BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet regeringsgrundlaget, til beskæftigelsesministeren og udlændinge- og integrationsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

16. januar 2017

Tale til samråd– BEU alm. del samrådsspørgsmål AG,

AH og AI

J.nr. 2017 - 263

Minister- og Ledelsessekretariat

KTO

Det talte ord gælder

Tak for at få mulighed for at redegøre for rege-

ringsgrundlaget. Jeg vil besvare spørgsmålene

samlet. Herefter vil udlændinge- og integrations-

ministeren besvare sin del af spørgsmål AH.

Det skal betale sig at arbejde

Regeringsgrundlaget ligger i naturlig forlængelse

af den tidligere V-regerings regeringsgrundlag fra

sommeren 2015.

Det fremgik af regeringsgrundlaget fra 2015, at

regeringen ville gennemføre en Jobreform fase I,

der skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde

frem for at modtage en offentlig ydelse.

Der skal være forskel på at forsørge sig selv og

være på kontanthjælp. Det har vi sikret med kon-

tanthjælpsloftet.

Vi har øget gevinsten ved at tage job til en over-

enskomstmæssig mindsteløn og samtidig sikret et

rimeligt forsørgelsesgrundlag. Og vi har indført et

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet regeringsgrundlaget, til beskæftigelsesministeren og udlændinge- og integrationsministeren

timekrav, som betyder, at man skal arbejde 225

timer om året.

Regeringens mål er fortsat, at det skal betale sig at

arbejde og at flytte flere fra offentlige forsørgelse

og ind på arbejdsmarkedet.

I regeringsgrundlaget har vi en ambition om at øge

beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer frem

mod 2025.



Derfor ønsker vi med JobReform fase II at lette

skatten på arbejde for alle. Skatten i bunden skal

sænkes, så det bedre kan betale sig at arbejde.

Og derfor vil vi fremsætte et lovforslag om en

midlertidig jobpræmie til langtidsledige, der

kommer i arbejde.



Forslaget, der netop har været i høring, skal styrke

tilskyndelsen til, at langtidsledige kommer i arbej-

de ved en skattefri præmie på op til 45.000 kr.

Jobpræmien skal sammen med fx kontanthjælps-

loftet og 225-timersreglen bidrage til at flytte flere

mennesker fra passiv offentlig forsørgelse og ind

på arbejdsmarkedet.

Samtidig er jeg også glad for, at satspuljepartierne

har afsat 262 mio. kr. til at styrke indsatsen for de

27.000 kontanthjælpsmodtagere, der har været

længst i systemet.

Der er en enorm samfundsmæssig gevinst ved at få

flere kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmar-

kedet.

Et regneeksempel viser, at hvis vi fx fik de ca.

30.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere ind på

arbejdsmarkedet, så vil de offentlige finanser kun-

ne styrkes med ca. 7,5 milliarder kr. årligt.

Regeringen vil derudover – som det fremgår af re-

geringsgrundlaget – fremlægge udspil til forhand-

linger med Folketingets partier på en række områ-

der, som tilsammen kan bidrage til at indfri rege-

ringens mål på den økonomiske politik, herunder

målet om at føre en politik, der øger beskæftigel-

sen med 55.000-60.000 personer og løfter velstan-

den med 80 mia. kr.

Senere tilbagetrækning og pension

Et samfund er kun sundt, hvis det kan betale sig at

arbejde.

Og et samfund hænger kun sammen, hvis, hvis der

er tilstrækkeligt mange på arbejdsmarkedet til at

forsørge dem, der er på offentlig forsørgelse.

Danskerne bliver sundere, og vi lever længere. Det

er positivt. Faktisk er levealderen steget så meget,

at reguleringen af folkepensionsalderen er ”kom-

met bagud”.



Derfor vil regeringen komme med et nyt oplæg

om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvor vi

vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere

tid på arbejdsmarkedet.

Det er en økonomisk nødvendighed for at sikre

fremtidens velfærd. Hvis vi ikke gør det nu, bliver

det den yngre generation, som senere skal betale

regningen. Det synes jeg ikke er rimeligt.

Samtidig sparer mange danskere slet ikke op – el-

ler sparer for lidt op – til deres alderdom. Det er

uhensigtsmæssigt for den enkelte og for fællesska-

bet.

Den anden udfordring er det såkaldte ”samspils-

problem”, der vedrører, at mange oplever en be-

grænset privatøkonomisk tilskyndelse til pensi-

onsopsparing på fradragsberettigede ordninger

som livrente og ratepension.



Regeringen vil derfor fremlægge et udspil til en

pensionsreform, som tager hul på at løse de ud-

fordringer, som vi står overfor.

Vækst og trepartsforhandlinger

Det er afgørende, at beskæftigelsesområdet under-

støtter vækst og arbejdspladser i alle dele af Dan-

mark.

Den danske model betyder et fleksibelt og effek-

tivt arbejdsmarked, som bidrager til at gøre danske

virksomheder konkurrencedygtige.

Af regeringsgrundlaget fra 2015 fremgik det, at

regeringen ville indkalde arbejdsmarkedets parter

til trepartdrøftelser.

Mange havde på det tidspunkt erklæret treparts-

samarbejdet for dødt og begravet. Rygterne viste

sig stærkt overdrevne. V-regeringen indgik to tre-

partsaftaler med arbejdsmarkedets parter i 2016.

En trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration,

der sikrer bedre muligheder for integration af

flygtninge på arbejdsmarkedet.

Og en trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalifice-

ret arbejdskraft og praktikpladser, der sikrer bedre

uddannelsesmuligheder i beskæftigelsessystemet

og flere praktikpladser til unge.



Regeringen vil derfor fortsætte trepartssamar-

bejdet om væsentlige samfundsudfordringer.

Danmarks konkurrenceevne afhænger i høj grad

af, at vi har en dygtig arbejdsstyrke, der hurtigt

kan tilpasse sig nye kompetencekrav.

De, der aldrig fik en uddannelse, skal have mulig-

hed for at komme med på vognen senere i livet.

Og de, der har brug for nye kompetencer for at

holde fast på et arbejdsmarked i forandring, skal

have mulighed for det.

Det er aftalt med parterne, at de næste trepartsfor-

handlinger skal handle om at sikre et stærkere og

mere sammenhængende udbud af voksen- og ef-

teruddannelse, som er mere målrettet virksomhe-

dernes og medarbejdernes efterspørgsel.

Det velfungerende danske arbejdsmarked er udvik-

let i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Sådan skal det fortsat være.

Arbejdsmarkedet er i hastig forandring. Den tek-

nologiske udvikling i form af digitalisering, auto-

matisering, kunstig intelligens og ’big data’ giver

sammen med globalisering store muligheder for

vækst og udvikling, men rummer også udfordrin-

ger for den enkelte lønmodtager.



Derfor vil vi sammen med bl.a. arbejdsmarke-

dets parter etablere et partnerskab for fremtidens

arbejdsmarked, der skal drøfte, hvordan vi griber

mulighederne i den teknologiske udvikling og

den stigende globalisering - og hvordan alle

kommer med i udviklingen.

Ambitionen med partnerskabet er, alle danskere –

uanset uddannelseslængde – bliver i stand til at

klare sig godt i en verden, der må forventes hurtigt

at forandre sig. Måske hurtigere og hurtigere end

vi har kendt før.

Der blev i december måned afholdt et inspirati-

onsmøde på Marienborg som optakt til det egentli-

ge arbejde, der sættes i gang, når de private over-

enskomstforhandlinger er afsluttet til foråret.

Det er også derfor, jeg ser frem til de drøftelser,

som jeg forventer, vil starte op umiddelbart før

sommerferien.



Vi vil også sammen med arbejdsmarkedets par-

ter se på, hvordan vi kan indrette arbejdsskade-

systemet, så flere af de, der kommer til skade,

bliver på arbejdsmarkedet. Og så der kommer

gode rammer for at nedbringe sagsbehandlings-

tiden.

Det er uacceptabelt, at sagsbehandlingstiden er så

høj – og tilmed stigende. Den skal nedbringes,

men samtidig skal afgørelserne være rigtige og

kvaliteten i orden. Derfor kommer sagsbehand-

lingstiden heller ikke ned på et halvt år.

Jeg vil drøfte med Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring, hvordan vi sikrer fornuftige sagsbehandlings-

tider.

Sagsbehandlingstiden skal særligt nedbringes for

veteraner, der har ydet en stor indsats for Dan-

mark. De danske soldater skal kunne regne med, at

de skader, de får i forbindelse deres udsendelse,

behandles korrekt og hurtigst muligt i arbejdsska-

desystemet.

Jeg er derfor gået i gang med en gennemgang af

området, hvor jeg har allerede har mødt en række

veteranorganisationer for at høre deres synspunk-

ter om regler og praksis for behandlingen af vete-

ranernes arbejdsskadesager.



Endelig vil jeg fremhæve, at vi med afsæt i Fe-

rielovsudvalgets anbefalinger vil komme med et

udspil til et nyt feriesystem, hvor ferie afholdes i

takt med, at den optjenes.

Den danske model og EU

Regeringen har stor respekt for den danske model,

og den værner vi om.

Det gælder også, når der kommer nye initiativer

fra EU-Kommissionen som fx forslag til en revisi-

on af udstationeringsdirektivet. Regeringen har

gjort det klart, at der ikke må herske tvivl om, at

fastlæggelse af løn er et nationalt anliggende.

Det samme gælder i forhold til velfærdsydelser,

hvor vi fra dansk side ønsker så afbalancerede reg-

ler som muligt.

Det kan ikke være rigtigt, at de forholdsvis høje

danske sociale ydelser, som fx børnechecken, kan

tages med til en medlemsstat, hvor leveomkost-

ningerne er en brøkdel af de danske.

Jeg er derfor glad for, at Kommissionens forslag

indebærer, at der kan stilles krav om beskæftigel-

se, før man kan få adgang til danske dagpenge. Det

har vi arbejdet hårdt for fra dansk side.

Til gengæld indeholder forslaget ikke mulighed

for indeksering. Vi vil fra dansk side arbejde for,

at børnechecken kan blive indekseret og afstemt

efter leveomkostningerne i barnets bopælsland.

Et effektivt beskæftigelsessystem

Forudsætningen for vækst er et beskæftigelsessy-

stem, hvor ledige hurtigt kommer i arbejde, og

virksomheder får den arbejdskraft, de har brug for.

Jeg læser ikke regeringsgrundlaget på samme må-

de, som spørgeren måske gør. Jeg læser det der-

imod på den måde, at manglende økonomiske inci-

tamenter indebærer et større behov for en nidkær

beskæftigelsesindsats.

Derfor er vi i regeringen optaget af at sikre, at der

skal være en mærkbar økonomisk gevinst ved at

arbejde fremfor at modtage offentlig forsørgelse.

Og derfor er vi optaget af, at kommunerne har en

økonomisk tilskyndelse til at få ledige i arbejde.

Det er vigtigt, at kommunerne i højere grad tilret-

telægger deres indsats på baggrund af evidens og

benchmark. Og at de bruger denne viden til at lære

af – og lade sig inspirere af – hinanden. Det kræ-

ver, at der er gennemsigtighed og åbenhed om

kommunernes resultater. Og der er meget at gøre i

den forbindelse.

Kommunerne giver selv udtryk for, at de gerne vil

måles på deres resultater, og at de vil have en enk-

lere beskæftigelseslovgivning. Det er et synspunkt,

jeg deler 100 pct.

Jeg har bedt kommunerne komme med konkrete

forslag til, hvordan man kan ændre og ikke mindst

forenkle beskæftigelseslovgivningen. Og dem vil

jeg så se fordomsfrit på og forsøge at skabe poli-

tisk opbakning til.



Regeringen ønsker et beskæftigelsessystem, som

understøtter, at ledige står til rådighed for ar-

bejdsmarkedet. Og vi ønsker en yderligere for-

enkling og effektivisering af beskæftigelsessy-

stemet.

Det handler både om central regelforenkling, men

også om, at kommunerne skal se på, om de udnyt-

ter den kommunale ledelsesret og fleksibilitet, der

allerede eksisterer, til at tilrettelægge indsatsen op-

timalt.

Fornyelse af den offentlige sektor

Beskæftigelsessystemet skal bidrage til en fornyel-

se af den offentlige sektor, som skal sikre, at vi

bruger danskernes penge mere effektivt og, at

medarbejderne i den offentlige sektor får mere tid

til at løse deres kerneopgaver.

Det fælles kommunale moderniserings- og effekti-

viseringsprogram skal således frigøre 1 mia. kr.

om året.

Forenklingen af beskæftigelsesindsatsen vil i før-

ste omgang ske i regi af den forenkling og gen-

nemskrivning af

Lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats,

der er aftalt som en del af aftale om kom-

munernes økonomi for 2017.

Jeg har for kort tid siden sammen med KL’s for-

mand Martin Damm aftalt, at vi har store ambitio-

ner for arbejdet.

Samtidig vil regeringen fortsat systematisk forhol-

de sig til hver sag, når vi gennemfører erhvervsret-

tede EU-regler.

Det er en højtprioriteret opgave, som vi bl.a. ser på

i regeringens EU-Implementeringsudvalg, og som

jeg har taget med mig over i Beskæftigelsesmini-

steriet.

En besvarelse til Erhvervsudvalget fra min tid som

erhvervs- og vækstminister viste, at der i 12 ud af

15 tilfælde er implementeret erhvervsrettet EU-

lovgivning på en sådan måde, at det bryder med de

fem principper, som regeringen har sat op for sit

arbejde med implementering af erhvervsrettet EU-

lovgivning.

Inden for kort tid vil jeg besvare et lignende

spørgsmål på tværs af alle ministerområder.

Vi skal fortsat sikre, at vi har det fornødne fokus

på at undgå unødvendig overimplementering og

ikke pålægge virksomhederne unødvendige byr-

der.

Og lad mig knytte er par bemærkninger til den of-

fentlige sektor. Fornyelsen af den offentlige sektor

handler om mere end regelforenkling og afbureau-

kratisering.

Det handler fx også om at se på, om der er opga-

ver, der i højere grad kan løses af private. Og om

der i dag udføres opgaver af statslige styrelser i

København, som kan ske i andre dele af Danmark.

Vi er fortsat optagede af en positiv dagsorden om

udflytning af arbejdspladser. Og vi har allerede

høstet de første gode erfaringer på dette område.

Jeg er rigtig glad og stolt over den udflytning, vi

lavede i 2016. De erfaringer, vi har gjort os, tager

vi med videre, når vi i 2018 fremlægger forslag til

2. bølge af udflytning af arbejdspladserne.

Ansvarlig indvandring af arbejdskraft

Endelig vil jeg fremhæve rekruttering af dygtig

udenlandsk arbejdskraft som en væsentlig faktor

for at sikre vækst og konkurrenceevne.

Danske virksomheder skal naturligvis have adgang

til den nødvendige arbejdskraft – og hvis arbejds-

kraften ikke er tilgængelig eller kan opkvalificeres

i Danmark – skal der være er gode muligheder for

at rekruttere den fra udlandet.

I takt med, at ledigheden falder, bliver rekruttering

af udenlandsk arbejdskraft selvfølgelig mere rele-

vant for virksomhederne.

Udenlandsk rekruttering er ikke i sig selv et pro-

blem, men vi skal hele tiden sørge for, at flere

danske ledige kommer i arbejde og bliver en del af

arbejdsmarkedet.

I perioden 1. kvartal 2015 til 3. kvartal 2016 var

der ca. 119.000 udenlandske statsborgere fra de

øst- og centraleuropæiske EU11-lande, som havde

lønindkomst i Danmark.

I marts 2015 var 46 pct. beskæftiget med ”Andet

manuelt arbejde”

– altså ufaglært arbejde.

Der er med andre ord mange jobåbninger, som

danske ledige – også dem med et relativt lavt

kompetenceniveau – kan søge.

Det er blandt andet derfor vi har indført et moder-

ne kontanthjælpsloft og nu foreslår en jobpræmie

til langtidsledige - netop for at gøre tilskyndelsen

større til at blive en del af det danske arbejdsmar-

ked.

Samtidig skal vi sikre, at dansk arbejdskraft har de

rette kompetencer.

Derfor glæder jeg mig over den seneste trepartsaf-

tale, som omfatter en række uddannelsesinitiativer.

Og jeg ser frem til de kommende trepartsdrøftelser

om voksen- og efteruddannelsesområdet.

I beskæftigelsessystemet er der en række uddan-

nelsesmuligheder. Nogle er særligt målrettet om-

råder med mangel på arbejdskraft. Mulighederne

er styrket i blandt andet beskæftigelsesreformen og

i den seneste trepartsaftale.

Samlet set mener jeg, at der er en fin balance mel-

lem uddannelse af dansk arbejdskraft målrettet

virksomhedernes behov og adgangen til dygtig,

udenlandsk arbejdskraft.