Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Claus Kvist Hansen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
292 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Claus
Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål nr. 292:
21-02-2017
J.nr. 2017 - 1417
”Hvad kan ministeren oplyse om andre landes erfaringer med anvendelse af ID-
kort/”sikkerhedskort” til bekæmpelse af social dumping, idet en sådan ordning så
vidt vides anvendes eksempelvis i Norge, Finland, Irland og England?”
Svar:
I forbindelse med aftalen mellem den daværende SRSF-regering og Enhedslisten
om finansloven for 2013 blev det besluttet at gennemføre en analyse af forskellige
modeller for ID-kort for personer, der arbejder på en byggeplads med henblik på at
modvirke social dumping.
En konsulentvirksomhed udarbejdede i 2013 en gennemgang på baggrund af erfa-
ringer med ID-kort i Storbritannien, Irland, Finland og Norge, hvor der eksisterer
ID-kort i forskellige varianter inden for byggeriet såvel med som uden sikkerheds-
uddannelse. Rapporten er vedlagt.
Rapporten viste blandt andet, at et ID-kort kan have forskellige formål i forhold til,
hvilke oplysninger, der kræves, og hvad der ønskes dokumenteret hermed, og for-
skellige modeller for finansiering.
Der kunne ikke på baggrund af rapporten udledes en entydig konklusion om værdi-
en heraf i de omhandlede lande, ligesom rapporten ikke pegede på konkrete model-
ler for indførelse af ID-kort i Danmark.
Jeg kan desuden oplyse, at den daværende SR-regering i juni 2014 indgik en aftale
med Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om etablering af et obligatorisk sik-
kerhedskort for ansatte i bygge- og anlægsbranchen.
På baggrund af arbejdet i en tværministeriel arbejdsgruppe blev der i foråret 2015
drøftet en konkret model for et obligatorisk sikkerhedskort for ansatte i bygge- og
anlægsbranchen. Der var imidlertid hverken opbakning fra politisk hold eller fra
arbejdsmarkedets parter til den fremlagte model. Aftalekredsen besluttede derfor i
april 2015 at iværksætte yderligere analyser i samarbejde med arbejdsmarkedets
parter.