BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om ministerens holdning til, at danske virksomheder boltrer sig i illegal arbejdskraft", til udlændinge- og integrationsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesudvalget har den 27. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 291

(alm. del) efter ønske fra Claus Kvist Hansen (DF) til udlændinge- og integrations-

ministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 291:

Hvad er ministerens holdning til, at danske virksomheder ”boltrer sig i illegal

arbejdskraft” (jf. https://www.fagbladet3f.dk/artikel/danske-virksomheder-

boltrer-sig-i-illegal-arbejdskraft ), og hvad agter ministeren helt konkret at foreta-

ge sig for at stoppe disse grove ulovligheder?

Svar:

Det er min klare holdning, at alle arbejdsgivere skal overholde reglerne, når de

ansætter udenlandsk arbejdskraft.

Som Rigsadvokaten også oplyser i nedenstående bidrag følger det af udlændinge-

lovens § 59, stk. 5, at den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejds-

tilladelse eller i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse,

straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Domstolene har således mulighed for

at idømme fængsel i grove tilfælde og ikke blot bøde. Beregningen af bøden tager,

som det også fremgår nedenfor, udgangspunkt i, hvor længe arbejdsgiveren har

beskæftiget en udlænding ulovligt.

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Justitsministeri-

et, der har oplyst følgende:

”Justitsministeriet har til brug for bidraget til Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet, indhentet et bidrag fra Rigsadvokaten, som har op-

lyst følgende:

”1. Det følger af udlændingelovens § 59, stk. 5, at den, som beskæfti-

ger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de

betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse, straffes med bøde

eller fængsel indtil 2 år. Efter § 59, stk. 6, skal det ved straffens ud-

måling betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædel-

28.marts 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 2450

193071

Side

1/6

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om ministerens holdning til, at danske virksomheder boltrer sig i illegal arbejdskraft", til udlændinge- og integrationsministeren

sen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået eller til-

sigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller

at udlændingen opholder sig ulovligt i Danmark.

Rigsadvokaten har fastsat nærmere retningslinjer for anklagemyn-

dighedens strafpåstande i disse sager i Rigsadvokatmeddelelsen, af-

snittet om udlændingelovens § 59, § 59 a og § 59 b, pkt. 5.4.

Det følger heraf blandt andet, at anklagemyndigheden ved overtræ-

delse af udlændingelovens § 59, stk. 5, som udgangspunkt skal ned-

lægge påstand om en bøde på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding

pr. påbegyndt måned.

Hvis der foreligger skærpende omstændigheder, jf. udlændingelo-

vens § 59, stk. 6, skal anklagemyndigheden som udgangspunkt ned-

lægge påstand om en bøde på 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding

pr. påbegyndt måned. Det gælder i de tilfælde, hvor én af de skær-

pende omstændigheder, der er nævnt i stk. 6, er til stede. Foreligger

der flere skærpende omstændigheder, skal anklagemyndigheden

som udgangspunkt nedlægge påstand om en skærpet bøde.

Det fremgår endvidere af afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen, at der

ved flere beskæftigede og ved beskæftigelse af en eller flere udlæn-

dinge i længere tid som udgangspunkt foretages en sammenlægning

af de nævnte bødestørrelser uden reduktion (absolut kumulation).

Domstolene kan dog i sådanne sager efter en samlet konkret afvej-

ning fastsætte en skønsmæssig bøde uden absolut kumulation af bø-

derne for hver enkel overtrædelse.

Herudover fremgår det, at anklagemyndigheden i gentagelsestilfælde

og i særligt grove tilfælde, hvor der foreligger en mere langvarig, sy-

stematisk eller på anden måde konsekvent udnyttelse af udenlandsk

arbejdskraft, som udgangspunkt skal nedlægge påstand om friheds-

straf og eventuel tillægsbøde.

2. Efter udlændingelovens § 59, stk. 7, kan en økonomisk fordel i

form af udbytte eller en besparelse, der er opnået ved overtrædelse

af § 59, stk. 5, konfiskeres efter de almindelige konfiskationsregler i

straffelovens kapitel 9. Hvis der ikke kan ske konfiskation, skal der

ved udmåling af bøden tages særligt hensyn til størrelsen af en tilsig-

tet eller opnået økonomisk fordel. Disse regler har til formål at sikre,

at ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft ikke kan betale

sig.

Rigsadvokaten har fastsat nærmere retningslinjer for anklagemyn-

dighedens påstande om konfiskation mv. i det ovennævnte afsnit i

Rigsadvokatmeddelelsen. Det bemærkes, at der i praksis er en gli-

Side

2/6

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om ministerens holdning til, at danske virksomheder boltrer sig i illegal arbejdskraft", til udlændinge- og integrationsministeren

dende overgang mellem f.eks. tilfælde, hvor der ikke kan føres bevis

for en økonomisk fordel, og tilfælde, hvor der er opnået en økono-

misk fordel, men hvor det ikke er muligt mere præcist at opgøre stør-

relsen heraf.

Hvis det kan bevises, at tiltalte har opnået en økonomisk fordel ved

overtrædelsen, skal denne således søges inddraget gennem konfiska-

tion eller ved fastsættelse af en forhøjet bøde, jf. udlændingelovens §

59, stk. 7. Hvis den økonomiske fortjeneste/besparelse kan opgøres

relativt præcist, skal der nedlægges påstand om konfiskation ved si-

den af påstand om almindelig straf. Hvis fortjenesten/besparelsen

alene kan opgøres mere skønsmæssigt, nedlægges der påstand om

forhøjet bøde.

Hvis tiltalte alene har tilsigtet, men ikke (beviseligt) har opnået en

økonomisk fordel ved overtrædelsen, kan der ikke ske konfiskation. I

disse tilfælde skal der som hovedregel i stedet fastsættes en bøde,

som klart overstiger den tilsigtede økonomiske fordel. Den tilsigtede

økonomiske fordel kan i almindelighed opgøres til ”underbetalingen”.

Denne hovedregel kan fraviges, hvis det må lægges til grund, at der

rent faktisk ikke er opnået nogen økonomisk fordel eller kun er opnå-

et en ubetydelig fordel, der ikke lader sig opgøre mere præcist. I disse

tilfælde anvendes den ovenfor nævnte bødetakst på 20.000 kr. pr.

beskæftiget udlænding pr. måned. Bødestørrelsen antages her i sig

selv at være udtryk for den skærpelse, som en sådan tilsigtet, men ik-

ke beviseligt opnået økonomisk fordel, kan begrunde.

3. Som eksempler fra retspraksis på domme om ulovlig beskæftigelse

af udlændinge kan jeg blandt andet nævne følgende:

Ved Vestre Landsrets dom afsagt den 16. januar 2006, gengivet i Uge-

skrift for Retsvæsen 2006, side 1323, blev tiltalte for overtrædelse af

udlændingelovens § 59, stk. 5, idømt en bøde på 50.000 kr. for over

to perioder på i alt knap 5 måneder at have beskæftiget en lettisk

statsborger, der ikke havde arbejdstilladelse i Danmark. Det blev lagt

til grund, at tiltalte havde handlet uagtsomt.

Ved Vestre Landsrets dom afsagt den 23. februar 2012, gengivet i

Tidsskrift for Kriminalret 2012, side 551, blev en landmand idømt en

bøde på 140.000 kr. for beskæftigelse af en ukrainsk statsborger

uden arbejdstilladelse. Retten fandt, at forholdet var begået forsæt-

ligt, samt at der ikke forelå formildende omstændigheder, og bøden

blev derfor udmålt til 20.000 kr. pr. påbegyndt måned.

Ved Vestre Landsrets dom af 3. november 2014, gengivet i Tidsskrift

for Kriminalret 2015, side 114, blev en landmand idømt en tillægsbø-

de på 240.000 kr., svarende til 20.000 kr. pr. påbegyndt måned, samt

Side

3/6

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om ministerens holdning til, at danske virksomheder boltrer sig i illegal arbejdskraft", til udlændinge- og integrationsministeren

konfiskation af 100.000 kr. for over tre perioder på i alt 12 måneder

at have beskæftiget en ukrainsk statsborger i strid med de betingel-

ser, der var fastsat for arbejdstilladelsen, idet udlændingen i disse pe-

rioder ikke modtog den fastsatte månedlige betaling. Landmanden

blev endvidere idømt 20 dages betinget fængsel for overtrædelse af

straffelovens § 161 ved at have afgivet falsk erklæring på tro og love

til Udlændingestyrelsen i forbindelse med ansøgningen om arbejds-

og opholdstilladelse til den ukrainske statsborger.

Vestre Landsrets dom af 16. februar 2015, gengivet i Tidsskrift for

Kriminalret 2015, side 466, drejede sig ligeledes om en landmand,

som var tiltalt for at have beskæftiget en ukrainsk statsborger i strid

med betingelserne for dennes arbejdstilladelse og i den forbindelse

at have afgivet falsk erklæring på tro og love. I denne sag blev land-

manden ligeledes idømt en skærpet bøde på 20.000 kr. pr. påbegyndt

måned, dvs. i alt 280.000 kr. Landsretten fandt imidlertid, at der ikke

var ført bevis for en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel for tiltalte,

og anklagemyndighedens påstand om konfiskation blev derfor ikke

taget til følge.”

Justitsministeriet har endvidere indhentet følgende bidrag fra Rigspo-

litiet:

”Ved finanslovsaftalerne i årene 2012-2017 har der været afsat mid-

ler til politiet, SKAT og Arbejdstilsynet med henblik på at styrke ind-

satsen over for udenlandske virksomheders og arbejdstageres over-

holdelse af dansk lovgivning (indsatsen mod social dumping). For at

styrke det fælles myndighedssamarbejde i forhold til indsatsen indgik

Rigspolitiet, SKAT og Arbejdstilsynet i 2012 en samarbejdsaftale på

området.

Den fælles myndighedsindsats er primært målrettet brancher, hvor

der erfaringsmæssigt anvendes illegal arbejdskraft, og politiet, SKAT

og Arbejdstilsynet gennemfører i den forbindelse årligt en række bå-

de landsdækkende og regionale aktioner.

Politiets opgave i tilknytning hertil består i at yde bistand til SKAT og

Arbejdstilsynets administrative kontrolarbejde, foretage kontrol af

udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag samt at efterforske formo-

dede strafbare forhold. Politiet har senest for perioden 2015-2018

udarbejdet en national operationsplan til brug for den styrkede ind-

sats mod social dumping. Der kan i det hele henvises til notatet ”Af-

rapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social

dumping) 2012 – 3. kvartal 2016”, BEU (Alm. del), Bilag 109.

Side

4/6

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om ministerens holdning til, at danske virksomheder boltrer sig i illegal arbejdskraft", til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændingekontroller – herunder med henblik på at efterforske og

bekæmpe ulovligt arbejde – gennemføres endvidere ved politikred-

senes selvstændige initiativer efter en konkret risikovurdering.

Efter Rigspolitiets opfattelse er der ikke på baggrund af politiets kon-

trolindsats indikationer på, at en større gruppe afviste asylansøgere

ernærer sig ved ulovligt arbejde i Danmark.”

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets besvarelse af 9.

februar 2017 af spørgsmål nr. 382 (Alm. del) fra Udlændinge- og Inte-

grationsudvalget.”

Derudover har jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra

Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der har oplyst følgende om

styrelsens kontrolindsats:

”Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) arbejder målrettet

med kontrol for at forebygge og bekæmpe brud på reglerne for opholdstilladelser

til tredjelandsstatsborgere på erhvervs- og studieområdet. SIRI gennemfører føl-

gende indsatser i forhold til kontrol af illegalt arbejde:



Registersamkøring af SIRI’s sagsbehandlingssystem med eIndkomst, hvorved

der findes udlændinge med registreret indkomst, efter deres opholdsgrund-

lag er ophørt. Det vil typisk være situationer, hvor udlændingen fortsætter

med at arbejde eller opholde sig i Danmark, efter at opholdstilladelsen er ble-

vet inddraget, udløbet, bortfaldet, nægtet forlænget eller ansøgningen er

blevet afvist eller afslået.

Registersamkøring af SIRI’s sagsbehandlingssystem med eIndkomst, hvorved

der findes udlændinge, der arbejder i strid med deres gyldige opholds- og ar-

bejdstilladelse. Det kan fx være studerende, der arbejder flere timer end tilla-

delsen giver ret til.

Kontrol af opholdsgrundlag ved oplysninger fra SKAT om arbejdsgiveres be-

skæftigelse af tredjelandsstatsborgere med administrativt CPR-nummer ud-

stedt af SKAT (skattekortkontrol).



Hvis det i de ovenstående sager vurderes, at betingelserne ikke har været over-

holdt, kan opholdstilladelsen efter omstændighederne inddrages. Hvis der er mis-

tanke om ulovligt ophold eller arbejde, vil det endvidere blive vurderet, om politi-

et skal anmodes om at foretage en nærmere undersøgelse af, hvorvidt der er

grundlag for strafforfølgning af udlænding og/eller arbejdsgiver.

Hvis der som led i SIRI’s sagsbehandling af ansøgninger om opholdstilladelser fin-

des mistanke om ulovligt ophold/arbejde, vil det blive vurderet om politiet skal

anmodes om at foretage en nærmere undersøgelse af, hvorvidt der er grundlag

for straffeforfølgning af udlænding og/eller arbejdsgiver.

Side

5/6

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om ministerens holdning til, at danske virksomheder boltrer sig i illegal arbejdskraft", til udlændinge- og integrationsministeren

Derudover deltager SIRI i udgående kontrol ved virksomhedsbesøg i samarbejde

med andre myndigheder, primært i regi af social dumping hhv. Fælles Myndig-

hedsindsats. Det er politiet, der har kompetencen til udgående udlændingekon-

trol, og SIRI deltager derfor kun i aktioner, hvor politiet deltager. SIRI bistår politi-

et ved kontrol af antrufne udlændinges grundlag for ophold og arbejde og vejle-

der arbejdsgivere om reglerne herom.”

Inger Støjberg

Anne Thorsen

Side

6/6