Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Troels Ravn
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
15. februar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
279 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels
Ravn (S).
Spørgsmål nr. 279:
J.nr. 2017-759
”Ministeren bedes kommentere den fortrolige henvendelse omdelt på BEU alm. del
– bilag 104 om fleksjob, jobafklaringsforløb og sygdom, herunder specifikt forhol-
de sig til de principielle elementer i sagen.”
Svar:
Jeg har som minister ikke mulighed for at kommentere en konkret sag, da kompe-
tencen til at træffe afgørelse er hos kommunen og Ankestyrelsen.
Generelt kan jeg oplyse, at der med sygedagpengereformen er sikret et forsørgel-
sesgrundlag til alle sygemeldte i den tid, de er uarbejdsdygtige på grund af sygdom.
Sygemeldte, der ikke opfylder betingelserne for forlængelse af retten til sygedag-
penge, har således ret til et jobafklaringsforløb med tilhørende ydelse (ressource-
forløbsydelse), så længe sygdom hindrer dem i at vende tilbage i arbejde.
Fleksjobordningen er målrettet personer med varige og væsentlige begrænsninger i
arbejdsevnen. For at der kan tilkendes fleksjob, er det derfor et krav, at den hel-
bredsmæssige situation er afklaret i en grad, hvor det står klart, at arbejdsevnen er
nedsat i væsentlig grad, og at det er varigt.
Både i forhold til sygedagpenge og i et jobafklaringsforløb er der flere muligheder
for at understøtte, at sygemeldte kan fastholde tilknytningen til arbejdspladsen un-
der sygdom. Der kan fx etableres en gradvis tilbagevenden til arbejdet, hvor den
sygemeldte genoptager arbejdet på nedsat tid, og der udbetales sygedagpenge eller
ressourceforløbsydelse for de resterende timer. En anden mulighed er virksom-
hedspraktik, når delvis raskmelding ikke er muligt, men når den sygemeldte gerne
vil bevare kontakten til arbejdspladsen.