Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1726063_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
23. februar 2017
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 290 (Alm. del) af
26. januar 2017 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Er det korrekt, at den fremskrivning der er lavet på FIU alm. del – spørgsmål 403
(2015-16), ikke tager højde for effekten af sund aldring, teknologiske fremskridt
og effekten af de s3eneste reformer, der er indgået på beskæftigelsesområdet?
Svar
I fremskrivningen af beskæftigelsen og antal af personer på overførsel tages der
højde for den demografiske udvikling, stigende uddannelsestilbøjelighed, effekten
af vedtagne reformer mv, men der indregnes ikke eksplicit nogen virkning af sund
aldring på beskæftigelsen og antallet af personer på overførsler. Således er der fx
ikke forudsat, at beskæftigelsesfrekvensen i fravær af tiltag øges for de ældre, i takt
med at de lever længere og har flere raske leveår.
Med indekseringen af efterløns- og folkepensionsalderen følger tilbagetræknings-
alderen dog udviklingen i levetiden. Det forudsættes, at beskæftigelsen for de æl-
dre stiger i takt med at efterløns- og folkepensionsalderen hæves. Den længere
levetid sker først og fremmest i form af sund aldring – dvs., at de ekstra leveår
udgøres af år med et godt helbred,
jf. Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers
beskæftigelse, januar 2017.
Indekseringen bidrager dermed til at sikre, at den positive
udvikling med længere levetid og flere raske leveår også bliver omsat til flere akti-
ve år på arbejdsmarkedet. På den måde indregnes indirekte en virkning af sund
aldring på de ældres beskæftigelse.
Forudsætningen om stigende beskæftigelse blandt seniorerne som følge af indek-
seringen af efterløns- og folkepensionsalderen underbygges af de historiske erfa-
ringer. Reformerne igennem de seneste 20 år har således sammen med et bedre
helbred og stigende uddannelsesniveau bidraget til, at beskæftigelsen er steget for
alle alderstrind blandt de 55-70 årige siden 2000. Blandt de 60-64 årige er knap
halvdelen i beskæftigelse i dag mod en tredjedel i 2000 og de seneste års beskæfti-
gelsesfremgang har i et betydeligt omfang været drevet af stigende beskæftigelse
blandt de 60-64-årige,
jf. Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse,
januar 2017
og notatet:
De ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, februar 2017.
Begge
udgivelser kan findes på Finansministeriets hjemmeside.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om der i svaret på FIU alm. del - spørgsmål 403 (2015-16), ikke tages højde for effekten af sund aldring, teknologiske fremskridt og effekten af de seneste reformer, der er indgået på beskæftigelsesområdet, til finansministeren
1726063_0002.png
Side 2 af 2
Hvad angår førtidspension er der ikke indregnet effekt af sund aldring. Andelen af
en årgang, som modtager førtidspension, er stigende med alderen og ud fra denne
tendens vil antallet, der modtager førtidspension rent beregningsteknisk stige, når
efterløn- og folkepensionsalderen hæves,
jf. Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål
nr. 260.
Hvis man indregnede en effekt af sund aldring på antallet af førtidspen-
sionister, vil det isoleret set kunne trække i retning af mindre tilgang til
førtidspension.
Antagelser omkring teknologiske fremskridt indgår ikke som et element i frem-
skrivningen af beskæftigelsen og antallet af personer på overførsler.
1
Grundprin-
cippet i fremskrivningen er at de nuværende strukturer på arbejdsmarkedet fast-
holdes med indregning af reformvirkninger og demografisk udvikling, der er såle-
des tale om en beregningsteknisk fremskrivning snarere end en egentlig prognose.
Den stigende levetid skal dog blandt andet ses i sammenhæng med mindre fysisk
nedslidning som følge af den teknologiske udvikling, ændret beskæftigelses- og
uddannelsessammensætning i befolkningen, samt sundere levevis og den medicin-
ske udvikling. Bedre muligheder for diagnostik og behandling betyder både, at
flere diagnosticeres, men også at flere lever bedre og længere på trods af sygdom-
me, og at flere kan fortsætte på arbejdsmarkedet.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Teknologisk fremskridt indregnes i de mellemfristede fremskrivninger, i og med der forudsættes
en årlig vækst i timeproduktiviteten i den private sektor på 1¼ pct., hvilket isoleret set øger den
årlige bruttoværditilvækst (BVT). I fremskrivningerne forudsættes det, at den højere realløn, som
følger af en generel stigning i produktiviteten, ikke fører til et øget arbejdsudbud.
1