Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1722764_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Marianne Jelved
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
13. februar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
277 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem (MFU)
Marianne Jelved (RV).
Spørgsmål nr. 277:
J.nr. 17/01103
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Jan og Bente Andersen, jf.
BEU alm. del – bilag 101. Herunder bedes ministeren redegøre for, hvorvidt
det er korrekt sagsbehandling, hvis en kommune registrerer en modtager af
ydelse efter Aktivlovens § 34 som kontanthjælpsmodtager – med deraf følgende
konsekvenser for ydelsesmodtagerens ægtefælle.”
Svar:
Som bekendt kan jeg ikke kommentere på en konkret sag, men jeg kan generelt op-
lyse følgende om kontanthjælpsreglerne, herunder den såkaldte 225-timersregel og
hvornår man kan modtage § 34 støtte:
Som følge af den gensidige forsørgelsespligt beregnes kontanthjælp for ægtefæller
som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til. Eventuelle ar-
bejdsindtægter fradrages, dog sker der ikke fradrag for 26,25 kr. pr. udført arbejds-
time. Såfremt den ene ægtefælle har arbejdsindkomst af en vis størrelse, kan ægte-
fælleberegningen betyde, at der ikke udbetales kontanthjælp til den anden ægtefæl-
le eller, at der kun udbetales supplerende hjælp til den anden ægtefælle. Begge be-
tragtes dog fortsat som kontanthjælpsmodtagere pga. ægtefælleberegningen.
Begge ægtefæller skal kunne dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 12 kalendermåneder (113 timers arbejde inden for de seneste 6
kalendermåneder i en overgangsperiode frem til 31. marts 2017).
Hvis en ægtefælle ikke opfylder arbejdskravet, bortfalder eller nedsættes den på-
gældendes hjælp. Om hjælpen helt bortfalder eller nedsættes, afhænger af hvilke
kontanthjælpssatser ægtefællerne får beregnet deres hjælp ud fra. Parret skal efter-
lades med en hjælp, der mindst udgør 14.808 kr. eller 11.143 kr. pr. måned af-
hængig af, om der er forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Herfra skal trækkes
eventuelle indtægter, som ægtefællerne har.
Særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af høje boligudgifter
eller stor forsørgerbyrde er en særlig ydelse, som er en del af kontanthjælpssyste-
met. En generel forudsætning for at kunne få særlig støtte er, at personen er beretti-
get til at modtage hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet. Det er imidlertid
ikke en betingelse, at der rent faktisk udbetales hjælp til forsørgelse. Fx kan dag-
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 277: MFU spm. om ministeren vil kommentere henvendelsen fra Jan og Bente Andersen, jf. BEU alm. del – bilag 101, til beskæftigelsesministeren
pengemodtagere få særlig støtte, selvom de pga. dagpengenes størrelse ikke får ud-
betalt hjælp til forsørgelse.
I forbindelse med indførelsen af 225-timersreglen blev der indsat en bestemmelse
om, at ægtepar, som modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrations-
ydelse, og hvor den ene eller begge ikke opfylder arbejdskravet, ikke kan modtage
særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Det er en følge af, at parret i lo-
ven er sidestillet med ægtepar, hvor den ene ægtefælle frivilligt har valgt at være
hjemmegående og derfor ikke længere er en del af kontanthjælpssystemet. Dermed
er der heller ikke ret til modtagelse af § 34-støtte.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2