Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1722753_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Mattias Tesfaye
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
13. februar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
289 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias
Tesfaye ((S)).
Spørgsmål nr. 289:
J.nr. 2017-1202
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. januar 2017 fra Esbjerg Kom-
mune, jf. BEU alm. del – bilag 103 (internt).”
Svar:
Med kontanthjælpsreformen blev der gennemført en række forsøgsordninger, der
skulle understøtte intentionen i reformen om, at flest mulige unge kom i uddannel-
se. En af disse forsøgsordninger indebar, at enlige forsørgere på uddannelseshjælp
kunne få et økonomisk tilskud på højst 5.000 kr. til udgifter i forbindelse med stu-
diestart, mens en anden forsøgsordning gav mulighed for en særlig støtte til delta-
gerbetaling i forbindelse med start på nødvendig almen voksenuddannelse mv. som
følge af uddannelsespålæg.
Af lovforslaget, der udmøntede kontanthjælpsreformen, fremgik det, at ordninger-
ne ophørte den 1. januar 2017. Folketinget har dermed allerede ved vedtagelsen af
ændringsloven tilbage i 2013 taget stilling til, at der tale om forsøgsordninger, der
ophørte efter 3 år. Der er derfor heller ikke afsat midler til en fortsættelse af ord-
ningerne fra 2017.
Kommunerne kan efter en individuel konkret vurdering fortsat yde hjælp til enkelt-
udgifter (efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik), herunder deltagerbetaling i forbin-
delse med uddannelse. En række betingelser skal være opfyldt for at yde denne
form for hjælp, herunder bl.a., at der er tale om en nødvendig udgift, og at ansøge-
ren har været ude for ændringer i sine forhold og ikke selv kan betale for udgiften.
Desuden kan hjælpen normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af be-
hov, som ikke har kunnet forudses. Kommunen skal foretage en konkret vurdering
i den enkelte sag af, om betingelserne er opfyldt.
Der er i forbindelse med lovforslaget ikke afsat midler til en evaluering af de to
ordninger. Beskæftigelsesministeriet har dog gennemført en effektanalyse, der vi-
ste, at kontanthjælpsreformen medførte, at unge ledige mellem 25-29 år i højere
grad afgik til beskæftigelse og uddannelse, end de ville have gjort i fravær af re-
formen.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/1-17 fra Esbjerg Kommune, til beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til BEU 119, hvor der fremgår et overblik over love og gæl-
dende politiske aftaler på Beskæftigelsesministeriets område, samt på hvilke områ-
der det er besluttet at gennemføre evaluering eller overvågning mv.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2