Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1769991_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
16. juni 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
288 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget Daniel Toft Jakobsen (S).
Spørgsmål nr. 288:
J.nr. 17/02196
”Vil
ministeren fremlægge et skøn over, hvad det vil koste staten årligt at ændre
den nuværende beregningsmetode for tilskud til fleksjob for selvstændige til en
ordning, hvor der i hvert enkelt år tages udgangspunkt i en budgetteret
indtjeningsevne for den selvstændige (f.eks. baseret på dels de seneste tre års
regnskaber og dels den selvstændiges nuværende nedsatte arbejdsevne), og hvor
der efterfølgende finder en regulering sted, når virksomhedens faktiske regnskab
for det pågældende år foreligger?”
Svar:
I den nuværende model for beregning af tilskuddet til selvstændige
erhvervsdrivende med en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne (”fleksløntilskud
til selvstændige”) beregnes tilskuddet
ud fra virksomhedens årsindtægt fra de to
bedste regnskabsår ud af de tre seneste regnskabsår. 30 pct. af den beregnede
årsindtægt samt anden arbejdsindkomst fradrages i grundtilskuddet på 135.723 kr.
årligt i 2017.
Der lægges i spørgsmålet op til en ændret tilskudsmodel, hvor tilskuddet til den
selvstændige beregnes på baggrund af en budgetteret indtjeningsevne. Når det
endelige regnskab for det pågældende år foreligger, foretages en efterregulering af
tilskuddets størrelse.
På baggrund af tal for 2015 vurderes det med betydelig usikkerhed
bl.a. fordi der
ikke foreligger en konkret beskrivelse af modellen
at en ændret tilskudsmodel vil
medføre en stigning i udgifterne til tilskuddet til selvstændige på ca. 15 pct.
svarende til 1 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb.
Den foreslåede model vil medføre en øget administration, blandt andet fordi der
skal foretages sagsoplysning, træffes afgørelser mv. både i forbindelse med
beregning af det foreløbige tilskudsbeløb og i forbindelse med efterregulering af
tilskuddets størrelse.
Jeg vil altid gerne se på, om reglerne på beskæftigelsesområdet er
hensigtsmæssige. Som led i den forestående evaluering af førtidspensions- og
fleksjobreformen vil der derfor bl.a. blive set nærmere på reglerne om beregning af
fleksløntilskud til selvstændige, og om disse fungerer på en hensigtsmæssig måde.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 288: MFU spm. om, hvad det vil koste staten årligt at ændre den nuværende beregningsmetode for tilskud til fleksjob for selvstændige, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2