Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1721337_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Mattias Tesfaye
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
2. november 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
3 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias
Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 3:
J.nr. 16/15293
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke regelændringer der vil være nødvendige for,
at udregningen af en hustands indkomst i forbindelse med udbetalingen af bolig-
støtte ikke længere tæller et barns eventuelle indkomst med (et barn under 18 år og
indkomst uanset størrelse).”
Svar:
Formålet med boligstøttereglerne er at sikre befolkningsgrupper med lavere ind-
tægter mulighed for at opretholde eller skaffe sig en rimelig bolig.
Boligstøtte er en behovsbestemt ydelse, der blandt andet beregnes på grundlag af
husstandens indkomst, herunder hjemmeboende børn over 18 års indkomst over en
vis grænse, huslejens størrelse, boligens størrelse og antallet af børn. De nuværende
regler har taget udgangspunkt i, at hele husstandsindkomsten er relevant, når bolig-
støtten skal målrettes husstande med det største behov
Indkomsten for børn under 18 år indgår i den samlede husstandsindkomst ved be-
regning af boligstøtte for den del af indkomsten, der overstiger 20.000 kr. pr. barn
pr. år (satsen gælder for 2016). Der gælder en tilsvarende fradragsgrænse på 21.600
kr. ved beregning af boligydelse.
Det vil kræve en lovændring af boligstøtteloven, hvis indkomsten for hjemmebo-
ende børn under 18 år ikke længere skal indgå i den samlede husstandsindkomsten
ved beregningen af boligstøtte.
Der vil således skulle indsættes en bestemmelse i lovens § 6 om, at børns indkom-
ster ikke tæller med i husstandsindkomsten. Samtidig skal reglen i § 8, stk.4, om
fradrag for medregning af børn under 18 års indtægter, udgå.
Jeg kan sluttende gøre opmærksom på, at boligstøtteloven indeholder følgende
gunstige regler for husstande med børn:
Den årlige husleje, der maksimalt kan ydes boligstøtte til, forhøjes med fem
procentpoint for hvert barn op til og med fire børn.
Grænsen for, hvor høj en husstandsindkomst kan være, før der sker reduktion i
boligsikring, forsøges med 37.500 kr. for hvert barn ud over ét barn og op til og
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om, hvor mange børn under 18 år der i dag har løn fra et fritidsjob, som modregnes i husstandens boligstøtte eller boligydelse, til beskæftigelsesministeren
med fire børn (satsen gælder for 2016). For boligydelse forøges indkomstgræn-
sen med 40.500 kr. for hvert barn over ét barn til og med fire børn (2016-sats).
Husstande med børn er undtaget fra reglen om, at boligsikring ikke kan oversti-
ge 15 pct. af boligudgiften.
Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes det fastsatte maksimumbe-
løb for boligstøtte med 25 pct.
Begunstigelserne falder bort, når det sidste barn i en husstand fylder 18 år, hvoref-
ter boligstøtten beregnes som for andre husstande, der alene består af voksne.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2