Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1726048_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. februar 2017
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 260 (Alm. del) af
16. januar 2017 stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere artiklen: ”Chok-tal: Hver fjerde unge skal på før-
tidspension” fra 3F’s fagblad af 5. januar 2017.
Svar
I 2014 var ca. 16 pct. af de 64-årige (årgangen født i 1950) på førtidspension,
jf.
tabel 1.
Herudover var ca. 42 pct. på efterløn, mens en tredjedel af årgangen fortsat
er på arbejdsmarkedet.
Tabel 1
Arbejdsmarkedsstatus for udvalgte generationer året inden pensionsalderen
Årgang 1950
Årgang 1960
Årgang 1970
Årgang 1980
(64-årige i 2014) (66-årige i 2026) (68-årige i 2038) (71-årige i 2051)
Pct. af befolkningen
I arbejdsstyrken
Uden for arbejdsstyrken
- Heraf efterlønsmodtagere
- Heraf førtidspensionister
- Fleksydelse
- Selvpensionister
- Tjenestemandspension
- Øvrige overførsler og restgruppe
33
67
42
16
2
2
4
1
51
49
20
19
2
3
4
1
54
46
7
20
2
11
3
3
49
51
7
24
2
15
1
2
Pensionsalder
65 år
67 år
69 år
72 år
Kilde: DK2025-forløb uden 2025-tiltag og egne beregninger.
Med Velfærdsaftalen 2006 og tilbagetrækningsaftalen fra 2011 har et bredt flertal i
folketinget besluttet at hæve tilbagetrækningsalderen. Beslutningen om at hæve
tilbagetrækningsalderen og fjerne en række tidligere særordninger for seniorer er
helt afgørende for at sikre holdbare offentlige finanser og for at kunne finansiere
et øget træk på sundhed og pleje, når danskerne lever længere. Senere
tilbagetrækning er også vigtigt for, at der er tilstrækkelig arbejdskraft i både den
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om at kommentere artiklen: Chok-tal: Hver fjerde unge skal på førtidspension fra 3F’s fagblad af 5. januar 2017, til finansministeren
Side 2 af 3
private og offentlige sektor, herunder til at løfte opgaverne i fx sundhedsvæsenet
og ældreplejen, når der bliver flere ældre.
De vedtagne reformer øger fremadrettet arbejdsstyrken og flere seniorer
fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet. For generationen født i 1980, som
forventeligt vil have en folkepensionsalder på 72 år, forventes ca. 49 pct. at være i
arbejdsstyrken året inden de kan gå på pension mod 33 pct. for generationen født
i 1950
, jf. tabel 1.
Stigningen i arbejdsstyrken skal særligt ses i lyset af, at levetiden og
sundhedstilstanden forbedres og, at der i fremtiden vil være relativt få
efterlønsberettigede sammenlignet med i dag. Når pensionsalderen hæves og færre
vil modtage efterløn, vil hovedparten fortsætte i beskæftigelse.
Der er stærk evidens for at reformer, som hæver tilbagetrækningsalderen, vil øge
beskæftigelsen for seniorerne. De seneste år er beskæftigelsen for de 60-64-årige
således steget væsentligt som følge af tilbagetrækningsreformen, som hæver
efterlønsalderen med et halvt år om året fra 1. januar 2014 og frem til 1. januar
2019,
jf. kapitel 1, Økonomisk Redegørelse, december 2016.
I takt med at efterløns- og folkepensionsalderen stiger vil der også være flere, der
vil få tilkendt mulighed for hel eller delvis førtidig tilbagetrækning. Det er
vanskeligt at forudsige præcist, hvordan den senere tilbagetrækningsalder vil
påvirke tilgangen til førtidspension for de årgange, som er tæt på pensionsalderen.
Andelen af en årgang, som modtager førtidspension, er stigende med alderen,
jf.
figur 1.
Ud fra dette er det i Finansministeriets fremskrivninger rent beregnings-
teknisk lagt til grund, at denne tendens forlænges, når efterløn- og folkepensions-
alderen hæves. Det indebærer, at andelen af en årgang på førtidspension året in-
den pensionsalderen mekanisk stiger, når tilbagetrækningsalderen hæves.
I forbindelse med tilbagetrækningsreformen 2011 blev der indført en
seniorførtidspension, som indebærer en særlig ret til en hurtigere afgørelse om
førtidspension for personer med under 5 år til folkepensionsalderen. En høj
andel, svarende til 9 ud af 10 af dem, der har søgt om seniorførtidspension, har
fået den tilkendt.
I fremskrivningen er der ikke indregnet en eventuel effekt af sund aldring på
antallet af førtidspensionister. Det forhold, at den stigende levetid i høj grad
afspejler flere raske leveår, vil isoleret set kunne trække i retning af mindre tilgang
til førtidspension i forhold til ovennævnte forudsætninger. Det er imidlertid
vanskelig at vurdere størrelsen af en sådan effekt.
Fremskrivningerne er i sagens natur behæftet med usikkerhed og vil kunne blive
justeret efterhånden som der kommer et større vidensgrundlag.
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om at kommentere artiklen: Chok-tal: Hver fjerde unge skal på førtidspension fra 3F’s fagblad af 5. januar 2017, til finansministeren
1726048_0003.png
Side 3 af 3
Figur 1
Aldersfordelt førtidspension, illustration af fremskrivningsprincip.
Pct. af befolkningen
25
67-årige året inden
pensionsalderen i 2030
Pct. af befolkningen
25
20
64-årige året inden
pensionsalderen i 2014
20
15
15
10
10
5
5
0
20
25
30
35
2014
40
45
50
55
2030
60
65
70
0
Anm.: I opgørelsen af førtidspension indgår både ressourceforløb og jobafklaringsforløb.
Kilde: DK2025-forløb uden 2025-tiltag
Den fremskrevne førtidspensionsfrekvens i 2030 indregner blandt andet virknin-
ger af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012, stigende uddannelsesni-
veau samt muligheden for seniorførtidspension de sidste 5 år før folkepensionsal-
deren.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister