

år.

ID-KORT I BYGGERIET | DAMVAD.COM

Sørkedalsveien 10A

N-0369 Oslo

Frederik Langes Gate 20

N-9008 Tromsø

Badstuestræde 20

DK-1209 Copenhagen K